Endeligt ophør, ophørt mere end midlertidigt, selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, campingplads

§ 3. Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

Endeligt ophør, ophørt mere end midlertidigt, selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, campingplads

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af xxx, på møde den 7. oktober 2004.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Deres klient anses den 1. januar 2004 for ophørt mere end midlertidigt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, således at hun opfylder denne betingelse for dagpengeret.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af reglerne, at dagpenge kun kan udbetales til et medlem, som er ledigt.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

Ankenævnet anser Deres klients selvstændige virksomhed for lukket den 1. januar 2004.

Ankenævnet lægger vægt på, at Deres klients selvstændige virksomhed blev momsafmeldt den 31. december 2003. Endvidere har Deres klient, oplyst, at sidste arbejdsdag var den 31. december 2003. Ifølge kvitteringer af 31. december 2003 og 8. januar 2004 var der afhændet brugt driftsinventar, herunder teleterminal, trådhylder og diverse legetøj m.m.

Ankenævnet lægger videre vægt på, at amtet den 19. januar 2004 meddelte Deres klient, at campingpladsens udlejningstilladelse blev annulleret, idet hun havde oplyst, at campingpladsen var lukket den 1. januar 2004. Deres klient oplyste den 21. januar 2004, at det resterende varelager overgik til privat den 31. december 2003.

Ankenævnet lægger videre vægt på, at Deres klient og De har erklæret, at campingpladsen var lukket den 31. december 2003. Endvidere har Deres klients revisor den 10. januar 2004 erklæret, at campingpladsen var lukket den 31. december 2003, ligesom skiltning m.m. var fjernet. Deres klient havde endvidere søgt og fået tilladelse til at rive kioskbygningen ned. Dette skete dog ikke, da ejendommen umiddelbart efter nedrivningstilladelsen blev solgt til overtagelse den 1. juni 2004. Endelig blev ejendommen ikke solgt med henblik på udnyttelse som campingplads.

Ankenævnet lægger endelig vægt på, at da Deres klient boede på campingpladsen, finder nævnet ikke, at campingpladsen skal sælges, for at der kan statueres endeligt ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed. I dette tilfælde skal ophøret dokumenteres på anden måde. Nævnet finder ophøret dokumenteret i denne sag ved de førnævnte erklæringer og det kort tid herefter skete salg af ejendommen.

Ankenævnet henviser til

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 57, stk. 1 og stk. 3, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 3, stk. 1.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 24. maj 2004.

På ankenævnets vegne

Hans Jessen

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Xxx

xxx

Arbejdsdirektoratet

+ akter

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde, henvendt til Deres klient

”Det fremgår af Deres ledighedserklæring, som De har underskrevet den 5. januar 2004,

– at De har drevet campingpladsen xxx som selvstændig virksomhed fra adressen xxx, [Hvor De også boede. Ankenævnets sekretariat.]

– at virksomheden har været drevet som enkeltmandsfirma,

– at virksomheden påbegyndte den 1. marts 1980,

– at De personligt påbegyndte Deres arbejde i virksomheden den 1. marts 1980,

– at De gennemsnitligt har arbejdet 40 timer om ugen,

– at Deres sidste arbejdsdag i virksomheden var den 31. december 2003,

– at De blev tilmeldt arbejdsformidlingen den 31. december 2003,

– at Deres ophør med selvstændig virksomhed er endeligt,

– at De har været sygemeldt i perioden fra den 10.-26. november 2003,

– at ophøret er sket ved lukning.

Det fremgår af brev fra Told og Skat af 2. januar 2004, at virksomheden er momsafmeldt den 31. december 2003.

Der foreligger kvitteringer [Af 31. december 2003 og 8. januar 2004. Ankenævnets sekretariat.] for afhændelse af brugt driftsinventar, herunder teleterminal, trådhylder og div. legetøj m.m.

Af brev af 19. januar 2004 fra xxx fremgår det, at udlejningstilladelsen fra amtet annulleres, og at campingpladsen slettes fra registret over campingpladser i xxx.

Ved brev af 21. januar 2004 har De ansøgt xx om tilladelse til at fjerne kioskbygningen samt oplyst, at bygningerne med toilet-rum eventuelt vil blive brugt som hestestald.

I brev til xxx den 21. januar 2004 oplyser De, at det resterende varelager overgik til privat den 31. december 2003.

Ved meddelelse af 28. januar 2004 fra xxx har De få tilladelse til at rive kioskbygningen ned og inddrage toiletbygningen til hestestald.

Den 13. marts 2004 har De fremsendt en bekræftelse af 9. marts 2004 fra xxx på, at De har solgt Deres hus. De oplyser samtidig, at De flytter den 1. juni 2004.

Ved brev af 22. marts 2004 fremsender De købsaftalen til Deres a-kasse og oplyser samtidig, at De fraflytter campingpladsen den 1. juni 2004.

Købsaftalen, som De har underskrevet den 22. februar 2004, foreligger i sagen. Det fremgår heraf, at ejendommen xxx overtages af køber den 1. juni 2004.

A-kassen har den 29. marts 2004 truffet afgørelse om, at De er ophørt den 31. maj 2004 med drift af selvstændig virksomhed. A-kassen har begrundet afgørelsen med, at campingpladsen/bopælen er solgt og fraflyttes den 31. maj 2004.

Det fremgår af »Meddelelse om byggesag« af 13. april 2004 fra xx, at nedrivningen af kioskbygningen m.m. ikke vil blive udført.

Den 20. april 2004 har a-kassen modtaget Deres klage. De har blandt andet skrevet i klagen, at campingpladsen blev lukket og afmeldt pr. 31. december 2003, at pladsen er solgt til overtagelse 1. juni 2004, at der inden salget var indhentet tilladelse til ændring af bygningerne, at der efter salgsaftalens indgåelse ikke kan ændres på bygningerne, og at De har været afskåret fra at drive selvstændig virksomhed siden 1. januar 2004.

Vi har modtaget Deres klage og sagens akter fra a-kassen den 26. april 2004. A-kassen har bemærket, at den i anledning af Deres klage på ny har gennemgået sagen. A-kassen har på den baggrund oplyst, at den må fastholde afgørelsen.

Den 6. maj 2004 hjemviste vi Deres sag til a-kassen.

Hjemvisningen er efterfølgende blevet trukket tilbage ved brev af 21. maj 2004.”

Sekretariatet er med de anførte, faktuelle tilføjelser enig i fremstillingen.

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 24. maj 2004 følgende afgørelse

”Den 26. april 2004 modtog direktoratet Deres klage over en afgørelse, som xxx har truffet den 29. marts 2004.

Ifølge afgørelsen kan De først anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed den 1. juni 2004. De har derfor tidligst ret til dagpenge fra den 22. juni 2004.

Direktoratet har truffet følgende

Afgørelse

De kan ikke anses for ophørt mere end midlertidigt med Deres selvstændige virksomhed den 1. januar 2004.

De er derfor ikke berettiget til dagpenge fra den 1. januar 2004.

A-kassen skal - som 1. instans - træffe afgørelse om, hvorvidt De eventuelt kan anses for ophørt efter den 1. januar 2004.

Begrundelse

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Det står i § 57, stk. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

De nærmere regler om ophør med drift af selvstændig virksomhed findes i direktoratets bekendtgørelse m. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse (ophørsbekendtgørelsen).

Det følger af ophørsbekendtgørelsens § 2, at det personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, når en af betingelserne i §§ 3-16 er opfyldt.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse, at et medlem som hovedregel anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at hele virksomheden er endeligt overdraget eller lukket. Hele virksomheden omfatter driftsmidler, inventar, varelager, goodwill m.v.

Når der er tale om overdragelse af en virksomhed, vil De først kunne anses for ophørt mere end midlertidigt fra den dato, hvor virksomheden ifølge en retlig bindende overdragelsesaftale er overtaget af køber. De må således ikke længere hverken helt eller delvist have retlig eller faktisk rådighed over virksomheden.

De har oplyst i Deres klage, at De har været afskåret fra at drive selvstændig virksomhed siden den 1. januar 2004.

Direktoratet har lagt vægt på,

– at De siden marts 1980 har drevet den selvstændige virksomhed xxx fra ejendommen xxx,

– at det resterende varelager ikke blev solgt, men overgik til privat brug den 31. december 2003,

– at De ikke var fraflyttet ejendommen den 1. januar 2004,

– at Deres udlejningstilladelse blev annulleret ved brev af 19. januar 2004 fra xxx,

– at De ved meddelelse af 28. januar 2004 fra xxx fik tilladelse til at rive kioskbygningen ned og inddrage toiletbygningen til hestestald, men at De undlod at gøre dette, da købsaftalen af 22. februar 2004 kom i stand, og

– at der foreligger en købsaftale af 22. februar 2004, ifølge hvilken ejendommen først overtages af køber den 1. juni 2004.

Direktoratet finder, at De den 1. januar 2004 fortsat havde faktisk og retlig råden over ejendommen xxx, hvorfra den selvstændige virksomhed drives.

Direktoratet finder, at De efter den 1. januar 2004 ville kunne genoptage virksomheden med kort varsel, hvis De ønskede det, og at De derfor ikke kan anses for ophørt den 1. januar 2004.

Direktoratet er opmærksom på, at De var momsafmeldt pr. 31. december 2003, og at De blev tilmeldt arbejdsformidlingen den 31. december 2003.

Ovennævnte forhold kan imidlertid ikke ændre direktoratets afgørelse.”

3. Klagen til ankenævnet

Ved indankningen den 18. juni 2004 anførte De

”Jeg skal som advokat for klager fremkomme med klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 24. maj 2004 og fremsætte følgende

Påstand

Indklagede, xxx, tilpligtes at anerkende, at klager er berettiget til modtagelse af dagpenge fra den 1. januar 2004.

Anbringender

Til støtte for påstanden gøres det i det hele med henvisning til Vejledning nr. 100 af 16. oktober 2002, jf. Bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002, jf. Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 gældende, at den af klager drevne campingplads var lukket pr. 31. december 2003, idet det af de af klager og klagers rådgivere fremsendte bilag til indklagede fremgår,

at al skiltning m.m. fra dette tidspunkt var fjernet fra ejendommen, jf. statsautoriseret revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004,

at erhvervsejendommen, hvorfra campingpladsen var blevet drevet, var overgået til privat benyttelse, jf. statsautoriseret revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004,

at der ikke resterede varelager, jf. statsautoriseret revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004,

at der ikke resterede driftsinventar, jf. statsautoriseret revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004 og klagers skrivelse af 21. januar 2004,

at der ikke resterede inventar tilhørende den af klager drevne erhvervsvirksomhed i øvrigt, idet dette var overgået til privat regi, jf. statsautoriseret revisor xxxs skrivelse af 10. januar 2004,

at den af klager drevne erhvervsvirksomhed formelt blev afmeldt hos de offentlige registre, med ophørsdato den 31. december 2003, jf. skrivelse fra Told & Skat xxx af 2. januar 2004,

at klager den 19. januar 2004 modtog bekræftelse fra xxxpå annullation af den af amtet udstedte udlejningstilladelse,

hvorfor det med henvisning til samme regelgrundlag, Vejledning nr. 100 af 16. oktober 2002, gøres gældende,

at lukningen af den af klager drevne erhvervsvirksomhed var gennemført den 31. december 2003 eller under alle omstændigheder så fremskreden, at der ikke var fortsat grundlag for virksomhedsudøvelse,

at eneste resterende del af den af klager tidligere drevne erhvervsvirksomhed var en tom kioskbygning, til hvilken der blev søgt tilladelse til nedrivning primo januar 2004 og givet tilladelse den 28. januar 2004, jf. skrivelse af januar 2004 fra xxx,

at det af sagens akter og den af klager tidligere afgivne forklaring, herunder den løbende korrespondance med indklagede, på ingen måde fremstår anderledes, end at erhvervsvirksomheden såvel formelt som reelt ophørte den 31. december 2003, og

at ophøret således ikke kan anses for midlertidigt.

Herudover gøres det gældende,

at kl agers senere afståelse af den da privatejede og ikke erhvervsmæssigt drevne ejendom, ikke ændrer på, at klager er berettiget til dagpenge som følge af virksomhedsophør, idet ejendommen ej heller blev solgt som en erhvervsvirksomhed i drift, jf. salgsopstilling af 11. februar 2004 fra xxx (Bilag 1) og den af klager til indklagede fremsendte overdragelsesaftale.

Ankenævnet gøres i øvrigt opmærksom på, at ejendommen ej heller af de nye ejere drives som campingplads.”

4. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 16. juli 2004

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 24. maj 2004.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet fastholder, at medlemmet ikke kan anses for ophørt mere end midlertidigt den 1. januar 2004, idet medlemmet på dette tidspunkt fortsat havde faktisk og retlig råden over ejendommen, og idet hun ville have kunnet videreføre virksomheden med kort varsel, hvis hun havde ønsket det.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmets advokat og a-kassen.”

5. Nyt efter klagen

På ankenævnets sekretariats anmodning fremsendte De den 6. september 2004 en beskrivelse med tegning af bygningerne på ejendommen.

6. Regler

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Resumé

Sagen handler om, hvorvidt medlemmet den 1. januar 2004 skal anses for ophørt mere end midlertidigt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, således at hun opfylder denne betingelse for dagpengeret.

Direktoratet traf den 24. maj 2004 afgørelse om, at medlemmet ikke kunne anses for ophørt mere end midlertidigt med sin selvstændige virksomhed den 1. januar 2004. Hun var derfor ikke berettiget til dagpenge fra denne dato. Arbejdsløshedskassen skulle som 1. instans træffe afgørelse om, om hun eventuelt kunne anses for ophørt efter den 1. januar 2004.

Direktoratet begrundede bl.a. afgørelsen med, at medlemmet ikke var fraflyttet ejendommen den 1. januar 2004. Hendes udlejningstilladelse blev annulleret ved amtets brev af 19. januar 2004. Endvidere forelå der en købsaftale af 22. februar 2004, hvorefter ejendommen først blev overtaget af køber den 1. juni 2004. Medlemmet havde således den 1. januar 2004 fortsat faktisk og retlig rådighed over ejendommen, hvorfra den selvstændige virksomhed blev drevet. Hun ville efter den 1. januar 2004 kunne genoptage virksomheden med kort varsel, hvis hun ønskede det.

Ved indankningen den 18. juni 2004 har medlemmets advokat bl.a. anført, at campingpladsen var lukket den 31. december 2003. De nye ejere drev heller ikke ejendommen som campingplads. Advokaten vedlagde brev af 10. januar 2004 fra medlemmets revisor, hvoraf det fremgik, at campingpladsen var lukket den 31. december 2003, ligesom al skiltning m.m. var fjernet.

Ankenævnet traf den 11. oktober 2004 afgørelse om, at medlemmet den 1. januar 2004 ansås for ophørt mere end midlertidigt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, således at hun opfyldte denne betingelse for dagpengeret.

Ankenævnet lagde bl.a. vægt på, at medlemmets selvstændige virksomhed blev momsafmeldt den 31. december 2003, som var hendes sidste arbejdsdag. Endvidere var der omkring dette tidspunkt afhændet diverse driftsinventar.

Ankenævnet lagde videre vægt på, at amtet den 19. januar 2004 havde meddelt medlemmet, at campingpladsens udlejningstilladelse blev annulleret, fordi hun havde oplyst, at campingpladsen var lukket den 1. januar 2004.

Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmets advokat havde erklæret, at campingpladsen var lukket den 31. december 2003. Endvidere havde medlemmets revisor den 10. januar 2004 erklæret, at campingpladsen var lukket den 31. december 2003, ligesom skiltning m.v. var fjernet.

Ankenævnet lagde endelig vægt på, at da medlemmet boede på campingpladsen, krævedes det ikke, at denne blev solgt, for at der kunne statueres endeligt ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed. Ophøret skulle alene dokumenteres på anden måde.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse af 24. maj 2004.