VEU-godtgørelse

§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne, fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

§ 1. Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau efter lovens § 3, stk. 1-3.

Stk. 2. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter stk. 1 er

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

2) selvstændige erhvervsdrivende,

3) ledige, der er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

a) er fyldt 25 år, og som inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger, eller

b) endnu ikke er fyldt 25 år, og som inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger, og

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

§ 2. Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,

2) selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog § 3, og

3) ledige, som er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

a) er fyldt 25 år, og som befinder sig inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed og efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-7, dog højst i en periode på 6 uger, eller

b) endnu ikke er fyldt 25 år, og som befinder inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed og efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-7, dog højst i en periode på 6 uger.

Stk. 2. Deltagelse i uddannelse med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte fratrækkes perioden med selvvalgt uddannelse efter stk. 1, nr. 3, jf. § 23.

Stk. 3. Ledige, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, og som er pålagt en karantæne i henhold til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan opnå godtgørelse.

Stk. 4. Som beskæftiget efter stk. 1 anses også

1) en person, der begynder på en uddannelse i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforholds ophør, hvis der mellem arbejdsgiver og arbejdstager er indgået en aftale om deltagelse i uddannelse, før personen blev afskediget, og

2) en person, der er opsagt fra sin stilling eller selv har sagt op og deltager i uddannelse i opsigelsesperioden. Hvis uddannelsen strækker sig ud over opsigelsesperioden, anses personen for beskæftiget, hvis uddannelsesstedet har givet personen adgang til uddannelsen, før personen blev opsagt eller selv sagde op.

§ 3. Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelser, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb, udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

...

§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der kan ikke opnås godtgørelse efter stk. 1 i følgende tilfælde

1) Hvis der er ret til løn fra en arbejdsgiver under uddannelsen som følge af en uddannelsesaftale, indgået i henhold til lov.

2) Hvis der er adgang til at opnå godtgørelse fra andre godtgørelsesordninger.

Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Ved deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.

Stk. 5. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende beskæftigelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

§ 7. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen, jf. dog § 3 og § 8.

Stk. 2. Som indtægt efter stk. 1 regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

§ 19. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4, 5, 6 og 7. Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Stk. 2. Hvis godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.

Stk. 3. Arbejdsgivere, der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der ellers er deltidsbeskæftigede, har ret til refusion efter stk. 1 og 2.

VEU-godtgørelse

Ankenævnet har behandlet xx´s klage vedrørende refusion i forbindelse med xxx´s kursusdeltagelse på møde den 8. september 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

xx er ikke berettiget til refusion for afholdte lønudgifter i forbindelse med xxx´s deltagelse i kurset ”xx”, som blev afholdt i perioden den 10. til 12. februar 2004.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

– xxx er gymnasieelev,

– xxx modtager SU, og

– xxx ved siden af studierne er ansat som husassistent ved xx, og at hun har vagter i weekends og i ferier.

Ifølge § 7 i bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed ved deltagelse i uddannelse efter bekendtgørelsen.

Der kan dog ikke udbetales VEU-godtgørelse, når ansøgeren har adgang til at opnå godtgørelse efter andre offentlige eller private godtgørelsesordninger, jf. bekendtgørelsens § 8.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at xxx er gymnasieelev.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at xxx i forbindelse med gymnasieuddannelse modtager godtgørelse i form af SU.

xxx tilhører således ikke den personkreds, der er berettiget til VEU-godtgørelse ved kursusdeltagelse.

xx er som følge heraf ikke berettiget til refusion for afholdte lønudgifter.

xx har i klagen anført, at gennemførelse af kurset er en forudsætning for xx´s fortsatte ansættelse. Ankenævnet skal hertil bemærke, at der ikke er hjemmel i reglerne til at lægge vægt på denne omstændighed ved afgørelsen om ret til VEU-godtgørelse.

Ankenævnet henviser til §§ 1, 2, 3, 4 og 9 i Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov nr. 447 af 10. juni 2003 om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love, lov nr. 418 af 10. juni 2003 om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. med flere love og lov nr. 1228 af 27. december 2003 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler, og §§ 1, 2, 7 og 19 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsformidlingens afgørelse af 10. marts 2004.

Ankenævnet skal bemærke, at xx har klaget over Arbejdsformidlingens afgørelse vedrørende VEU-godtgørelse og afgørelsen vedrørende befordringstilskud. xx er dog ikke uden xx´s fuldmagtserklæring klageberettiget vedrørende afgørelsen om befordringstilskud, hvorfor ankenævnet alene har behandlet spørgsmålet om VEU-godtgørelse.

For så vidt angår spørgsmålet om VEU-godtgørelse er arbejdsgiver direkte klageberettiget, idet arbejdsgiver efter § 19 har mulighed for ret til refusion.

På ankenævnets vegne

Xxx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Xxx

Arbejdsformidlingen xx

1. Sagsforløb

Ved ansøgning af 22. februar 2004 søgte xxx om VEU-godtgørelse og befordringstilskud ved deltagelse i kurset ”xx” (AMU-type), som blev afholdt i perioden den 10. til 12. februar 2004.

xx søgte i samme forbindelse om refusion for afholdte lønudgifter.

Det fremgår af sagen, at xxx går i gymnasiet, og at hun i weekends og i ferier arbejder som husassistent på xx.

2. Arbejdsformidlingens afgørelse

Ved brev af 10. marts 2004 traf a-kassen følgende afgørelse

Efter modtagelsen af ansøgning om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og befordringstilskud under deltagelse i ovennævnte kursus skal man meddele, at ansøgningerne af følgende grunde ikke kan imødekommes

Du oplyser på din ansøgning om VEU-godtgørelse, at du er studerende.

I henhold til § 7 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 har bl.a. beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ret til at modtage VEU-godtgørelse under uddannelse efter § 1, stk. 2 i samme bekendtgørelse, jf. dog § 3 og § 8.

Efter § 7, stk. 1 i vejledning til ovennævnte bekendtgørelse har studerende m.fl. imidlertid ikke ret til VEU-godtgørelse, når de deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, idet de ikke tilhører ovennævnte personkreds, ligesom der ikke foreligger tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

3. Klagen til ankenævnet

Ved brev modtaget i Arbejdsformidlingen den 22. marts 2004 klagede xx over Arbejdsformidlingens afgørelse, idet der anførtes følgende

Vedrørende afslag på tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse til xxx, med begrundelse efter § 7 er jeg ikke enig i beslutningen, der er taget.

I henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1000, kapitel 12, § 83, stk. 2, er det et krav, at man skal gennemføre det certifikatgivende levnedsmiddelhygiejnekursus, straks man fylder 18 år.

xxx er ansat på xx, og er dermed lønmodtager i den forstand, at hun har fritidsjob i weekender og ferier. I de 3 dage, kurset varede, mistede hun arbejdsmuligheden som ferievikar. Hun ville ligeledes miste arbejdsmuligheden her, hvis hun ikke gennemførte uddannelsen, da det ifølge Levnedsmiddellovgivningen er et krav for at være ansat.

4. Arbejdsformidlingens bemærkninger til klagen

Ved oversendelse af sagen til ankenævnet den 13. juli 2004 fastholdt Arbejdsformidlingen afslaget, og bemærkede endvidere følgende

Arbejdsformidlingen modtog den 26. februar 2004 en ansøgning om VEU-godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed samt befordringstilskud fra xxx, for kursusperioden 10.02.04 til 12.02.04.

Kursets titel var xx og foregik på xx.

xxx er ikke medlem af en arbejdsløshedskasse.

Det søgte befordringstilskud bliver bevilget.

Kontoret har haft ansøgningen returneret på grund af manglende oplysninger, og har efterfølgende fået oplyst, at xxx er studerende. Hun har samtidig et fritidsjob i weekends og ferier som husassistent ved xx.

Arbejdsgiveren ønsker, på grund af at have udbetalt løn under kurset, den mulige VEU-godtgørelse udbetalt. Efter oplysning pr. telefon blev der udbetalt fuld løn under kurset.

Arbejdsformidlingen gav den 23. marts 2004 afslag på den søgte VEU-godtgørelse. Afslaget er givet i henhold til § 7 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og til § 7, stk. 1 i tilhørende vejledning nr. 11 af 12. februar 2004.

Den 1. april 2004 modtog kontoret en anke over det givne afslag. I henhold til telefonsamtale ønsker arbejdsgiveren sagen videresendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Arbejdsformidlingen har efterfølgende og senest den 22. juni 2004 taget kontakt for indhentning af yderligere oplysninger i sagen. Vi har derefter modtaget en arbejdsplan for køkkenet på xx i kursusperioden og en lønspecifikation for den udbetalte løn i kursusperioden.

Af begge papirer fremgår det, at der er udbetalt løn for 3 x 4 timer, og ikke som først oplyst for 7,4 timer pr. dag, hvilket Arbejdsformidlingen antager, beror på en misforståelse af spørgsmål på ansøgningen.

Slutteligt har kontoret fået oplyst, at xx går på gymnasiet, og modtager SU i den forbindelse.

Under henvisning til § 7 i ovennævnte bekendtgørelse – hvoraf det fremgår, at det er beskæftigede lønmodtagere, selvstændige m.v., der har ret til VEU-godtgørelse med den uddybning i § 7, stk. 1 i tilhørende vejledning (nr. 11 af 12. februar 2004), at studerende, elever og andre under uddannelse ikke har ret til VEU-godtgørelse, når de deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, idet de ikke tilhører den nævnte personkreds, og der foreligger ikke tab af indtægt eller arbejdsmulighed – fastholder Arbejdsformidlingens det givne afslag, og videresender sagen med kopi af samtlige bilag.

5. Nyt efter klagen

Sekretariatet kontaktede den 26. august 2004 Arbejdsformidlingen, som oplyste, at xxx ikke har fået bevilget befordringstilskud, uanset at dette fremgår af oversendelsesskrivelsen af 13. juli 2004.

6. Regler

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov nr. 447 af 10. juni 2003 om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love, lov nr. 418 af 10. juni 2003 om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. med flere love og lov nr. 1228 af 27. december 2003 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om produktionsskoler

Resumé

Ansøgeren, som var gymnasieelev, og som ved siden af skolen havde fritidsjob som køkkenassistent, deltog i et kursus om fødevarehygiejne, i hvilken forbindelse arbejdsgiveren søgte om refusion for afholdte lønudgifter.

Ankenævnet tiltrådte AF´s afgørelse om, at ansøgeren ikke var berettiget til VEU-godtgørelse, idet ankenævnet lagde vægt på, at ansøgeren modtog SU i forbindelse med sin gymnasieuddannelse.

Ankenævnet henviste til, at der ifølge § 8 i bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ikke kan udbetales VEU-godtgørelse, når ansøgeren har adgang til at opnå godtgørelse efter andre offentlige eller private godtgørelsesordninger.