Klage over læsion af tyndtarmen ved operativ fjernelse af forandringer svarende til pladsen for tidligere udtaget æggestok og æggeleder

Klage over læsion af tyndtarmen ved operativ fjernelse af forandringer svarende til pladsen for tidligere udtaget æggestok og æggeleder

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af overlæge A´s operation af patienten.

Nævnet lagde vægt på, at patienten tidligere var blevet opereret på grund af mavesår i 1975 og i 1995 havde fået fjernet livmoderen, samt begge æggestokke og æggeledere, og at der ved den aktuelle operation var massive sammenvoksninger af tarme frem mod bugvæggen.

Nævnet oplyste, at det er en kendt og sjældent forekommende komplikation til operationer i bughulen, at der under åbning af bughulen utilsigtet kommer hul på en tarm. Risikoen for denne hændelse er betydeligt forøget, når der tidligere er opereret i bughulen, da tidligere operationer ofte medfører udvikling af adhærancer, som kan binde tarm stramt op til bugvæggen på det sted, hvor åbningen foretages. En sådan læsion må betragtes som hændelig.

Det var nævnets opfattelse på denne baggrund sammenholdt med selve læsions størrelse, at denne ikke kunne anses som udtryk for en fejlagtig operationsteknik.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at hullet i tyndtarmen blev lukket i overensstemmelse med almindeligt anerkendte principper, og at det var udtryk for omhu og samvittighedsfuldhed, at lukningen desuden blev godkendt af en speciallæge i mavetarmkirurgi.

Nævnet lagde endelig vægt på, at der ved operationens afslutning blev ordineret en relevant forebyggende antibiotikabehandling med to forskellige stoffer i tre dage.

Resumé

En 62-årig kvinde blev indlagt til operation på en gynækologisk/obstetrisk afdeling med henblik på fjernelse og undersøgelse for eventuel ondartet lidelse omkring højre æggestok og æggeleders plads. Patienten var tidligere blevet opereret på grund af mavesår i 1975 og havde i 1995 fået fjernet livmoderen, samt begge æggestokke og æggeledere. Overlæge A foretog den planlagte operation. Ved operationen var der massive sammenvoksninger af tarme frem mod bugvæggen, og i forbindelse med åbning af selve bughulen opstod der et 1½ cm stort hul i tyndtarmen. Dette hul blev syet af overlæge A, og en overlæge fra kirurgisk afdeling inspicerede og godkendte sammensyningen.

Efter 4 dage foretog man spaltning af operationssåret, da patienten i efterforløbet havde udviklet betændelse i såret og fået feber og mavesmerter. Ved operationen opstod der endnu en læsion af et stykke tyndtarm, som blev syet. I efterforløbet blev der behandlet med antibiotika.

Der blev klaget over, at overlæge A ved sin operation havde beskadiget patientens tyndtarm, og at der fem dage herefter blev der konstateret tarmslyng.