Endeligt ophør, selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, beskæftigelseskrav, lønmodtagerarbejde, 52 uger, sidste 3 år, væsentligt omfang

§ 1. Indplacering i dagpengeperioden er for et fuldtidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 2. Det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 3-16. Medlemmet skal være afmeldt offentlige registre som selvstændig erhvervsdrivende, medmindre det godtgøres, at registreringen ikke skyldes fortsat udøvelse af selvstændig virksomhed.

§ 2. Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 2-8 og § 4. Alle løntimer kan medregnes, jf. dog § 5, stk. 5.

§ 3. Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

*

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 5. Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

§ 15. Bekendtgørelses træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. § 2, stk. 1, 2. pkt., har virkning for lønarbejde, der fra og med den 1. juli 2003 udføres sideløbende med, at medlemmet udøver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse,

§ 53

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

Endeligt ophør, selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, beskæftigelseskrav, lønmodtagerarbejde, 52 uger, sidste 3 år, væsentligt omfang

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 7. oktober 2004.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet anser Dem for endeligt ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse den 31. december 2003.

Ankenævnet anser Dem ikke for ved Deres ledigmelding den 8. marts 2004 at opfylde beskæftigelseskravet ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang med tillæg af lønmodtagerarbejde.

Ankenævnet anser Dem derfor ikke for dagpengeberettiget ved Deres ledigmelding den 8. marts 2004.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af reglerne, at dagpenge kun kan udbetales til et medlem, som er ledigt.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

*

Det er en betingelse for dagpengeret, at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønmodtagerarbejde i over 30 timer pr. uge.

Med virkning fra den 1. juli 2003 kan lønmodtagerarbejde, der udføres sideløbende med, at medlemmet udøver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

*

Ankenævnet finder, at De først ved momsafmeldingen den 31. december 2003 kan anses for afskåret fra at udøve selvstændig virksomhed. Nævnet finder ikke, at salget den 1. marts 2003 af en defekt rendegraver skal anses for tilstrækkelig dokumentation for endeligt ophør med drift af selvstændig virksomhed. Nævnet finder ikke, at det forhold, at den sene momsafmelding skyldtes en forglemmelse, kan føre til et andet resultat, idet selve momsafmeldingen anses for afgørende.

*

Ankenævnet finder ikke, at De kan opfylde beskæftigelseskravet ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang med tillæg af lønmodtagerarbejde.

Ankenævnet lægger vægt på, at De har arbejdet som lønmodtager på fuld tid siden 1989, hvorfor De ikke kan anses for at have arbejdet mere end 30 timer om ugen som selvstændig. De kan dermed ikke medregne timer fra Deres selvstændige virksomhed til opfyldelse af beskæftigelseskravet. De kan derimod fra den 1. juli 2003 medregne lønmodtagerarbejde, som er udført sideløbende med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Da De i perioden 1. juli 2003-22. februar 2004 har haft 1.060 timers lønmodtagerarbejde, opfyldte De ikke beskæftigelseskravet på mindst 1.924 timer inden for de sidste 3 år.

De var således ikke dagpengeberettiget ved Deres ledigmelding den 8. marts 2004.

Under henvisning til det oplyste om Deres lønmodtagerarbejde i hele 3 års perioden hjemviser ankenævnet til direktoratet spørgsmålet om, hvorvidt De kan anses for at opfylde beskæftigelseskravet ved arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år – alene på baggrund af det omtalte lønmodtagerarbejde.

Ankenævnet henviser til

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 57, stk. 1 og stk. 3, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 2 og § 3, stk. 1.

*

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 53, stk. 2, litra a, og stk. 8, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 5, stk. 1, og § 15, stk. 1 og stk. 2.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 14. juni 2004.

På ankenævnets vegne

Hans Jessen

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde

”Det fremgår af sagen, at De meldte Dem ledig den 8. marts 2004, efter at De var blevet hjemsendt af Deres arbejdsgiver på grund af manglende ordretilgang.

De blev overflyttet fra xxx til xxx den 1. oktober 1992 på grund af lønmodtagerarbejde.

På ledighedserklæringen [Af 24. marts 2004. Ankenævnets sekretariat.] har De oplyst, at De tidligere [Siden 1. oktober 1984. Ankenævnets sekretariat.] har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse med entreprenør-/vognmandsforretning.

De oplyste, at De var endeligt ophørt med drift af selvstændig virksomhed, og at ophøret var sket ved salg/overdragelse. De oplyste endvidere, at De frem til ledigmeldelsen ikke havde arbejdet i virksomheden.

På spørgsmålet om lønmodtagerarbejde inden for de seneste 5 år oplyste De, at De havde været ansat som lønmodtager uafbrudt siden februar 1998, og at De siden den 27. august 2001, og indtil De meldte Dem ledig, havde været ansat hos xxx.

Virksomheden er blevet momsafmeldt den 31. december 2003.

Som dokumentation for, at virksomheden er solgt, er indsendt et bilag, hvoraf fremgår, at der 1. marts 2003 er solgt en defekt rendegraver til 2.500 kr. til tredjemand.

Deres ægtefælle har ifølge a-kassen pr. telefon den 30. marts 2004 oplyst, at De siden 1989 har arbejdet som lønmodtager på fuld tid. Det skyldes en forglemmelse, at virksomheden ikke er blevet momsafmeldt tidligere. Der findes ikke anden dokumentation for, at virksomheden blev overdraget 1. marts 2003, ud over salget af den defekte rendegraver.

Det fremgår af regnskabsoplysningerne for 2002, at der ikke har været nogen drift i virksomheden i 2002.

Det fremgår af momsafregningerne for hele 2003, at der ikke har været nogen omsætning i virksomheden i 2003.

I perioden 14. oktober 2002 til 27. juni 2003 har De ifølge a-kassen haft 1.131 løntimer. I perioden 1. juli 2003 til 20. februar 2004 har De haft 1.060 løntimer.

Den 30. marts 2004 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke havde ret til dagpenge ved ledigmeldelsen den 8. marts 2004, fordi De ikke opfyldte beskæftigelseskravet.

A-kassen fandt, at De ikke kunne opfylde beskæftigelseskravet med arbejdstimer ved selvstændig virksomhed, idet De siden 1989 ikke havde arbejdet i mere end 30 timer om ugen som selvstændig.

A-kassen fandt endvidere, at De ikke kunne anses for at være ophørt med at drive selvstændig virksomhed førend den 31. december 2003, hvor virksomheden blev momsafmeldt. Da De ikke tidligere havde lukket Deres selvstændige virksomhed, var De omfattet af reglerne om selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse frem til den 31. december 2003.

De kunne derfor kun medregne timer fra lønmodtagerarbejde fra den 1. juli 2003, fra hvilket tidspunkt reglerne om optjening af beskæftigelseskravet blev ændret, således at også timer fra lønarbejde udført sideløbende med udøvelse af selvstændig virksomhed kunne medregnes. Da De i perioden 1. juli 2003 til 22. februar 2004 alene havde haft 1.060 løntimer, opfyldte De ikke beskæftigelseskravet pr. 8. marts 2004.

I klagen over a-kassens afgørelse har De anført, at De opfylder beskæftigelseskravet, og at momsafmeldingen skyldes ren og skær forglemmelse.

A-kassen har med brev af 19. maj 2004 sendt Deres klage samt sagens akter til direktoratet.

A-kassen har samtidig anmodet direktoratet om at overveje, hvorvidt der kan dispenseres fra reglerne, således at De opfylder beskæftigelseskravet og dermed har ret til dagpenge. A-kassen har i den forbindelse påpeget, at De ikke har drevet virksomheden overhovedet i hverken 2002 eller 2003, at De har solgt virksomhedens eneste driftsmiddel pr. 1. marts 2003, at den manglende momsafmelding skyldes en forglemmelse, og at De i perioden 14. oktober 2002 til 20. februar 2004 har haft 2.191 løntimer.”

Sekretariatet er med de anførte, faktuelle tilføjelser enig i fremstillingen.

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 14. juni 2004 følgende afgørelse

”Direktoratet modtog den 25. maj 2004 Deres klage over en afgørelse, som xxx traf den 30. marts 2004.

A-kassen traf afgørelse om, at De ikke havde ret til dagpenge, fordi De ikke opfyldte et krav om arbejde i 52 uger inden for de seneste 3 år.

Afgørelse

De har ikke ret til dagpenge fra den 8. marts 2004.

Begrundelse

For at få ret til dagpenge skal De have haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år eller i en tilsvarende periode have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Se § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, og § 1 i bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Arbejdstimer ved drift af selvstændig virksomhed

Det fremgår af sagen, at De har arbejdet som lønmodtager på fuld tid siden 1989.

Direktoratet lægger derfor til grund, at De siden 1989 ikke har arbejdet mere end 30 timer om ugen som selvstændig.

De kan derfor ikke medregne nogen timer fra selvstændig virksomhed til opfyldelse af beskæftigelseskravet, da det er mere end 3 år siden, at De har arbejdet i over 30 timer om ugen som selvstændig, jf. lovens § 53, stk. 2, litra a.

Ophør med drift af selvstændig virksomhed

Som selvstændig erhvervsdrivende anses De for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Se § 57, stk. 1 og 3, i loven.

De nærmere regler om ophør med drift af selvstændig virksomhed findes i bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse (ophørsbekendtgørelsen).

Det følger af ophørsbekendtgørelsens § 2, at det personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, når en af betingelserne i § 3-16 er opfyldt. De skal endvidere være afmeldt offentlige registre som selvstændig erhvervsdrivende, medmindre det godtgøres, at registreringen ikke skyldes fortsat udøvelse af selvstændig virksomhed.

Ifølge ophørsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, kan De anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når De dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

Direktoratet lægger vægt på, at virksomheden først blev momsafmeldt den 31. december 2003. De har således ikke været afskåret fra at udøve selvstændig virksomhed i perioden indtil den 31. december 2003.

Direktoratet finder heller ikke, at det ene bilag om salg af en defekt rendegraver er tilstrækkelig dokumentation for at anse Dem for ophørt med drift af selvstændig virksomhed pr. 1. marts 2003.

De er derfor omfattet af reglerne om selvstændig virksomhed frem til den 31. december 2003, hvor virksomheden blev momsafmeldt.

Det forhold, at momsafmeldingen ifølge Dem skyldtes en forglemmelse, kan ikke bevirke en ændret afgørelse.

Direktoratet finder således heller ikke anledning til at dispensere fra reglerne om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Timer til opfyldelse af beskæftigelseskravet ved lønarbejde

Ifølge direktoratets praksis kan lønarbejde, der fra og med den 1. juli 2003 er udført sideløbende med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Lønarbejde, som ligger før den 1. juli 2003, og som er udført sideløbende med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Se vejledning nr. 62 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, pkt. 1.4.

Direktoratet lægger vægt på, at Deres selvstændige virksomhed tidligere har været Deres forsikringsgrundlag, og at De først kan anses for endeligt ophørt med virksomheden den 31. december 2003.

De kan på denne baggrund medregne løntimer til opfyldelse af beskæftigelseskravet fra og med den 1. juli 2003, selv om De først kan anses for at være ophørt med at drive selvstændig virksomhed pr. 31. december 2003, jf. ovenfor.

Direktoratet lægger a-kassens oplysninger til grund om, at De i perioden 1. juli 2003 til 22. februar 2004 har haft 1.060 løntimer.

De opfylder derfor ikke kravet i lovens § 53, stk. 2, litra a, om beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger (svarende til 1.924 timer) inden for de sidste 3 år.

De har derfor ikke ret til dagpenge fra den 8. marts 2004.

Direktoratet finder ikke anledning til at fravige ovennævnte praksis om, at det alene er lønarbejde, som ligger efter den 30. juni 2003, der medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.”

3. Klagen til ankenævnet

Ved indankningen den 5. juli 2004 anførte De

”Momsregistreringsafmeldingen skyldes forglemmelse. Idet jeg jo i flere år ikke har haft brug for det, og var ikke klar over, at det kunne volde problemer med hensyn til eventuelle dagpenge.”

4. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 5. juli 2004

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 14. juni 2004.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”

5. Nyt efter klagen

Intet

6. Regler

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Resumé

Fra den 1. oktober 1984 udøvede medlemmet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse som entreprenør/vognmand.

Fra 1989 havde medlemmet lønmodtagerarbejde på fuld tid. Dette havde han frem til ledigmeldelsen den 8. marts 2004.

På grund af lønmodtagerarbejdet blev medlemmet den 1. oktober 1992 overflyttet fra xxx til xxx.

Ifølge regnskab for perioden 1. januar-31. december 2002 var der ingen drift i medlemmets selvstændige virksomhed.

Den 1. marts 2003 solgte medlemmet en defekt rendegraver – den selvstændige virksomheds eneste driftsmiddel – for kr. 2.500,-.

Ifølge momsafregningerne for perioden 1. januar-31. december 2003 var der ingen omsætning i medlemmets selvstændige virksomhed.

Den 31. december 2003 blev medlemmets selvstændige virksomhed momsafmeldt. Det er oplyst, at det var en forglemmelse, at dette ikke var sket tidligere.

Medlemmet meldte sig ledig den 8. marts 2004, idet han var hjemsendt fra sit lønmodtagerarbejde på grund af manglende ordretilgang.

Medlemmet udfyldte den 24. marts 2004 ledighedserklæring efter endeligt ophør som selvstændig. Ophøret var sket ved salg/overdragelse. Han havde ikke arbejdet i den selvstændige virksomhed i perioden forud for ledigmeldelsen.

Direktoratet traf den 14. juni 2004 afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge fra den 8. marts 2004.

Begrundelsen var, at medlemmet ikke opfyldte beskæftigelseskravet med selvstændig virksomhed, idet det var mere end 3 år siden, at han havde arbejdet i over 30 timer om ugen som selvstændig, da han havde haft fuldtidsarbejde som lønmodtager siden 1989.

Begrundelsen var videre, at medlemmet først ansås for endeligt ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved momsafmeldingen den 31. december 2003. Han var derfor omfattet af reglerne om selvstændig virksomhed frem til den 31. december 2003.

Begrundelsen var endelig, at lønmodtagerarbejde, der fra den 1. juli 2003 var udført sideløbende med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Medlemmet kunne derfor medregne 1.060 timers lønmodtagerarbejde i perioden 1. juli 2003-22. februar 2004. Han opfyldte derfor ikke beskæftigelseskravet ved lønmodtagerarbejde på 1.924 timer.

Ankenævnet traf den 11. oktober 2004 afgørelse om, at medlemmet ansås for endeligt ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse den 31. december 2003. Nævnet anså ham ikke for ved ledigmeldingen den 8. marts 2004 at opfylde beskæftigelseskravet ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang med tillæg af lønmodtagerarbejde. Nævnet anså ham derfor ikke for dagpengeberettiget ved ledigmeldingen den 8. marts 2004.10.18.

Under henvisning til det oplyste om medlemmets lønmodtagerarbejde i hele 3 års perioden hjemviste ankenævnet til direktoratet spørgsmålet om, hvorvidt han kunne anses for at opfylde beskæftigelseskravet ved arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarede til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år – alene på baggrund af det omtalte lønmodtagerarbejde.

Ankenævnet begrundede afgørelsen med, at medlemmet først ansås for afskåret fra at udøve selvstændig virksomhed ved momsafmeldingen den 31. december 2003.

Ankenævnet begrundede videre afgørelsen med, at medlemmet havde arbejdet som lønmodtager på fuld tid siden 1989, hvorfor han ikke kunne anses for at have arbejdet mere end 30 timer om ugen som selvstændig. Han kunne dermed ikke medregne timer fra sin selvstændige virksomhed til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Fra den 1. juli 2003 kunne han medregne lønmodtagerarbejde, som var udført sideløbende med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Da han i perioden 1. juli 2003-22. februar 2004 havde haft 1.060 timers lønmodtagerarbejde, opfyldte han ikke beskæftigelseskravet på mindst 1.924 timer inden for de sidste 3 år.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse af 14. juni 2004.