Selvstændig hovedbeskæftigelse, selvstændig bibeskæftigelse, omdannet, 52 uger, 65 uger, 26 uger, 35 uger, endeligt ophør

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter medlemmer, der alene eller sammen med andre udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Stk. 2. Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

Stk. 3. Et medlem, der har udøvet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, er kun omfattet af denne bekendtgørelse, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 20 i direktoratets bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 3. Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

§ 20. Et medlem, der fortsætter med sit personlige arbejde i virksomheden efter at have påbegyndt lønarbejde, kan ikke anses for ledig, før betingelserne i kapital 1 og 2 er opfyldt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved ledighed fra lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter reglerne for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, når medlemmet dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten

1) at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller

2) at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning af driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, som ændret ved direktoratets bekendtgørelse nr. 851 af 26. oktober 2002

Selvstændig hovedbeskæftigelse, selvstændig bibeskæftigelse, omdannet, 52 uger, 65 uger, 26 uger, 35 uger, endeligt ophør

Ankenævnet har behandlet Deres klage vedrørende xxx, cpr.nr. xxx, på møde den 7. oktober 2004.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

xxx anses for endeligt ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse den 30. juni 2002.

xxxs selvstændige virksomhed fra den 1. april 2003 anses ikke for en genoptagelse af den tidligere selvstændige virksomhed.

Spørgsmålet om, hvorvidt den selvstændige virksomhed pr. 1. april 2003 er hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse med eller uden dagpengeret, hjemvises til afgørelse i direktoratet.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af reglerne, at en selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

Ankenævnet lægger vægt på, at xxx den 30. juni 2002 lukkede og momsafmeldte enkeltmandsvirksomheden xxx. Nævnet lægger også vægt på, at direktoratet må anses for at have accepteret denne lukning af virksomheden, da direktoratet ikke har truffet afgørelse om, at dagpengeudbetalingen herefter var sket med urette.

Ankenævnet skal videre bemærke, at da xxxs selvstændige virksomhed således anses for lukket den 30. juni 2002, opstår problemet om omdannelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse ikke. Nævnet anser derfor ikke xxx for omfattet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, som ændret ved direktoratets bekendtgørelse nr. 851 af 26. oktober 2002, § 1, stk. 3, jf. Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 20, stk. 1 og stk. 2.

Da ankenævnet således anser xxxs selvstændige virksomhed for lukket den 30. juni 2002, finder nævnet ikke, at det kan siges, at denne virksomhed ”genoptages” den 1. april 2003. Endvidere gik der 9 måneder fra lukningen af den første selvstændige virksomhed til påbegyndelsen af den anden. Nævnet finder, at der er tale om en ny selvstændig virksomhed. Direktoratet skal derfor tage stilling til, om den nye selvstændige virksomhed er hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse med eller uden dagpengeret.

Ankenævnet henviser til

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 57, stk. 3, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 3, stk. 1.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 28. maj 2004.

På ankenævnets vegne

Hans Jessen

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde, henvendt til xxx

”Den 23. oktober 2003 indhenter direktoratet telefonisk oplysninger hos a- kassen om, hvilke ydelser De modtager. I den forbindelse bliver det oplyst, at a-kassen har givet Dem tilladelse til selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse fra marts 2003.

Den 23. oktober 2003 sender direktoratet en indberetning til Deres a-kasse om, at De er udtrukket i en skatteregisterundersøgelse for indkomstårene 2002 og 2003 med henblik på at kontrollere kvaliteten af de oplysninger, som De har afgivet på tro og love til a-kassen. Vedlagt indberetningen er skatteoplysninger vedrørende Deres indkomstforhold for 2002 samt stamoplysninger m.v. for 2 SE-nr., som De er ejer/medejer af. Herudover er der vedlagt momsoplysninger for 2. kvartal 2003 for det ene SE-nr. (xxx).

Den 10. november 2003 svarer a-kassen på indberetningen. A-kassen meddeler, at man efter at have fået Deres forklaring ikke finder, at der er udbetalt dagpenge med urette. Det skal specielt bemærkes, at a-kassen/De for SE-nr. xxx’s vedkommende kun har gjort rede for virksomheden op til dens lukning medio 2002.

Den 20. november 2003 får direktoratet telefonisk oplyst af Told og Skat Nærum, at SE-nr. xxx - enkeltmandsfirmaet xxx- er momsafmeldt pr. 30. juni 2002 og momstilmeldt igen pr. 1. maj 2003.

Den 20. november 2003 sender direktoratet en høring til a-kassen. A-kassen bliver bedt om at oplyse, hvilke forudsætninger og hjemler man har lagt til grund for tilladelsen til selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Den 28. november 2003 svarer a-kassen på høringen. Med svaret følger kopi af det materiale, a-kassen har lagt til grund for tilladelsen til selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse pr. 1. april 2003. A-kassen oplyser i svaret, at man ved tilladelsen til selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse har lagt til grund, at betingelserne i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 med senere ændringer er opfyldt, herunder

– at De var endeligt ophørt med selvstændig virksomhed pr. 1. juli 2002 og momsafmeldt

– at De på ny starter virksomhed efter ni måneders ledighed og momstilmelder Dem på ny

– at der er tale om et nyt kundegrundlag

– at arbejdet ifølge det oplyste kan udføres uden for normal arbejdstid

– at De fortsat under udøvelsen af selvstændig bibeskæftigelse står fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt arbejdssøgende til fuldtidsjob.

Den 5. april 2004 skriver direktoratet til a-kassen. Direktoratet gør a-kassen opmærksom på, at De bliver momsregistreret den 1. maj 2003 under samme SE-nr., navn og branchebetegnelse som den virksomhed, der blev afmeldt den 30. juni 2002. Vi gør endvidere a-kassen opmærksom på, at De sammen med ansøgningen om tilladelse til selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse har fremsendt en firmaprofil for Deres virksomhedxxx, og at denne firmaprofil er dateret maj 2002 og således må formodes at relatere sig til den virksomhed, som De hidtil havde drevet som hovedbeskæftigelse. Herefter anmoder direktoratet a-kassen om at træffe afgørelse om, hvorvidt De har været berettiget til at modtage dagpenge efter påbegyndelsen den 1. april 2003 af virksomheden, som De tidligere har drevet som hovedbeskæftigelse. Direktoratet henviser i den forbindelse til § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med senere ændringer. A-kassen anmodes samtidig om at tage stilling til ansvaret for en eventuel fejludbetaling.

Den 23. april 2004 skriver a-kassen til Dem og anmoder Dem med henvisning til direktoratets ovennævnte brev om en skriftlig redegørelse, hvor De nærmere forklarer, hvordan Deres virksomhed med selvstændig bibeskæftigelse adskiller sig fra den tidligere virksomhed, som De drev som hovedbeskæftigelse. Endvidere meddeler a-kassen, at den har stoppet for udbetaling af dagpenge, indtil der er truffet afgørelse i sagen. A-kassen giver Dem mulighed for at klage over dagpengestoppet.

Den 30. april 2004 sender De en redegørelse til a-kassen. Brevet har overskriften “Klage til Arbejdsdirektoratet.” De forklarer, at den omhandlede firmaprofil stammer fra Deres tidligere hjemmeside. Denne blev nedlagt pr. 1. juli 2002, idet Deres netværk smuldrede, og De ikke kunne stå inde for de rådgivningsområder, der er beskrevet i firmaprofilen. De indser nu, at genanvendelsen af firmaprofilen var en fejl, men når De vedlagde firmaprofilen, var det formentlig for at lægge vægt på Deres ønske om at få lov til at gennemføre den ansøgte opgave. De anfører videre, at denne opgave lå uden for Deres hidtidige fagområde, hvorfor et hjemmestudie var nødvendigt. De henviser i den forbindelse til anskaffelse af en lærebog om “Affaldsteknologi.”

Den 12. maj 2004 svarer a-kassen direktoratet. Svaret er en fastholdelse af a-kassens afgørelse om tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. A-kassen anfører, at der for den selvstændige bibeskæftigelses vedkommende er tale om et ganske andet fagområde end det, De tidligere har beskæftiget Dem med. Endvidere er der inden for dette nye fagområde et andet kundegrundlag, De henvender Dem til. Endelig nævner a-kassen den fejlagtige genanvendelse af den tidligere firmaprofil.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 28. maj 2004 følgende afgørelse

”Den 12. maj 2004 har Arbejdsdirektoratet fra xxx fået afgørelse af 12. maj 2004 i Deres sag. Det fremgår af afgørelsen, at a-kassen fastholder sin afgørelse af 3. april 2003, ifølge hvilken De fik tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med begrænsning i dagpengeretten.

Direktoratet har nu behandlet sagen og træffer følgende afgørelse, der ændrer a-kassens afgørelse.

Afgørelse

De er ikke berettiget til dagpenge efter den 1. april 2003.

De er ikke ansvarlig for tilbagebetalingen af fejludbetalte ydelser, da De har opfyldt Deres oplysningspligt over for a-kassen.

Begrundelse og regler m.v.

Direktoratet har lagt til grund for sin afgørelse, at De har fået dagpenge og feriedagpenge med urette, idet direktoratet mener, at De den 1. april 2003 har genoptaget den selvstændige virksomhed, som De drev som hovedbeskæftigelse indtil 30. juni 2002. Ud fra de foreliggende oplysninger mener direktoratet, at det ikke er dokumenteret, at det ikke er den tidligere virksomhed, som genoptages. Endvidere har vi lagt til grund, at De ikke opfylder betingelserne om at have omdannet den selvstændige hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse ved at have udført lønmodtagerarbejde på fuld tid i mindst 52 uger inden for de sidste 65 uger eller lønmodtagerarbejde i mindst 26 uger inden for de sidste 35 uger, når der i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af lønmodtagerarbejdet er sket en væsentlig omlægning af driften, der har medført reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.

Det fremgår af reglerne som senest bekendtgjort i § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 73 af 9. februar 2004 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, at et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kun er omfattet af reglerne om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 20 i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Ifølge § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse kan man anses for at have omdannet driften af selvstændig virksomhed fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse ved enten at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger eller ved at have haft lønarbejde i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i umiddelbar tilknytning til lønarbejdet er sket en driftsomlægning.

Direktoratet lægger vægt på,

– at De pr. 30. juni 2002 momsafmelder og ophører med Deres virksomhed xxx, som indtil da har været Deres hovedbeskæftigelse,

– at De herefter modtager dagpenge fra uge 31 2002,

– at a-kassen den 31. marts 2003 modtager en ansøgning fra Dem om tilladelse til drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse,

– at baggrunden for Deres ansøgning var, at De havde fået tilbudt konsulentarbejde for et forskningscenter i form af en sammenskrivning af et teknisk notat vedrørende kompostering af slam, sand fra sandfang og have samt parkaffald i containerreaktorer,

– at det ovennævnte arbejde skulle finde sted i løbet af april 2003 og forventedes at vare 15-20 timer,

– at der som følge af ovennævnte opgave kunne tænkes at opstå yderligere behov for konsulentarbejde fra Deres side,

– at De i en supplerende erklæring til a-kassen om “arbejde i selvstændig virksomhed, der drives på nedsat tid” under beskrivelse af virksomheden henviser til en vedlagt firmaprofil,

– at denne firmaprofil - for xxx- er dateret maj 2002 og således må siges at være en beskrivelse af den virksomhed, De indtil 30. juni 2002 udøvede som hovedbeskæftigelse,

– at det af firmaprofilen fremgår, at der er tale om en rådgivende virksomhed med fokus på miljøhensyn,

– at det også fremgår af firmaprofilen, hvilke rådgivningsområder, der er firmaets væsentligste - beskrivelsen er således ikke en endelig beskrivelse af de opgaver, virksomheden kan påtage sig inden for miljøområdet,

– at direktoratet mener, at det ovenfor beskrevne tilbudte konsulentarbejde kan betragtes som henhørende under rådgivende virksomhed med fokus på miljøhensyn,

– at a-kassen den 3. april 2003 har truffet afgørelse om, at Deres dagpengeret begrænses til 78 uger fra og med den 1. april 2003, idet a-kassen mener, at De driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse,

– at a-kassen i afgørelsen angiver, at denne er truffet “ud fra dine oplysninger om virksomheden, dine arbejdsopgaver og den tid, du bruger i virksomheden,”

– at De oplysninger, De har givet om virksomheden, inkluderer den ovenfor nævnte firmaprofil,

– at De pr. 1. maj 2003 momstilmelder virksomheden xxx.

Direktoratet finder, at der som følge af ovenstående er udbetalt ydelser (dagpenge og feriedagpenge) med urette i perioden 1. april 2003-18. april 2004.

Direktoratet mener, at De ikke er ansvarlig for fejludbetalingen, idet De har overholdt Deres oplysningspligt over for a-kassen, jf. § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Direktoratet har lagt vægt på, at fejludbetalingen alene er sket som følge af a-kassens forhold.”

Direktoratet traf samtidig afgørelse om, at arbejdsløshedskassen var eneansvarlig for fejludbetalingen.

3. Klagen til ankenævnet og direktoratets bemærkninger til klagen

Ved indankningen den 18. juni 2004 anførte arbejdsløshedskassen

”xxx skal hermed klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 28. maj 2004, hvor direktoratet finder, at xxx ikke har ret til refusion for dagpenge udbetalt til ovennævnte medlem i perioden fra 1. april 2003 til 18. april 2004. Direktoratet begrunder den manglende ret til refusion med, at xxx har begået fejl ved behandlingen af medlemmets ansøgning om tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

xxx er ikke enig i direktoratets vurdering af sagen, idet xxx finder, at ovennævnte medlem har dokumenteret at være endeligt ophørt med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse pr. 1. juli 2002, og at der er tale om en ny selvstændig virksomhed, som han påbegynder pr. 1. april 2003 som selvstændig bibeskæftigelse.

xxx finder, at der ikke er tale om, at medlemmet fortsætter den samme selvstændige virksomhed, som han var ophørt med pr. 1. juli 2002, idet medlemmet har forklaret, at den selvstændige bibeskæftigelse, som han påbegynder den 1. april 2003, er inden for et ganske andet fagområde end det, han hidtil har beskæftiget sig med, ligesom det er et andet kundegrundlag end hidtil. I forbindelse med hovedbeskæftigelsen henvendte han sig til mange forskellige kunder. Ved start af bibeskæftigelse er der tale om arbejde for en enkelt kunde, som ikke er sammenfaldende med en af de tidligere kunder.

Det fremgår af medlemmets oplysninger, at bibeskæftigelsen er inden for området “affaldsbehandling,” hvilket ikke har været en del af hans tidligere hovedbeskæftigelse. Han forklarer endvidere, at det har været nødvendigt for ham at sætte sig ind i dette helt nye fagområde i forbindelse med start af selvstændig bibeskæftigelse.

Endvidere har xxx lagt vægt på, at medlemmets hjemmeside vedrørende firmaet xxx blev nedlagt i forbindelse med det endelige ophør den 1. juli 2002 og aldrig er blevet åbnet igen.

xxx finder således heller ikke, at der kan lægges vægt på, at medlemmet har vedlagt en kopi af sin firmaprofil, som er identisk med den tidligere hjemmeside. Medlemmet har da også selv forklaret, at der var tale om en fejl, når han vedlagde denne firmaprofil, og at det mere var ment som et bevis for, hvad han tidligere havde kunnet udføre af arbejde end et udtryk for, hvad den fremtidige opgave skulle bestå af.

Direktoratet henviser i sin afgørelse til det forhold, at medlemmet på ny er momsregistreret under samme momsnummer og samme branchekode-nummer.

xxx skal hertil bemærke, at dette forhold ikke i sig selv kan ses som et udtryk for, at der er tale om genoptagelse at den samme type virksomhed, idet Told & Skat normalt giver selvstændige erhvervsdrivende det samme momsnummer, som de tidligere har været registreret under. Tillige spænder branchekode-numrene hos Told & Skat over en stor gruppe af forskellige former for virksomheder, hvorfor der efter xxxs opfattelse godt kan være tale om to forskellige virksomheder, selv om de hører under den samme branchekode hos Told & Skat.

Der henvises til de bilag, der tidligere er indsendt til direktoratet.

xxx har dags dato orienteret medlemmet om xxxs anke af direktoratets afgørelse.”

Direktoratet meddelte den 23. juni 2004 ankenævnets sekretariat

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 28. maj 2004.

Direktoratet har forholdt sig til a-kassens klagepunkter, uden at det giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”

Direktoratet meddelte den 23. juni 2004 xxx

”Arbejdsdirektoratet har den 28. maj 2004 truffet afgørelse i Deres sag.

Den 18. juni 2004 har xxx klaget til Arbejdsmarkedets Ankenævn over afgørelsen, jf. vedlagte kopi.

Klagen fra a-kassen kan få betydning for Deres retsstilling. Det skyldes, at Arbejdsmarkedets Ankenævn ved behandlingen af a-kassens klage ikke vil være bundet af direktoratets afgørelse over for Dem, og at afgørelsen eventuelt kan blive ændret til skade for Dem.

Har De bemærkninger, skal De sende dem til direktoratet inden 14 dage.

Herefter sender direktoratet sagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn.”

xxx meddelte den 26. juni 2004 direktoratet

”Jeg skal ikke gøre mig klog på det dybere juristeri i de bekendtgørelser og §§ der henvises til i sagen. Det overlader jeg for min part indtil videre til ase.

I Direktoratets brev af 23. juni 2004 angives, at Ankenævnets afgørelse eventuelt kan være til skade for mig. Skaden går på Direktoratets afgørelse, at jeg ikke kan få supplerende dagpenge. Jeg vil gerne bede Direktoratet om en uddybning af denne skade, da jeg er af den opfattelse, at jeg er i den værst tænkelige situation.

At jeg vedlagde firmaprofilet til ase i forbindelse med ansøgning om supplerende dagpenge var en fejl. Firmaprofilet havde intet med det ansøgte arbejde at gøre, men alene vise, at jeg dog havde haft visse evner. Med bortfaldet af netværket kunne jeg ikke stå inde for de i firmaprofilet angivne fagområder og områderne er derfor til dels irrelevant.

Med nogle af Direktoratets begrundelser for afslag af supplerende dagpenge antyder Direktoratet kraftigt, at det at være udspekuleret - betaler sig.

Told og Skat anbefaler - og ser ingen problemer i - at et firma anvender det samme SE nr. som tidligere, selvom firmaet nu beskæftiger sig med noget andet. Selvom jeg definerer firmaets fagområde branchemæssigt kan jeg ikke genkende og føle tilknytning til den branche, som Told og Skat kategoriserer firmaet i. At ændre firmanavn har ikke i den sammenhæng nogen betydning.

De personer jeg arbejder for er opnået via personlige relationer og ikke firmamæssige relationer.”

