Legislator Case Law & Legislation
W20040988125 DK

Udeblivelse fra jobplan-møde i AF forglemmelse selvforskyldt ledighed rådighed

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

Kapitel 3 § 11. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3. § 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan. § 13. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for § 14. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end § 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der k § 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn. § 17. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for i må § 18. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven. § 19. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister § 20. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet § 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmate § 22. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få § 30. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, udebliver fra en formidli § 37. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karan § 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes, Den fulde tekst Resume

Statutory Text (18 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 11. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.

Stk. 2. Et medlem er også selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår et tilbud efter en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan.

Stk. 2. Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.

Helbred

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 13. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for

1) at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller

2) at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud efter en jobplan.

Transport

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 14. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til

1) omlægning af offentlige transportmidler,

2) ændring af arbejdstidens placering, eller

3) bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Pasning af familie

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Efterløn

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn.

Stk. 2. Ved afslag er det et krav, at medlemmet har søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med virkning fra ansøgningen.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Deltidsforsikredes arbejdstid

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 17. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for i måned er på over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Tab af supplerende dagpenge

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 18. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er faldet bort.

Frigørelsesattest

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 19. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister

retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Arbejde i udlandet

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 20. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet

1) under ansættelsen har bopæl i Danmark,

2) er udsendt af den danske stat, eller

3) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark. Stk. 2. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis arbejdet skal udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Produktion af krigsmateriel

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 2. A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

1) afslag på et tilbud efter en jobplan, og

2) ophør i et tilbud efter en jobplan.

Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 22. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få

1) støtte efter lov om social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller

2) støtte efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til at passe et alvorligt sygt barn.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 30. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, udebliver fra en formidlingssamtale eller en samtale vedrørende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller udarbejdelse eller revision af en jobplan, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål.

Stk. 2. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen vedrørende udeblivelsen.

Stk. 3. Henvender medlemmet sig til AF før samtalen eller samme dag, som samtalen skulle have været afholdt, kan medlemmet ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen skulle have været afholdt.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 37. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.

Stk. 2. En karantæne får tidligst virkning efter udløbet af den periode, hvor der foretages fradrag i dagpengene, hvis et medlem i forbindelse med et ophør får en ydelse fra arbejdsgiveren, som medfører, at medlemmet ikke får udbetalt dagpenge på grund af reglerne om fradrag i dagpenge efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

.

4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbej- delse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

Udeblivelse fra jobplan-møde i AF – forglemmelse – selvforskyldt ledighed – rådighed

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den .

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De stod ikke til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 24. til den 27. maj 2004 og er således ikke berettiget til dagpenge i denne periode.

De skal ikke anses for selvforskyldt ledig, og skal således ikke pålægges en effektiv karantæne på 3 uger.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

– AF den 19. maj 2004 pr. brev indkaldte Dem til møde om jobplan den 24. maj 2004, kl. 10.30,

– AF i brev modtaget den 27. maj 2004 meddelte Dem, at De ikke var kommet til mødet,

– De den 27. maj kontaktede AF og a-kassen og aftalte nyt møde om jobplan den 28. maj 2004,

– a-kassen den 27. maj 2004 meddelte Dem, at a-kassen stoppede udbetaling af dagpenge på grund af Deres udeblivelse den 24. maj 2004,

– De har oplyst, at den manglende henvendelse til AF den 24. maj 2004 skyldtes en forglemmelse, og

– a-kassen har oplyst, at De ikke tidligere er udeblevet fra møder el. lign.

Rådighed

Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Ifølge § 30 i bekendtgørelse om rådighed kan et medlem ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund udebliver fra en formidlingssamtale eller en samtale vedrørende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller udarbejdelse eller revision af jobplan, som AF skriftligt og personligt indkaldt medlemmet til.

– Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen vedrørende udeblivelsen.

– De er herefter ikke berettiget til dagpenge i perioden fra den 24. maj til 27. maj 2004.

– Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at AF ved brev af 19. maj 2004 skriftligt og personligt indkaldte Dem til møde på AF den 24. maj 2004.

– Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De udeblev fra mødet uden at kontakte AF, da De havde glemt mødet på AF, og at De igen tog kontakt til AF og a-kassen den 27. maj 2004.

Selvforskyldt ledighed

Ifølge § 11 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed er et medlem selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden gyldig grund.

Ankenævnet finder, at Deres udeblivelse ikke skal sidestilles med et afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan. Ankenævnet finder, at De skal anses for at have haft vilje til at møde til samtalen på AF, og at der er tale om en undskyldelig forglemmelse.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De ringede til AF, så snart De blev opmærksom på, at De skulle have været mødt på AF om jobplan.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at Deres udeblivelse fra møde på AF skyldtes en forglemmelse.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De ikke tidligere er udeblevet fra en samtale i AF eller a-kassen.

Ankenævnet finder herefter, at De ikke skal anses for selvforskyldt ledig i forbindelse med Deres for sene henvendelse til AF. De skal således ikke pålægges en karantæne på 3 uger.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 63, Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed § 30, Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2004 om selvforskyldt ledighed §§ 11-35 og 37.

Ankenævnet ændrer således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse af xxx 2004.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Xx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

” AF indkaldte Dem den 19. maj 2004 pr. brev til et møde om jobplan. Mødet skulle holdes mandag den 24. maj 2004 kl. 10.30 Det fremgik af brevet, at der var mødepligt, og hvis De ikke kom til mødet kunne dette få konsekvenser for Deres dagpenge.

De kom ikke til mødet. AF underrettede derfor Deres a-kasse.

AF sendte den 24. maj 2004 et brev til Dem om, at De ikke var kommet til mødet. Det fremgik, at det kunne få konsekvenser for udbetalingen af Deres dagpenge.

Den 27. maj 2004 fik De et brev fra AF om, at De ikke var kommet til mødet. De kontaktede herefter AF og a-kassen.

Den 27. maj 2004 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke kunne få dagpenge fra den 24.-27. maj 2004.

Den 1. juni 2004 sendte a-kassen sagen til direktoratets udvidede rådighedstilsyn.

Den 28. juni 2004 sendte direktoratet en indberetning til Deres a-kasse om, at De også skulle have 3 ugers karantæne.

Deres a-kasse besvarede indberetningen den 29. juli 2004 og oplyste, at man fastholdt sin afgørelse. Hvis direktoratet ville fastholde sin vurdering mht. karantæne ville a-kassen klage til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Deres a-kasse havde vedlagt et notat, der var underskrevet af Dem og en sagsbehandler i a-kassen. Det fremgår af notatet, at De havde glemt mødet den 24. maj 2004. De kom først i tanke om det, da De fik et brev fra AF om dette. De ringede herefter til AF og a-kassen. Der blev samtidig aftalt nyt møde om jobplan. A-kassen har anført, at det er a-kassens opfattelse, at De overholder de ting, De skal, og at De ikke plejer at glemme aftaler. Som eksempel er givet, at De den 26. juli 2004 var indkaldt til et møde kl. 11 i a-kassen, og at De var kommet præcis til dette møde.

Direktoratet bad den 20. august 2004 om Deres kommentarer til sagen.

De har den 2. september 2004 sendt et brev til direktoratet. De har oplyst, at da De den 27. maj 2004 fik brevet fra AF om, at De ikke var kommet til mødet den 24. maj 2004, ringede De til AF og a-kassen. De aftalte også et nyt møde med AF. De har videre anført, at selv om man er ledig, kan man godt glemme, og at De plejer at komme til Deres aftaler. Det var ikke med vilje, at De ikke kom til mødet. De synes, at det er urimeligt, hvis De skal have en karantæne på 3 uger, fordi De glemte et møde og først kom i tanke om det efter 3 dage. Endelig har De anført, at hvis direktoratet fastholder, at De skal have en karantæne, vil De anke afgørelsen.”.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 16. september 2004 denne afgørelse

” De er ikke berettiget til dagpenge fra den 24.-27. maj 2004.

De er selvforskyldt ledig. De skal derfor have en effektiv karantæne på 3 uger.

Karantænen har virkning fra den 28. maj 2004.

De skal ikke betale de dagpenge tilbage, som De har fået under karantænen.

Begrundelse

De blev den 19. maj 2004 indkaldt skriftligt og personligt til et møde på AF den 27. maj 2004. På mødet skulle De tale med AF om jobplan. I brevet stod der, at De havde mødepligt, og at hvis De ikke mødte op, kunne det få betydning for Deres ret til dagpenge.

Direktoratet har lagt vægt på, at det fremgår af AF’s underretning til a-kassen, at De udeblev fra mødet uden at kontakte AF, og at De igen tog kontakt til AF og a-kassen den 27. maj 2004. Direktoratet har også lagt vægt på Deres forklaring om, at De havde glemt mødet på AF. De opdagede dette, da De fik et brev den 27. maj 2004 fra AF. De kontaktede herefter AF og Deres a-kasse.

Direktoratet finder ikke, at De er berettiget til dagpenge fra den 24.-27. maj 2004, idet De ikke havde en gyldig grund til ikke at komme til mødet på AF.

Det fremgår af § 30, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, at hvis et medlem udebliver fra et møde om udarbejdelse/revision af jobplan, kan medlemmet ikke få dagpenge i den periode, hvor han udebliver.

Direktoratet finder videre, at De har handlet på en sådan måde som kan sidestilles med et afslag på at medvirke til at udarbejde/revidere en jobplan.

De er derfor selvforskyldt ledig, medmindre De har haft en gyldig grund.

Dette fremgår af § 11, stk. 1, 3 og 4, og § 15-17, § 22 og 34 i bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed. De gyldige grunde i forbindelse med selvforskyldt ledighed er nævnt i regelafsnittet til denne afgørelse.

Deres oplysning om, at De glemte mødet på AF, er ikke en gyldig grund.

De blev derfor selvforskyldt ledig, og De skal have en karantæne på 3 uger, jf. § 36 i bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.”

Direktoratet tilføjede vedrørende gentagelsesvirkning

”Hvis De 2 gange inden for 12 måneder bliver selvforskyldt ledig, kan De ikke få dagpenge, før De har haft arbejde i mere end 300 timer i en periode på 10 uger.

Arbejdet skal være udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og der må ikke være givet offentligt løntilskud til arbejdet.

De kan læse om dette i § 39, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.”.

2. Klagen til ankenævnet

I brev af 2. september 2004 anførte De bl.a., at fordi man var ledig, kunne man jo godt glemme. Det var ikke med vilje. De plejede at komme til alle Deres aftaler.

De fandt, at det var urimeligt, hvis De skulle straffes i 3 uger fordi De havde glemt et møde og først kom i tanke om det efter 3 dage.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt, at der ikke var kommet oplysninger, der gav direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

3. Nyt efter klagen

Intet.

4. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

Endelig adm. afgørelse 2004 9881 Historic

Resumé

Ved brev af 19. maj 2004 indkaldte AF medlemmet til et møde om jobplan den 24. maj 2004. Medlemmet mødte ikke og AF underrettede derfor a-kassen herom.

Medlemmet modtog den 27. maj 2004 brev fra AF om, at han ikke var kommet til mødet. Medlemmet kontaktede herefter AF og a-kassen. Samme dag traf a-kassen afgørelse om, at han kunne få dagpenge fra den 24. til 27. maj 2004.

Den 28. juni sendte direktoratet indberetning til a-kassen om, at det umiddelbart var direktoratets opfattelse, at medlemmet også skulle have 3 ugers karantæne. Direktoratet bad a-kassen om at komme med en udtalelse eller eventuelt træffe ny afgørelse i sagen.

A-kasse fastholdt sin afgørelse. A-kassen oplyste, at medlemmet havde glemt mødet den 24. maj 2004. Medlemmet kom først i tanke om det, da han fik brev fra AF om dette. Medlemmet ringede herefter til a-kassen og AF og der blev aftalt nyt møde. A-kassen anførte, at medlemmet overholdt de ting han skulle, og at han ikke plejede at glemme aftaler.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge fra den 24. til 27. maj 2004. Direktoratet fandt endvidere, at medlemmet var selvforskyldt ledig. Han skulle derfor have en karantæne på 3 uger.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 24. til den 27. maj 2004 og var således ikke berettiget til dagpenge i denne periode.

Medlemmet skulle ikke anses for selvforskyldt ledig, og skulle således ikke pålægges en effektiv karantæne på 3 uger.

Vedrørende rådighed havde ankenævnet lagt vægt på, at AF ved brev af 19. maj 2004 skriftligt og personligt indkaldte medlemmet til møde på AF den 24. maj 2004.

Ankenævnet havde endvidere lagt vægt på, at medlemmet udeblev fra mødet uden at kontakte AF, da han havde glemt mødet på AF, og at han igen tog kontakt til AF og a-kassen den 27. maj 2004.

Vedrørende selvforskyldt ledig havde ankenævnet lagt vægt på, at medlemmet ringede til AF, så snart han blev opmærksom på, at han skulle have været mødt på AF om jobplan.

Ankenævnet havde videre lagt vægt på, at hans udeblivelse fra møde på AF skyldtes en forglemmelse.

Ankenævnet havde endvidere lagt vægt på, at medlemmet ikke tidligere var udeblevet fra en samtale i AF eller a-kassen.

Ankenævnet fandt herefter, at medlemmet ikke skulle anses for selvforskyldt ledig i forbindelse med sin sene henvendelse til AF. Medlemmet skulle således ikke pålægges en karantæne på 3 uger.

Ankenævnet ændrede således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →