Legislator Case Law & Legislation
W20040989325 DK

Klage over ukorrekt diagnose hos patient som senere blev indlagt med akut hjerteinfarkt

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 9893 Valid

Klage over ukorrekt diagnose hos patient som senere blev indlagt med akut hjerteinfarkt

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere reservelægen. Nævnet lagde herved vægt på, at der efter nævnets opfattelse ikke samlet var nogen sikre positive holdepunkter for hverken lungebetændelse, lungehindebetændelse, akut hjerteinfarkt, blodprop i lungen eller andre lidelser i brysthulen, bortset fra fundet af ømme muskler. Det var nævnets opfattelse, at reservelægen iværksatte relevante undersøgelsestiltag, og på baggrund heraf relevant bedømte, at der på undersøgelsestidspunktet ikke var holdepunkter for tilstedeværelse af akut behandlingskrævende sygdom i hjerte og lunger.

Endelig adm. afgørelse 2004 9893 Valid

Resumé

En 42-årig kvinde, der igennem 8 dage havde haft uprovokerede anfald af hoste med opspyt, let åndenød og en rivende fornemmelse i hele brystkassen med udstråling til begge arme, henvendte sig på skadestuen. Hun blev undersøgt af en reservelæge, som på baggrund af sygehistorien, den kliniske undersøgelse og de supplerende laboratorieundersøgelser ikke fandt holdepunkter for, at der var tale om en lidelse i hjerte eller lunger. Patienten blev derefter udskrevet og fik besked på at søge lægehjælp, såfremt symptomerne fortsatte. 3 dage senere blev patienten indlagt på en hjerteafdeling med et akut hjerteinfarkt (infarctus myocardii acutus transmuralis inferioris).

Der blev klaget over, at reservelægen, som undersøgte patienten på skadestuen begik en fejl, idet hun ikke var i stand til at stille en korrekt diagnose.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →