Legislator Case Law & Legislation
W20040989925 DK

Klage over mangelfuld behandling

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 9899 Valid

Klage over mangelfuld behandling

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de praktiserende læger.

Det var nævnets opfattelse, at patienten i perioden fra den 3. juni til den 4. oktober 2002 ved sine henvendelser til de pågældende læger frembød et broget og ukarakteristisk symptombillede, og at der i såvel fysisk som psykisk sammenhæng blev gjort ihærdige og relevante forsøg på at afhjælpe hendes tilstand.

Endelig adm. afgørelse 2004 9899 Valid

Resumé

En 50-årig kvinde var i 1997 involveret i et trafikuheld, hvor hun pådrog sig en piskesmældslæsion og læsion af højre skulder. På grund af gener fra højre skulder blev patienten i november 2001 og februar 2002 undersøgt på sygehus, og fik foretaget en kikkertoperation i højre skulder. Der blev herefter foretaget genoptræning af højre skulder. Den 30. maj 2002 blev patienten pludselig meget træt og dårlig, samt fik smerter over det hele. I perioden fra den 3. juni til den 19. september 2002 blev patienten behandlet af tre praktiserende læger, hvor hun den 19. september 2002 blev henvist til distriktspsykiatrisk behandling under diagnosen mistanke om manio/depressiv lidelse. Den 23. september 2002 blev patienten indlagt på medicinsk afdeling, hvor man blandt andet fandt ukarakteristiske brændende fornemmelser i ansigtet, der ikke blev fundet forklaring på, og patienten blev udskrevet den 26. september 2002.

Den 24. oktober 2002 fik patienten på eget initiativ i udlandet foretaget MR-skanning af hoved og rygmarvskanal, som ifølge en neurologisk afdeling den 4. og 6. december 2002 viste følger efter blodpropper i højre og venstre hjernehalvdel, samt slidgigt og udposning af bruskskiver i lænderegionen.

Der blev klaget over, at de praktiserende læger ikke foretog korrekt behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →