Legislator Case Law & Legislation
W20040991325 DK

Indberetning af en læges lægeerklæringer til et statsamt vedr. et barns samvær med en forælder

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 9913 Valid

§ 4 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 angående almindelige regler for afgivelse af lægeerklæringer, hvoraf det fremgik, at de i erklæringen indeholdte oplysninger skal være så fyldige og tydelige, at formålet med erklæringen opfyldes, og at den, for hvem erklæringen er bestemt, bliver i stand til at danne sig et skøn. Af § 4, 2. pkt., fremgik det, at det af erklæringen tydeligt skal fremgå, hvilke af de i erklæringen givne oplysninger, der beror på lægens egen undersøgelse og iagttagelse, og hvilke der skyldes angivelser fra den undersøgte eller tredjemand eller beror på journaler. Endelig fremgik det af § 4, 3. pkt., at der i erklæringen skal anføres dato for sidste personlige undersøgelse af den pågældende, og at såfremt ingen personlig undersøgelse er foretaget, skal dette udtrykkeligt anføres.

Endelig adm. afgørelse 2004 9913 Valid

Indberetning af en læges lægeerklæringer til et statsamt vedr. et barns samvær med en forælder

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere lægen for hans udfærdigelse af erklæringerne af 7., 21. og 28. marts og 11. og 25. april 2003.

Det var nævnets opfattelse, at en læge, såfremt der hos et barn foreligger egentlig sygdom, og såfremt denne skønnes at være af en sådan karakter, at det er uforsvarligt, at barnet transporteres, bør attestere dette. Såfremt der ikke foreligger sygdom, bør man som læge ikke udfærdige attest lydende på sygdom.

Lægen anførte i sin udtalelse til sagen, at drengen allerede i november 2002 efter besøg i statsamtet begyndte at ændre sig, blev grædende og vred over bagateller og fik enuresis nocturna og encoprese, af og til med tydelig forværring, når han skulle have kontakt med faderen. Det fremgik videre af udtalelsen, at lægen havde ham i konsultation alene, hvor han udtalte, at faderen slog ham, og at han derfor ikke ville se ham. Det fremgik endvidere, at lægens sygdomsbegreb tillige indbefatter sygdom af psykiske årsager.

Det var nævnets opfattelse, at der i de omhandlede situationer ikke forelå sygdom, som kunne begrunde drengens manglende mulighed for fremmøde. Såfremt lægen mente, at et fremmøde kunne være til skade for barnet, burde det være oplyst med en beskrivelse af omstændighederne under hensyn til

Endelig adm. afgørelse 2004 9913 Valid

Resumé

En 9-årig dreng boede hos sin mor, der havde forældremyndigheden over ham, mens hans far havde ret til samvær med ham. I perioden fra den 7. marts til den 25. april 2003 udfærdigede praktiserende læge flere lægeerklæringer til et statsamt, hvori han anførte, at drengen ikke kunne give fremmøde hos sin far på grund af sygdom.

Sundhedsstyrelsen indberettede, at lægen ikke i forbindelse med udfærdigelse af lægeerklæringerne af 7., 21. og 28. marts 2003 og 11. og 25. april 2003 havde udvist tilstrækkelig omhu og uhildethed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →