Arbejdsgiver ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats deltagelse i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den deltidsansattes daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres. Medlemmet var samtidig med sin deltidsansættelse tilmeldt Arbejdsformidlingen som deltidsarbejdssøgende
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Kapitel 2
Godtgørelse
Kapitel 3
Godtgørelse til deltagere for tab af indtægt eller arbejdsmulighed
§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. [ ]
Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 4. Ved deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.
Stk. 5. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende beskæftigelse.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.
Kapitel 6
Fuld godtgørelse
§ 6. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen, jf. dog § 7.
Stk. 2. Som indtægt efter stk. 1 regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.
Afsnit III
Størrelse og beregning af godtgørelse
Kapitel 8
Refusion til arbejdsgiver
§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.
Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 475 af 18. juni 2002
Afsnit II
Ret til godtgørelse
§ 20. For deltagere i fuldtidsundervisning udgør godtgørelsen pr. undervisningsuge et beløb svarende til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og jf. dog §§ 21-22.
Stk. 2. Fuldtidsundervisning under Undervisningsministeriets område er undervisning, der er tilrettelagt som heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser.
Stk. 3. Godtgørelsen kan pr. dag maksimalt udbetales med 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.
§ 26. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4, 5, 6 og 7. Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.
Stk. 2. Hvis godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.
Stk. 3. Arbejdsgivere, der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der ellers er deltidsbeskæftigede, har ret til refusion efter stk. 1 og 2.
Arbejdsgiver ej berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelse for deltidsansats deltagelse i et fuldtidskursus, idet den del af kurset, der lå ud over den deltidsansattes daglige beskæftigelsesgrad, ikke var lønnet, men senere kunne afspadseres. Medlemmet var samtidig med sin deltidsansættelse tilmeldt Arbejdsformidlingen som deltidsarbejdssøgende
Ankenævnet har behandlet arbejdsgiver A’s klage af den 15. december 2003 over afslag på refusion af VEU-godtgørelse vedrørende M, CPR-nr. mmmmmm-mmmm, på nævnsmøde den 9. juni 2004.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmarkedets Ankenævn er enig med X Arbejdsløshedskasse i, at A ikke har ret til fuld refusion af Voksen- og EfterUddannelses-godtgørelse (VEU-godtgørelse) i forbindelse med M’s deltagelse i AMU-kurset ”Service, kommunikation og samarbejde” i perioden fra den 13. til den 15. november 2002.
Ankenævnet har lagt til grund,
– at M var ansat 20 timer om ugen og også under sin kursusdeltagelse fik udbetalt løn svarende til en ugentlig beskæftigelse på 20 timer, og havde en beskæftigelsesgrad på 4,0 timer pr. dag,
– at kursusdagene var normeret til 8,0 timer pr. dag, og
– at den tidsmæssige del af kursusdagene, der lønmæssigt ikke kunne dækkes af M’s normale arbejdsdag, afvikledes ved, at hun afspadserede på et andet tidspunkt.
Ankenævnet finder, at kursusdeltagerens indtægtstab skal beregnes på grundlag af det ugentlige antal arbejdstimer, som kursusdeltageren normalt er ansat til, og som der helt fast arbejdes i.
Ankenævnet har lægt vægt på, at M ikke har haft et indtægtstab i forbindelse med sin deltagelse i kurset, idet A er fortsat med at udbetale sædvanlig løn til hende under hendes deltagelse i kurset svarende til hendes sædvanlige normerede deltidsansættelse på 20 timer om ugen.
Den deltidsansattes mulighed for på et senere tidspunkt at afspadsere den ulønnede del af kursustiden kan efter Nævnets opfattelse ikke sidestilles med løn fra arbejdsgiveren. For den deltidsansatte er der ikke tale om lønnet overarbejde, men om en omlægning af arbejdstiden inden for den deltidsansattes sædvanlige normerede arbejdstid. Der er derfor tale om kursusdeltagelse inden for arbejdstidsnormen. Nævnet finder derfor ikke, at A har udbetalt løn for fuld arbejdstid til M under hendes kursusdeltagelse, og betingelsen for at opnå fuld refusion efter VEU-bekendtgørelsens § 26, stk. 3 er således ikke opfyldt.
Nævnet finder, at A har en afledet ret til refusion svarende til den godtgørelse, som M ville være berettiget til, hvis A ikke havde udbetalt sædvanlig løn til hende under kursusdeltagelsen.
Den del af kurset, der lå ud over M’s daglige beskæftigelsesgrad, kunne senere afspadseres, hvorfor hun må anses for at have deltaget i kurset/arbejdet inden for den tid, der svarer til hendes normale arbejdstid, og som hun også er blevet aflønnet for. M kan derfor ikke anses for at have haft tab af sædvanlig arbejdsindtægt i relation hertil. A har derfor ikke ret til refusion for den del af kursusdeltagelsen, der lå ud over hendes daglige beskæftigelsesgrad.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 4, stk. 1 og 6 og § 9 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af den 26. juni 2002 samt § 6, § 20, stk. 1 og 3 og § 26, stk. 1 og 3 i bekendtgørelse nr. 1377 af den 20. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 475 af 18. juni 2002 (VEU-bekendtgørelsen).
Ankenævnet fastholder således X Arbejdsløshedskasses afgørelse af den 25. november 2003.
På ankenævnets vegne
X X
Fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
- X Arbejdsløshedskasse
1. Sagsforløb
Ved ansøgningsskema modtaget i a-kassen den 20. november 2002 har A søgt om refusion for VEU-godtgørelse i forbindelse med M’s deltagelse i AMU-kurset ”Service, kommunikation og samarbejde” i perioden fra den 13.– 15. november 2002.
Af ansøgningsskemaet fremgår endvidere, at M var ansat 20 timer om ugen. Kurset varede 8 timer pr. dag. Sekretariatet bemærker, at det også af skemaet fremgår, at kurset varede i tidsrummet fra klokken 08.00-15.00 (hvilket svarer til 7 timer pr. dag). A har angivet, at man udbetalte fuld løn (37 timer) til deltageren, der ellers er deltidsbeskæftiget.
Af skemaet fremgår endvidere, at M var tilmeldt Arbejdsformidlingen som deltidsarbejdssøgende.
2. Arbejdsløshedskassens afgørelse
A-kassens lokalafdeling traf den 25. november 2003 følgende afgørelse
”Det fremgår af oplysninger fra M, at hun vil modtage løn for 4 timer per arbejdsdag, og at hun skal afspadsere de 9 timer, som kurset varer ud over hendes normale arbejdstid.
Afgørelse
I henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000, § 26, må vi meddele A, at A ikke er berettiget til at få udbetalt VEU-godtgørelse for den nævnte periode, da A ikke udbetaler løn for fuld tid (37 timer om ugen) til ansøgeren, der er deltidsbeskæftiget.”
3. Klagen til ankenævnet
A klagede den 15. december 2003 over kassens afgørelse
”I forbindelse med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har A ansøgt X Arbejdsløshedskasse om VEU-godtgørelse på vedlagte 29 personer. I har afslået at yde godtgørelse til A som arbejdsgiver med den begrundelse, at medarbejderne ikke har fået udbetalt sædvanlig løn for de timer, kurset har varet.
A har, efter ønske fra den enkelte medarbejder, givet medarbejderne godtgørelse i form af afspadsering svarende til kursets varighed.
Idet A mener, at godtgørelse i form af afspadsering kan sidestilles med sædvanlig løn, skal vi herved gøre indsigelse mod jeres afgørelse.”
4. Arbejdsløshedskassens bemærkninger til klagen
Ved brev af den 16. februar 2004 oversendte kassen klagen til Ankenævnet med følgende bemærkninger
”X Arbejdsløshedskasse fremsender hermed klage fra A over, at der ikke er udbetalt fuld arbejdsgiverrefusion for 29 af kassens medlemmer.
De pågældende medlemmer har deltaget i kurser med ret til VEU-godtgørelse/refusion. Kurserne har været afviklet som fuldtidsuddannelse.
Medlemmerne er alle ansat i deltidsbeskæftigelse ved A. På samtlige 29 ansøgningsskemaer har A i rubrikken ”Arbejdsgivers erklæring” oplyst, at der i uddannelsesperioden udbetales løn for fuld tid (37 timer) til den uddannelsessøgende, der ellers er deltidsbeskæftiget.
A har imidlertid ikke udbetalt løn for 37 timer til de pågældende medarbejdere i uddannelsesperioden. Medarbejderne har modtaget sædvanlig løn i forhold til deres individuelle beskæftigelsesgrad på deltid.
A har i stedet givet medlemmerne mulighed for at afspadsere et antal timer, som svarer til forskellen mellem den individuelle beskæftigelsesgrad og fuldtidsansættelse. På denne baggrund mener A at have ret til refusion for 37 timer for de pågældende medarbejdere.
X Arbejdsløshedskasse har ydet A refusion svarende til medlemmernes individuelle beskæftigelsesgrad på deltid. Kassen har ikke fundet det godtgjort, at afspadseringen er givet i tilknytning til den periode, hvor uddannelsen har fundet sted.
X Arbejdsløshedskasse fastholder derfor afgørelsen om afslag på fuld arbejdsgiverrefusion til A. Til støtte herfor skal X Arbejdsløshedskasse i øvrigt fremføre følgende
Det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000 § 26, stk. 3, at arbejdsgiveren skal udbetale løn for fuld arbejdstid (37 timer) for at være berettiget til refusion svarende til 37 timer.
Hvis arbejdsgivere kan fortolke regelgrundlaget derhen, at man kan opnå ret til refusion ved at disponere over sine medarbejderes fritid, mens de er på uddannelse – mod at give dem fri fra arbejde på andre tidspunkter, så åbner det for en efter X Arbejdsløshedskasses opfattelse ikke tilsigtet anvendelse af VEU-reglerne.
Det bryder med princippet om, at den uddannelsessøgende skal lide tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed for at opnå VEU-godtgørelse, og det fjerner sammenhængen mellem det enkelte medlems uddannelsesaktivitet og medlemmets arbejdsgivers deraf følgende afledede ret til refusion.
Arbejdsgiverens eventuelle lønudgift for de timer, der udgør forskellen mellem den individuelle beskæftigelsesgrad og fuldtidsansættelse, tilfalder jo ikke den medarbejder, som har været i uddannelse, men derimod en 3. person, som skal vikardække under de uddannelsessøgendes afspadsering.
Bortset fra, at X Arbejdsløshedskasse rent fagpolitisk finder en sådan praksis uspiselig, efterlader den generelt a-kasserne med en fuldkommen uadministrerbar VEU-ordning – eller i hvert fald en ordning, som med de nuværende administrative værktøjer tilnærmelsesvist vil give arbejdsgivere ”frit slag” på refusionskontoen.”
Af a-kassens oplysninger fremgår i øvrigt, at M har oplyst, at hun fik løn for 4 timer pr. dag, og at de øvrige 3 timer pr. dag skulle afspadseres. Underkurset udbetaltes en løn svarende til 20 timer pr. uge.
5. Nyt efter klagen
Intet.
6. Regler
Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002
Resumé
A-kasse-medlemmetM ansøgte om VEU-godtgørelse til AMU-kurset ”Service, kommunikation og samarbejde”afholdt over 3 dage og normeret til 8,0 timer pr. dag. M var ansat 20 timer omugen. Arbejdsgiveren A ansøgte om refusion for lønudgifter i kursusperioden.Den tidsmæssige del af kursusdagene, der lønmæssigt ikke kunne dækkes af M’snormale arbejdsdag, afvikledes ved, at M senere afspadserede. A-kassen afslogat udbetale fuld refusion til A, da der ikke var udbetalt fuld løn (37 timer)til M under M’s kursusdeltagelse. I klagen anførte A, at godtgørelse til M iform af afspadsering kunne sidestilles med sædvanlig løn.
Ankenævnet fandt ikke, at A var berettiget til fuld refusion af VEU-godtgørelsei forbindelse med M’s kursusdeltagelse. Nævnet tiltrådte således a-kassensafgørelse.
Nævnet fandt, at kursusdeltagerens indtægtstab skulle beregnes på grundlag afdet ugentlige antal arbejdstimer, som kursusdeltageren normalt var ansat til,og som der helt fast arbejdedes i. Nævnet lagde vægt på, at M ikke havde haftet indtægtstab i forbindelse med sin deltagelse i kurset, idet A var fortsatmed at udbetale sædvanlig løn til hende under hendes deltagelse i kursetsvarende til hendes sædvanlige normerede deltidsansættelse på 20 timer om ugen(beskæftigelsesgrad 4,0 timer pr. dag).
Den deltidsansattes mulighed for på et senere tidspunkt at afspadsere denulønnede del af kursustiden kunne efter Nævnets opfattelse ikke sidestilles medløn fra arbejdsgiveren. For den deltidsansatte var der ikke tale om lønnetoverarbejde, men om en omlægning af arbejdstiden inden for den deltidsansattessædvanlige normerede arbejdstid. Der var derfor tale om kursusdeltagelse indenfor arbejdstidsnormen. Nævnet fandt derfor ikke, at A havde udbetalt løn forfuld arbejdstid til M under hendes kursusdeltagelse, og betingelsen for at opnåfuld refusion efter VEU-bekendtgørelsens § 26, stk. 3 var således ikke opfyldt.
Nævnet fandt, at A havde en afledet ret til refusion svarende til dengodtgørelse, som M ville være berettiget til, hvis A ikke havde udbetaltsædvanlig løn til hende under kursusdeltagelsen. Den del af kurset, der lå udover M’s daglige beskæftigelsesgrad, kunne senere afspadseres, hvorfor hunmåtte anses for at have deltaget i kurset/arbejdet inden for den tid, dersvarede til hendes normale arbejdstid, og som hun også var blevet aflønnet for.M kunne derfor ikke anses for at have haft tab af sædvanlig arbejdsindtægt irelation hertil. A havde derfor ikke ret til refusion for den del afkursusdeltagelsen, der lå ud over M’s daglige beskæftigelsesgrad.
Det forhold, at M var tilmeldt Arbejdsformidlingen som deltidsarbejdssøgende,og derfor var berettiget til VEU-godtgørelse for tab af arbejdsmulighedsvarende til 6 timer ud over sin 20 timers deltidsansættelse, ændrede ikke påomfanget af arbejdsgiverens ret til refusion af VEU-godtgørelse, idetarbejdsgiveren ikke havde udbetalt løn til medlemmet for disse timer.