Legislator Case Law & Legislation
W20040989525 DK

Klage over at operation af håndled ikke blev ordineret akut

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 9895 Valid

Klage over at operation af håndled ikke blev ordineret akut

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere reservelæge A’s undersøgelse af patienten. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge A havde bedt sin bagvagt eller en røntgenlæge om at vurdere røntgenbillederne med henblik på sikring af en korrekt diagnose.

Nævnet oplyste, at brud på bådbenet i visse tilfælde kan kræve operativ behandling, men det er sjældent akut nødvendigt. Ledskred i håndroden kræver imidlertid akut påpladssætning indenfor få timer.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere reservelæge B’s behandling af patienten.

Det var nævnets vurdering, at reservelæge B burde have tilset patienten og handlet ud fra dette. Såfremt han var optaget andet steds, burde han, efter nævnets opfattelse, have bedt sygeplejersken notere relevante kliniske fund i journalen og ikke have hindret den aftale, som var indgået mellem patienten og reservelæge A.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere sygeplejersken for hendes behandling af patienten.

Nævnet fandt, at det var en lægelig beslutning, at patienten skulle sendes hjem og den oprindelige aftale blev ændret.

Endelig adm. afgørelse 2004 9895 Valid

Resumé

En 23-årig mand faldt om aftenen den 22. februar 2002, hvorved han tog fra med højre hånd.

Den 23. februar 2002 kl. 0.20 henvendte patienten sig på skadestuen på sygehus A, hvor han blev undersøgt af reservelæge A, som tolkede en røntgenundersøgelse af højre håndled som et brud af en håndrodsknogle samt en skalformet afsprængning fra bådbenet (os scaphoideum). Patienten blev herefter behandlet med en skinne og fik smertestillende medicin. Reservelæge A fandt endvidere indikation for operation og aftalte med håndkirurgisk afdeling på et andet sygehus, at man derfra skulle kontakte patienten med henblik på indkaldelse til operation samme dags formiddag. Patienten blev herefter sendt hjem.

Den 23. februar 2002 kl. 6.00 henvendte patienten sig atter i skadestuen på sygehus A grund af mange smerter i højre hånd. Han fik smertestillende medicin, og kl. 9.00 kontaktede en sygeplejerske fra skadestuen reservelæge B, og det blev aftalt, at patienten kunne gå hjem, og at han ville blive kontaktet mandag d. 25. februar 2002 efter røntgenkonference, hvor han ville få information om den videre behandling.

På røntgenkonference den 25. februar 2002 fandt man, at det drejede sig om et andet brud i håndroden end oprindeligt antaget (en højresidig perilunær transscaphoid luksationsfraktur). Patienten blev telefonisk informeret om dette, og om at den videre behandling skulle foregå på ortopædkirurgisk afdeling på sygehus B.

Der blev klaget over, at de læger på sygehus A, som var involveret i behandlingen af patienten den 22. og 23. februar 2002, ikke fandt grundlag for at operere hans håndled akut.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →