Legislator Case Law & Legislation
W20040990825 DK

Klage over, at operation af underbensbrud ikke blev foretaget akut

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 9908 Valid

Klage over, at operation af underbensbrud ikke blev foretaget akut

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det var nævnets opfattelse, at det på baggrund af, at der ikke var påvist smerter ved aktiv eller passiv bevægelse, var i overensstemmelse med anerkendt faglig standard at foretage operationen dagen efter pådragelsen af bruddet. Det var endvidere nævnets opfattelse, at indikation for akut operation forelå i de tilfælde, hvor der blev konstateret overtryk i muskellogen. Det typiske fund for et sådant overtryk vil være, at passiv bevægelse giver smerter, hvilket ikke var tilfældet hos den pågældende patient.

Endelig adm. afgørelse 2004 9908 Valid

Resumé

En 32-årig mand blev indlagt den 26. oktober 2001 på ortopædkirurgisk afdeling efter på motorcykel at have pådraget sig et brud på højre underben. Han blev undersøgt af en reservelæge. Dagen efter foretog overlæge B og overlæge A en operation, hvor bruddet blev sat på plads. Patienten blev udskrevet den 31. oktober 2001 til overførsel til hjemsygehuset i udlandet.

På dette sygehus blev den eksterne fixation erstattet af et marvsøm for at fremme mobiliseringen af foden, hvor der var nedsat følesans.

Der blev klaget over at patienten ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra den 26. oktober til den 1. november 2001, idet han burde have været opereret på et tidligere tidspunkt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →