Klage over tvangsmedicinering med Trilafon depot 270 mg, stigende til 324 mg ugentligt
Statutory Text (2 Articles)
Klage over tvangsmedicinering med Trilafon depot 270 mg, stigende til 324 mg ugentligt
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltrådte afgørelsen fra Det lokale psykiatriske Patientklagenævn, idet nævnet fandt, at betingelserne for at tvangsbehandle patienten var opfyldt, men at der med Trilafon depot 270 mg ugentligt, med en eventuel stigning til 324 mg ugentligt, ville være tale om en ekstraordinært stor dosis.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn oplyste, at det af § 5 i den dagældende bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger fremgik, at depotpræparater i videst muligt omfang bør undgås i forbindelse med tvangsbehandlinger, og at det af samme bekendtgørelses § 4, skt. 5 fremgik, at bugen af ekstraordinært store doser ikke må finde sted.
Resumé
En 44-årig kvinde, der tidligere adskillige gange havde været indlagt i psykiatriske afdelinger i en psykotisk tilstand, blev aktuelt tvangsindlagt på behandlingsindikation. I starten af indlæggelsen var hun primært tilbagetrukket, men siden blev hun mere åbenlys psykotisk, hallucineret og udskældende på stemmerne, som hun hørte. Hun havde en højst påfaldende adfærd med ritualer, og hun var tydeligvis voldsomt udskældende og udadreagerende, men kunne ikke motiveres for frivillig behandling, hvorfor hun en måned efter indlæggelsen blev tvangsbehandlet med primært injektion af Trilafon, efterfølgende Trilafon depot, stigende til 108 mg ugentligt. Da dette var uden effekt, blev der suppleret med Risperdal depot, hvilket ca. 8 måneder senere måtte bringes til ophør.
Ca. 10 måneder efter indlæggelsen blev Trilafon depot dosis øget til 216 mg ugentligt uden væsentlige bivirkninger til følge. Patientens tilstand blev herunder bedret ganske betydeligt, men hun blev uændret beskrevet som svært paranoid, og hun var uden sygdomserkendelse, men syntes dog at acceptere den ovenfor nævnte medikamentelle behandling.
For at bedre tilstanden yderligere blev der 11 måneder efter indlæggelsen truffet beslutning om at tvangsbehandle patienten med Trilafon depot 270 mg ugentligt stigende til 324 mg ugentligt.
Patienten klagede til Det lokale psykiatriske Patientklagenævn over beslutningen om øgning af dosis Trilafon depot. Klagen blev tillagt opsættende virkning. Det lokale psykiatriske Patientklagenævn tilsidesatte overlægens beslutning om øgning af dosis Trilafon depot, idet nævnet fandt, at en øgning af dosis Trilafon depot til 270 mg ugentligt ville være en ekstraordinær stor dosis. Overlægen ankede afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.