Selvforskyldt ledighed udeblivelse for sen modtagelse af indkaldelse

Kapitel 3

Gyldige Grunde

§ 11. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.

Stk. 2. Et medlem er også selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår et tilbud efter en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem

1) melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan,

2) melder afbud til eller ikke møder til en samtale om afgivelse af et tilbud efter en jobplan,

3) udviser en adfærd, som gør, at medlemmet ikke får udarbejdet eller revideret en jobplan eller får et tilbud efter en jobplan,

4) melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan på grund af ferie, som medlemmet ikke har givet meddelelse om til AF senest 14 dage før ferien holdes,

5) udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan på grund af afholdelse af en enkelt ferie dag, som medlemmet ikke på tidspunktet for afsendelsen af AF's indkaldelse til samtalen eller tilbuddet har meddelt AF, eller

6) udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan på grund af sygdom, som medlemmet ikke har givet besked om til AF eller arbejdsgiveren inden tidspunktet for samtalen eller tilbuddets start.

Stk. 4. Det er et krav, at AF har indkaldt medlemmet skriftligt og personligt til samtalen.

Stk. 5. Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale eller begynder arbejde samme dag.

§ 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan.

Stk. 2. Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.

Helbred

§ 13. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for

1) at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller

2) at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud efter en jobplan .

Transport

§ 14. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til

1) omlægning af offentlige transportmidler,

2) ændring af arbejdstidens placering, eller

3) bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for med lemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Pasning af familie

§ 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Efterløn

§ 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn.

Stk. 2. Ved afslag er det et krav, at medlemmet har søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med virkning fra ansøgningen.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Deltidsforsikredes arbejdstid

§ 17. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis ar

bejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for 1 må

ned er på over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Tab af supplerende dagpenge.

Frigørelsesattest

§ 19. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Arbejde i udlandet

Produktion af krigsmateriel

§ 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 2. A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

1) afslag på et tilbud efter en jobplan, og

2) ophør i et tilbud efter en jobplan.

Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

§ 22. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få

1) støtte efter lov om social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller

2) støtte efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til at passe et alvorligt sygt barn.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan .

Rimeligt tilbud m.v.

§ 30 Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, udebliver fra en formidlingssamtale eller en samtale vedrørende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller udarbejdelse eller revision af en jobplan, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål.

Stk. 2. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen vedrørende udeblivelsen.

Stk. 3. Henvender medlemmet sig til AF før samtalen eller samme dag, som samtalen skulle have været afholdt, kan medlemmet ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen skulle have været afholdt.

§ 31. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra andre end de i § 30 nævnte møder eller aktiviteter, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt.

Stk. 2. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen vedrørende udeblivelsen.

Stk. 3. Henvender medlemmet sig til AF før samtalen eller samme dag, som samtalen skulle have været afholdt, kan medlemmet ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen skulle have været afholdt.

§ 33. Et medlem kan afslå eller ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis tilbuddet ikke er rimeligt efter en afgørelse, der er truffet af det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Sanktioner

Karantæne

§ 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39 .

Placering af karantænen

§ 37. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.

Gentagelsesvirkning og arbejdskrav

§ 39. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger .

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes med lemmet, eller

4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Afslag på en jobplan eller tilbud efter en jobplan

Selvforskyldt ledighed – udeblivelse – for sen modtagelse af indkaldelse

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De skal ikke anses for selvforskyldt ledig i forbindelse med tilbud om jobtræning som xxx efter jobplan.

De skal således ikke pålægges en effektiv karantæne på 3 uger.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

– AF den 5. februar 2004 fremsendte indkaldelse til temadag den 9. februar,

– Arbejdsdirektoratet har lagt til grund, at De først modtog brevet fra AF den 9. februar 2004,

– AF har oplyst, at AF fremsendte jobplan til underskrift sammen med indkaldelsen til temadag,

– AF ved Deres henvendelse den 10. februar 2004 bemærkede, at sagen var sendt videre til kassen, da De var udeblevet fra temadagen,

– AF har oplyst, at De ved henvendelsen til AF den 10. februar 2004 oplyste, at De ikke ville i jobtræning som xxx. AF havde tilbudt rengøringsjob og oplyst, at der ingen job var inden for xxområdet. De oplyste, at De ikke ville ud i sådanne job. AF oplyste, at De selv havde valgt xxx som 1. prioritet, hvortil De oplyste, at De bare havde sat nogle prioriteter,

– De har oplyst, at det lå langt uden for Deres personlige interesseområde at omgås børn og unge,

– De har oplyst, at De ikke klagede over jobplanen til Arbejdsmarkedsrådet, idet De ikke var utilfreds med tilbudet. De fandt, at De ikke var kompetent til de jobs, som AF kunne tilbyde, men De var klar over, at dette var betingelserne og De ville aldrig afslå et tilbud, og

– De har oplyst, at Deres udtalelser vedr. jobplan alene blev fremsat, fordi De blev vred over, at De kunne risikere en karantæne, fordi De havde modtaget et brev for sent. AF afviste, at De kunne få en ny aftale eller andet og henviste bare til, at De var udeblevet og at AF havde oversendt sagen til a-kassen

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Arbejdsdirektoratet har lagt til grund, at De først modtog brevet fra AF den 9. februar 2004.

Endvidere har ankenævnet lagt vægt på, at De ikke mødte op til temadagen den 9. februar 2004, da De modtog brevet fra AF for sent. Det har indgået i ankenævnets vurdering, at De umiddelbart efter modtagelsen af brevet henvendte Dem til AF.

Endelig har ankenævnet lagt vægt på, at det må antages, at Deres udtalelser vedrørende jobtilbudet blev fremsat efter at AF havde afvist, at De kunne få en ny aftale eller lignende vedrørende jobtræningen.

På baggrund af ovenstående finder ankenævnet, at De ikke kan anses for at have handlet på en måde, som kan sidestilles med afslag på et jobtilbud efter en jobplan. De skal derfor ikke

anses for selvforskyldt ledig i forbindelse med, at De udeblev fra temadagen den 9. februar 2004.

Ankenævnet henviser til § 63 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og §§ 11-17, 19, 21-22, 33, 36-37 og 39 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 3. maj 2004.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

”Af Deres jobplan, dateret den 4. februar 2004, fremgår, at De var til samtale på Arbejdsformidlingen (AF) den 3. februar 2004 om udarbejdelse/revision af en jobplan.

Ved samtalen blev det aftalt, at De skulle påbegynde som xxx i jobtræning den 1. marts 2004, og at De forinden skulle deltage i en temadag.

Temadagen skulle finde sted hos Jobservice, xx Kommune, den 9. februar 2004 kl. 9.00-13.00, og i et brev fra AF, dateret den 5. februar 2004, blev De henvist til temadagen, hvor De ville få generel orientering om ansættelsen samt en personlig samtale med en jobkonsulent.

Efterfølgende modtog Deres a-kasse underretning fra AF om, at De var udeblevet fra temadagen den 9. februar 2004.

De har den 10. februar 2004 forklaret til a-kassen, at De først havde fået brevet fra AF den 9. februar 2004 kl. 12.00. I en skriftlig redegørelse oplyste De også, at De straks kontaktede AF, og at det var vagten De talte med. De rettede henvendelse til AF igen den 10. februar 2004, som fortalte Dem, at Deres a-kasse var underrettet om udeblivelsen.

Af et skærmprint fra AF fremgår, at De rettede henvendelse til AF igen den 10. februar 2004. De oplyste supplerende, at De ikke ville i jobtræning som xxx. De var blevet tilbudt rengøringsarbejde, idet der ikke var arbejde inden for xxx området. Dette var De heller ikke interesseret i.

Det fremgår også, at AF orienterede Dem om, at De som 1. prioritet havde valgt børnepasning, dernæst arbejde som køkkenmedhjælper og hjemmehjælper. De oplyste, at De bare havde prioriteret tilfældigt.

Den 2. marts 2004 traf a-kassen afgørelse om, at De blev selvforskyldt ledig, og at De skulle pålægges 3 ugers karantæne. A-kassen lagde vægt på, at Deres handlemåde skulle sidestilles med afslag på tilbud.

I brev af 3. marts 2004 klagede De over afgørelsen. De oplyste, at De under samtalen med AF den 3. februar 2004 følte Dem tvunget til at prioritere nogle områder, hvor De i øvrigt ikke mente Dem kvalificeret. De havde slet ikke interesse i at omgås børn og unge. De gentog, at De havde fået brevet fra AF for sent, og at De kontaktede AF straks efter, at De modtog brevet.

De oplyste også, at De havde bedt AF om at få ændret områderne for aktivering af Dem, men AF havde afvist dette. De ville gerne have et arbejde, men aktivering af Dem burde tage udgangspunkt i Deres person og Deres forudsætninger.

Den 11. marts 2004 rettede a-kassen henvendelse til postvæsenet, Postkontor i xxx, der oplyste, at den 6. februar 2004 var en normal dag med en normal postmængde.

Den 23. marts 2004 tiltrådte hovedledelsen i a-kassen afdelingens afgørelse. Der var lagt vægt på, at De ikke havde klaget over tilbudet, at brevet fra AF var sendt rettidigt og at der ikke havde været uregelmæssigheder med posten.

Hovedledelsen traf endvidere afgørelse om, at De skulle udelukkes for retten til dagpenge den 9. februar 2004.

I Deres klage af 25. marts 2004 gav De udtryk for, at Deres retssikkerhed var tilsidesat. De var af den opfattelse, at De havde en gyldig grund, idet De ikke havde set brevet fra AF i tide, og at dette ikke beroede på Deres forhold, men på postens. Andre i Deres husstand kunne bevidne, hvornår brevet var modtaget af Dem. De kontaktede straks AF, men denne samtale var åbenbart ikke registreret.

De oplyste også, at De selv havde rettet henvendelse til postvæsenet, der forklarede, at der ikke havde været uregelmæssigheder i Deres postdistrikt. De henviste imidlertid til, at der altid kan ske menneskelige fejl, enten ved postvæsenet eller fra afsenderens side. De kunne kun gætte på, hvorfor brevet til Dem var forsinket, men én ting var sikkert, og det var, at det ikke var Deres fejl, hvorfor De ikke kunne være selvforskyldt ledig.

De anmodede om, at Deres oplysninger blev lagt til grund for en vurdering af Deres klage. De havde ikke afslået tilbudet eller af egen vilje udeblevet fra temadagen. De ville ikke have 3 ugers karantæne på grund af postvæsenets eller AF´s fejltrin.

A-kassen sendte sagen til direktoratet den 6. april 2004. Det var vurderet, at der ikke var grundlag for at ændre den påklagede afgørelse.

De blev i brev af 14. april 2004 orienteret om, at klagen og sagens akter var modtaget i direktoratet.

De rettede henvendelse til direktoratet den 19. april 2004. De gentog indholdet i Deres klage, og De gav udtryk for, at De gerne ville forsøge at dokumentere, hvornår brevet var kommet frem, hvis det var muligt.”.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 3. maj 2004 denne afgørelse

”De er selvforskyldt ledig, og De skal have en karantæne på 3 uger.

Karantænen har virkning fra den 9. februar 2004.

De skal ikke udelukkes for retten til dagpenge den 9. februar 2004.

Begrundelse

Selvforskyldt ledighed

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår et tilbud efter en jobplan uden gyldig grund. Dette gælder også situationer, der kan sidestilles med et afslag.

Se § 11, stk. 2 og stk. 3, i bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed (bekendtgørelsen).

Af Deres jobplan fremgår, at De skulle starte i jobtræning som xxx den 1. marts 2004. I et brev fra AF, dateret den 5. februar 2004, blev De henvist til en temadag den 9. februar 2004 kl. 9.00-13.00, hvor De ville få generel orientering om ansættelsen samt en personlig samtale med en jobkonsulent.

De udeblev fra samtalen den 9. februar 2004, og De har forklaret, at årsagen var, at De fik brevet fra AF den 9. februar 2004 kl.12.00.

Da De ikke tidligere er udeblevet fra møder på AF, og da De rettede henvendelse til AF straks efter De fik brevet, lægger direktoratet efter en konkret vurdering til grund, at De modtog brevet fra AF for sent.

Der lægges imidlertid vægt på, at De 10. februar 2004 oplyste til AF, at De ikke ville i jobtræning som xxx, da De slet ikke havde interesse i at omgås børn og unge.

De har således handlet på en måde, som må sidestilles med afslag på et jobtilbud efter en jobplan.

De er derfor selvforskyldt ledig, medmindre De har haft en gyldig grund. Dette fremgår af § 11, stk. 2 og 3, og §§ 13-17, § 19, §§ 21 og 22 og § 33 i bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.

Direktoratet har noteret sig Deres oplysning om, at De forsøgte at få AF til at ændre på arbejdsområderne for aktivering af Dem, og at De var af den opfattelse, at aktiveringen skulle tage udgangspunkt i Deres person og faglige forudsætninger.

Dette er ikke en gyldig grund, jf. § 33 i bekendtgørelsen. For at blive omfattet af bestemmelsen, kræves det, at De havde klaget over tilbudets rimelighed, og at De havde fået medhold ved det regionale Arbejdsmarkedsråd.

De blev derfor selvforskyldt ledig den 9. februar 2004, og De skal have en karantæne på 3 uger jf. § 36, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Karantænen har virkning fra den 9. februar 2004, jf. § 37, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til § 63, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

Rådighed

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund udebliver fra en samtale vedrørende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål.

Se § 30, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).

Direktoratet har lagt til grund, at De modtog brevet fra AF for sent.

Der er også lagt til grund, at den sene modtagelse af brevet ikke skyldes forhold hos Dem.

De skal derfor ikke udelukkes for retten til dagpenge den 9. februar 2004, jf. § 30, stk. 1, i rådighedsbekendtgørelsen.”.

Direktoratet oplyste endvidere følgende vedrørende gentagelsesvirkning

”Hvis De 2 gange inden for 12 måneder bliver selvforskyldt ledig, kan De ikke få dagpenge, før De har haft arbejde i mere end 300 timer i en periode på 10 uger.

Arbejdet skal være udført på almindelige løn-og arbejdsvilkår, og der må ikke være givet offentligt løntilskud til arbejdet.

Se § 39, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen.”

3. Klagen til ankenævnet

I klagen har De bl.a. anført, at fra den 9. februar havde sagen kun handlet om, hvorvidt De var selvforskyldt i ledighed, når De modtog henvisningsbrev til samtale på jobservice for sent. Efter at have modtaget direktoratets afgørelse følte De, at sagen havde taget en stor drejning.

Pludselig drejede sagen sig ikke om det forsinkede brev, men om Deres samtale med AF den 10. februar. Dette opkald blev foretaget af Dem, da De ville forklare, at De umuligt kunne møde til samtale på jobservice dagen forinden kl. 9, da De først læste brevet kl. 12.

AF forklarede, at sagen var givet videre til fagforeningen, da De udeblev fra samtalen. De forklarede igen, at De jo umuligt kunne møde til denne samtale, da De jo ikke var i stand til at skrue tiden 3 timer tilbage. De spurgte, om der ikke kunne laves en ny aftale, men NEJ sagen var givet videre til Deres fagforening. De skulle nu bevise, at De virkelig havde modtaget brevet for sent for at undgå 3 ugers karantæne. De kunne ikke dokumentere, at brevet kom for sent. Men som direktoratet skrev i sin afgørelse: Da De ikke tidligere var udeblevet fra møder på AF, og da De rettede henvendelse til AF straks efter De modtog brevet, lagde direktoratet efter en konkret vurdering til grund, at De modtog brevet fra AF for sent.

Dejligt, så ville De jo mene, at sagen var afgjort, men nej. Nu handlede det om, hvad der videre blev sagt i telefonsamtalen med AF.

De anførte videre, at denne telefonsamtale, som tidligere nævnt, på intet tidspunkt handlede om at ændre Deres jobplan. Samtalen udviklede sig til et skænderi, da De blev vred over, at De nu skulle have 3 ugers karantæne pga. et forsinket brev og De gav Deres holdning til denne samtale på jobservice til kende. De sagde, at: ”jeg ikke bryder mig om små børn og føler mig ikke kompetent til at arbejde inden for dette område, MEN jeg ved godt, at jeg ikke har noget valg”

De var stadigvæk af den holdning, at det hverken kan være i barnets, forældrenes, pædagogernes og BUPL´s tarv/interesse, at AF er af den mening, at alle bare kan passe børn uanset kompetence. Dette er en holdning. Heldigvis ytrede De ikke Deres mening om de andre muligheder, der var på afkrydsningsskemaet, som ledige medlemmer på det fælles orienteringsmøde hos AF fik udleveret til nummerering. Denne mening havde De kun delt med ansatte hos xx, hvor De fik den opfattelse, at De var af samme mening som Dem. At AF opfattede denne holdning, som adfærd der kan gå under § 11, stk. 3, måtte være en misforståelse, da De klart udtrykte, at De gerne ville have en ny aftale i stand eller om De ikke kunne køre derop nu. De ville gerne i arbejde.

Det var AF, der sluttede samtalen med at sige: ”Det er for sent, du er udeblevet fra en samtale, sagen er givet videre til din fagforening.

De spurgte om De skulle have 3 ugers karantæne pga. Deres holdninger?

Endvidere bemærkede De, at De ALDRIG havde sagt nej til et tilbud – De havde ALDRIG bedt om ændringer i Deres jobplan. Ja, De blev vred, hvem vil have 3 ugers karantæne pga. et forsinket brev. Dette var efter Deres mening ikke en adfærd, som gør, at De ikke får udarbejdet eller revideret Deres jobplan eller får et tilbud efter en jobplan.

De fik slet ikke mulighed for et nyt tilbud.

Endelig anførte De, at De havde gjort præcis, som der står i § 30, stk. 2 og 3. De henvendte Dem med det samme, som De modtog brevet fra AF, til både AF og Deres fagforening, hvilket højst ifølge § 30 kunne give én dags karantæne, men igen hvorfor skulle De have en dags karantæne, når De ikke modtog brevet til tiden.

De følte, at man bare var ude i en gang udokumenteret ordkløveri, hvor det var ligegyldigt, hvad De sagde og havde sagt. De fik brevet for sent og det skulle De bøde for. Som AF sagde, der var ikke mere at sige i denne sag, De var udeblevet fra en samtale, sagen var givet videre til Deres var givet videre til Deres fagforening.

De mente ikke, at De var selvforskyldt i ledighed, og havde selv uden AF´s hjælp fundet et job, hvor De startede den 1. maj 2004.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt, at der ikke var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet bemærkede bl.a., at De i Deres klage havde uddybet forløbet i samtalen med AF den 10. februar 2004. Udover de allerede foreliggende oplysninger, henviste De til, at De oplyste til AF, at De var bekendt med, at De ikke havde valgfrihed med hensyn til tilbudets art.

De oplyste også, at De havde ytret ønske om en ny samtale med AF, og at De havde oplyst, at De gerne ville i arbejde. De henviste til, at De imidlertid ikke fik mulighed for et nyt tilbud.

De oplyste i øvrigt, at De ikke havde bedt om ændringer i jobplanen. Direktoratet henviste her til Deres klage af 3. marts 2004.

Direktoratet bemærkede videre, at direktoratet i sin afgørelse havde lagt vægt på, at De ved Deres udtalelse den 10. februar 2004 tog forbehold for Deres kvalifikationer i relation til det konkrete tilbud i en sådan grad, at AF ikke fandt grundlag for at iværksætte tilbudet efter jobplanen.

Det fremgik af sagens oplysninger, at det ikke var mulighed for jobtilbud inden for xx området, hvorfor De af AF var blevet bedt om at prioritere forskellige typer rimeligt arbejde. De havde som første prioritet angivet ”børnepasning”.

Det fremgik også, at De havde prioriteret tilfældigt, og at De havde udtalt, at De ikke ville ansættes inden for dette arbejdsområde.

Direktoratet vurderede fortsat, at De havde udtalt så mange forbehold, at handlemåden skulle sidestilles med et afslag på et tilbud i henhold til en jobplan.

Endelig bemærkede direktoratet, at Deres ønske om ændring i jobplanen og Deres forbehold for det konkrete tilbud efter direktoratets vurdering med rette havde givet AF opfattelsen af, at De ikke havde vilje til tilbudet.

Deres oplysninger om, at De gerne ville i arbejde eller have et nyt jobtilbud, ændrede ikke på denne vurdering, idet De fortsat tog forbehold for tilbud inden for det område, De havde angivet som Deres 1. prioritet i jobplanen.

5. Nyt efter klagen

I brev af 14. juni 2004 har De bl.a. anført, at direktoratet ved sagens oversendelse til ankenævnet - i forhold til, om De havde bedt om ændringer i Deres jobplan - henviste til Deres brev af 3. marts 2004. Dette brev var formuleret for Dem af en medarbejder fra xx. Han havde skrevet:” Jeg ringer igen til AF den 10. februar 2004, og talte med xx, men hun sagde, at sagen var overgivet til min A-kasse, jeg sagde, at jeg gerne ville komme og tale med hende om min aktivering (her tænkte jeg på nyt tilbud samme sted, da jeg jo havde fået brev for sent) men hun ville ikke ændre på mine tilbud (tilbud ikke det samme som jobplan, bare det tilbud der var i det forsinkede brev.)”

Videre anførte De, at da sagen på dette tidspunkt slet ikke handlede om andet, end om at De havde modtaget brevet for sent eller ej – tænkte De ikke på, om denne formulering kunne være lidt uheldig. Da sagen nu pludselig havde taget en drejning og nu åbenbart ikke mere handlede om, at De modtog brevet for sent eller ej, men nu Deres telefonsamtale med AF kunne De godt se, at xx havde fået lavet en formulering, som kunne misforstås. Så De ville med Deres egne ord prøve at forklare netop dette forløb

Som det kunne læses af tidligere brev modtog De brevet fra AF for sent, hvilket i første omgang betød, at De skulle have 3 ugers karantæne (Arbejdsdirektoratet havde efter ca. 2 mdr. givet Dem medhold i, at der ikke var grund til at tro, at dette ikke var rigtigt).

Men det, at De modtog brevet for sent, startede hele denne sag og udløste 3 ugers karantæne. Da De ikke kunne forstå, at De skulle straffes økonomisk på grund af et forsinket brev, blev De vred og kom op at diskutere med AF og det var nu denne samtale som udløste 3 ugers karantæne. Dette pga. der i Deres brev desværre var en formulering, der kunne give den opfattelse, at De havde bedt om ændringer i Deres jobplan.

De havde, som tidligere nævnt, ikke bedt om ændringer i Deres jobplan. På intet tidspunkt havde De haft Deres jobplan i tankerne. Det eneste De var optaget af, var at De ikke kunne forstå, at det overhovedet var muligt, at De skulle have karantæne pga. et forsinket brev.

Da De spurgte, om De ikke kunne komme ned til en samtale på AF, var det kun for at udrede og snakke om tingene i forhold til det forsinkede brev, med henblik på en ny samtale samme sted, men det var ikke muligt, sagen var sendt videre. At xxs formulering/Deres forklaring i brevet kunne få det til at lyde som om, De havde bedt om ændringer i Deres jobplan var en misforståelse. Der havde slet ikke været plads til tanker hos Dem om ændringer i jobplan. De var KUN meget optaget af, at De ikke ville have karantæne pga. et forsinket brev.

Endvidere bemærkede De, at det var denne forklaring, De gav xx, da xx til Deres fordel skulle formulere brevet af 3. marts 2004. De kunne nu godt se, at det i denne formulering kunne se ud som om, De havde bedt om ændringer, men det var altså ikke det, der skete. De vidste ikke, om medarbejderen fra xx og De havde misforstået hinanden (ingen af dem vidste, at sagen senere skulle komme til at dreje sig om virkeligheden af denne formulering), men De vidste med sikkerhed, at han bestemt også mente, at De ikke skulle straffes pga. et forsinket brev og det var i hans interesse at hjælpe Dem. Det var også ham, der videre udbetalte Deres dagpenge hver 14. dag.

De anførte også, at som man kunne læse videre i brevet af 5. maj 2004 kom De i vrede med Deres holdninger omkring Deres egen kompetence i forhold til pasning af børn, og da De kunne forstå, at xx var af samme holdning, turde De dele den med AF, hvilket nok ikke var helt heldigt og ikke faldt i god jord, selv om vi lever i et land med ytringsfrihed. Men De sagde ikke nej til noget og bad ikke om ændringer. Tværtimod spurgte De, om der ikke kunne laves en ny aftale. De ville gerne arbejde og havde selv fundet et job, hvor De var blevet glad for at være. De mente bestemt, at De havde holdt Dem inden for paragrafferne. Den adfærd De havde udvist, havde kun været på baggrund af forvirring, frustration samt vrede over at De skulle straffes økonomisk pga. et forsinket brev.

Hvis De havde modtaget brevet til tiden, var De taget til samtale .og intet var hændt.

Endelig bemærkede De, at alt dette var startet pga. et forsinket brev og uanset hvad der var skrevet og sagt, ville De føle, at De fik 3 ugers karantæne pga. det forsinkede brev. Det var jo som nævnt det, der startede sagen. Det var bestemt ikke inden for paragrafferne, selv om man pludselig lod sagen (efter ca. 2 mdr.) tage en kæmpe drejning – altså fra at handle om rigtigheden af, om brevet var forsinket – til hvad De havde sagt i vrede, da De fik besked på, at De skulle have 3 ugers karantæne pga. det forsinkede brev. De kunne desværre ikke bevare roen, da De virkelig mente, at det var dybt uretfærdigt samt vanvittigt dyrt for Dem, at posten ikke var præcis.