Direktoratet meddelte den 30. juni 2004 ankenævnets sekretariat

”Direktoratet har modtaget vedlagte brev dateret 26. juni 2004 fra ovennævnte. Direktoratet finder ikke, at medlemmets brev giver anledning en ændret stillingtagen i sagen.

Direktoratet vedlægger yderligere kopi af vort brev til medlemmet af 23. juni 2004. Med vores bemærkning om, at direktoratets afgørelse af ankenævnet kan blive ændret til skade for medlemmet, har direktoratet tænkt på, at ankenævnet har muligheden for at ændre direktoratets afgørelse herunder ansvaret for tilbagebetaling af det fejludbetalte beløb.

Medlemmet og a-kassen har fået kopi af dette brev.”

4. Nyt efter klagen

Intet

5. Regler

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Resumé

Medlemmet påbegyndte den 1. april 1998 selvstændig virksomhed med enkeltmandsfirmaet xxx. Der var tale om en rådgivningsvirksomhed, der blev udøvet fra bopælen.

Den 30. juni 2002 momsafmeldte medlemmet den selvstændige virksomhed og lukkede den.

Medlemmet fik herefter fulde dagpenge.

Fra den 1. april 2003 fik medlemmet af arbejdsløshedskassen tilladelse til selvstændig bibeskæftigelse med dagpengeret med en virksomhed af samme navn og med samme SE-nr. som den tidligere virksomhed.

Den 1. maj 2003 blev medlemmets nye virksomhed momstilmeldt.

Den 23. oktober 2003 meddelte direktoratet arbejdsløshedskassen, at medlemmet var udtrukket i en skatteregisterundersøgelse.

Direktoratet traf den 28. maj 2004 afgørelse om, at der var udbetalt dagpenge med urette i perioden 1. april 2003-18. april 2004. Medlemmet var ikke ansvarlig for tilbagebetalingen, da han havde opfyldt sin oplysningspligt over for arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen var eneansvarlig for tilbagebetalingen.

Direktoratet begrundede afgørelsen med, at medlemmet den 1. april 2003 havde genoptaget den selvstændige virksomhed, som han drev som hovedbeskæftigelse til den 30. juni 2002. Det var ikke dokumenteret, at det ikke var den tidligere virksomhed, som blev genoptaget. Medlemmet opfyldte ikke betingelserne for at have omdannet sin selvstændige hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse ved lønmodtagerarbejde.

Arbejdsløshedskassen klagede den 18. juni 2004 over afgørelsen.

Medlemmet tilsluttede sig den 16. juni 2004 arbejdsløshedskassens klage.

Ankenævnet traf den 11. oktober 2004 afgørelse om, at medlemmet ansås for endeligt ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse den 30. juni 2002. Hans selvstændige virksomhed fra den 1. april 2003 ansås ikke for en genoptagelse af den tidligere selvstændige virksomhed. Spørgsmålet om, hvorvidt den selvstændige virksomhed pr. 1. april 2003 var hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse med eller uden dagpengeret, hjemvistes til afgørelse i direktoratet.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet den 30. juni 2002 lukkede og momsafmeldte sin selvstændige virksomhed. Nævnet lagde også vægt på, at direktoratet måtte anses for at have accepteret denne lukning af virksomheden, da direktoratet ikke havde truffet afgørelse om, at dagpengeudbetalingen herefter var sket med urette.

Ankenævnet bemærkede, at da medlemmets selvstændige virksomhed således ansås for lukket den 30. juni 2002, opstod problemet om omdannelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse ikke.

Da ankenævnet således anså medlemmets selvstændige virksomhed for lukket den 30. juni 2002, fandt nævnet ikke, at det kunne siges, at denne virksomhed blev ”genoptaget” den 1. april 2003. Endvidere gik der 9 måneder fra lukningen af den første selvstændige virksomhed til påbegyndelsen af den anden.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse af 28. maj 2004.