Indberetning vedrørende behandling af 19-årig kvinde med symptomer fra maven og hurtig puls (perforeret blindtarm)

Indberetning vedrørende behandling af 19-årig kvinde med symptomer fra maven og hurtig puls (perforeret blindtarm)

Nævnet fandt grundlag for at kritisere de 2 overlæger, der var involveret i behandlingen af patienten. Nævnet lagde herved vægt på, at der var tale om en svært syg 19-årig kvinde med et uafklaret sygdomsbillede, og at overlægerne undlod at vurdere hende klinisk, inden yderligere terapeutiske tiltag blev iværksat.

Resumé

En 19-årig kvinde, der igennem en uge havde haft smerter i maven, vekslende afføring samt opkastninger og hurtig hjerteaktion (takykardi), blev indlagt på en kardiologisk afdeling. Reservelægen som indlagde hende, fandt, at hun var akut påvirket, klamtsvedende, i væskeunderskud, samt havde diffus, direkte ømhed i maven, men ingen slipømhed. Der var ved indlæggelsen en puls på 180. Ca. 2 timer derefter kontaktede reservelægen overlæge A, som anbefalede medicinsk behandling i form af indsprøjtning i blodåren med det hjerterytmestabiliserende præparat Verapamil, og at der skulle foretages stødbehandling (DC-konvertering), såfremt der ingen effekt var af dette. På grund af manglende effekt af den anbefalede behandling kontaktede reservelægen en time derefter overlæge B, som foreslog behandling med det ligeledes hjerterytmestabiliserende præparat Sotalol. Ca. 5 minutter efter indgiften af Sotalol faldt patientens hjertefrekvens markant, og hun fik efterfølgende klinisk hjertestop. Dette blev behandlet, men de efterfølgende timer var præget af store problemer med at stabilisere hende puls- og blodtryksmæssigt (hæmodynamisk). 1 time derefter undersøgte overlæge B patienten og fandt da, at maven var blød og uden udfyldninger. Ca. en time efter fandt overlæge B, at maven var tiltagende hård, og tilkaldte ultralydsafdelingen. Ved ultralydsundersøgelsen blev påvist fri væske i bugen, hvorfor der blev tilkaldt akut mave- tarmkirurgisk tilsyn. Patienten blev kort efter overflyttet til operationsgangen og der blev ved operation påvist en perforeret blindtarm med byldedannelse samt diffus betændelse i bughinden. Hun blev derefter overflyttet til intensiv afdeling. 2 dage derefter viste en CT-skanning svær iltmangelbetinget (anoksisk) hjerneskade med væskeophobning (ødem). Hun afgik ved døden samme dag.

Sundhedsstyrelsen indberettede lægernes behandling af patienten samt journalføringen i forbindelse hermed.