Arbejdsformidlingen har den 15. september 2004 telefonisk over for ankenævnets sekretariat oplyst, at De ikke havde underskrevet aftale vedrørende jobplan af 3. februar 2004. De havde ikke klaget til Arbejdsmarkedsrådet over det i planen anførte tilbud.

Ved telefonisk henvendelse til ankenævnet den 28. september 2004 har Deres kæreste bl.a oplyst, at hun ikke mente, at De på noget tidspunkt havde nægtet at underskrive nogen jobplan. De havde selvfølgelig underskrevet jobplanen, hvis De var blevet bedt herom.

Deres kæreste oplyste videre, at De aldrig havde overvejet at klage til Arbejdsmarkedsrådet over tilbudet, idet De ikke var utilfreds med dette. De syntes efterhånden, at de tilbud De kunne prioritere mellem på Arbejdsformidlingen lå meget langt fra Deres normale arbejdsområde og det som De var god til. De følte Dem ikke rigtig kompetent inden for de områder, men De var helt indforstået med, at sådan var betingelserne, hvis man ville modtage dagpenge. De ville aldrig sig nej til tilbudet. Ville have taget arbejdet og gjort det så godt som De kunne. De havde altid underskrevet og gjort det som Arbejdsformidlingen bad Dem om.

De følte det meget uretfærdigt, at De havde fået 3 ugers karantæne, fordi De havde modtaget brevet for sent.

Deres kæreste oplyste endvidere, at De var blevet rystet over, at mødetidspunktet var overskredet, da De modtog brevet og De havde med det samme ringet til Arbejdsformidlingen. De oplyste, at De havde fået brevet for sent og spurgte, om man ikke kunne gøre noget, om De ikke kunne få en ny aftale.

De fik at vide, at da De ikke var mødt op havde Arbejdsformidlingen meddelt kassen, at De ikke var mødt, hvorefter kassen skulle tage stilling til, om De skulle have karantæne.

De skyndte Dem herefter ned i a-kassen, som rådede Dem til at ringe til Arbejdsformidlingen igen, hvilket De gjorde. De sagde, at det var urimeligt, at De skulle have en karantæne, når De ikke havde haft nogen mulighed for at møde op.

Arbejdsformidlingen svarede, at man bare havde fulgt proceduren.

Endelig anførte Deres kæreste, at De blev vred og det ene ord tog det andet og det udviklede sig til et skænderi, hvor De på et tidspunkt sagde, at De heller ikke fandt, at De var kompetent til de jobs. De blev vred over, at De ikke kunne få et nyt møde, så De kunne bevise, at det kun var fordi brevet ikke nåede frem, at De ikke var mødt. De fik aldrig en chance for at tage det tilbud. AF afviste Dem med det samme.

Ankenævnet har den 29. september 2004 spurgt Arbejdsformidlingen, hvornår jobplanen blev sendt ud.

Arbejdsformidlingen oplyste, at jobplanen blev sendt til underskrift sammen med brevet om temadagen.

Endvidere oplyste Arbejdsformidlingen, at der udover de jobs, som De havde prioriteret i nabokommunerne også bl.a. havde været mulighed for at prioritere job som skovarbejder, pedelmedhjælper og værkstedsmedhjælper.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Medlemmet skulle påbegynde arbejde i jobtræning den 1.3.04, men forinden skulle han deltage i en temadag.

I brev dateret den 9.2.04 blev han af AF indkaldt til temadag den 9.2.04 kl. 9.00 til 13.00. Medlemmet mødte ikke op til temadagen.

Medlemmet har forklaret, at han først havde modtaget brevet fra AF den 9.2.04. Han kontaktede straks AF, hvor han talte med en vagt. Dagen efter kontaktede han på ny AF, hvor han fik oplyst, at a-kassen var underrettet om udeblivelsen. Medlemmet oplyste, at årsagen til udeblivelsen var, at han først havde modtaget AFs brev den 9.2.04.

Ifølge AF oplyste han yderligere, at han ikke ville i jobtræningen og at han bare havde prioriteret sine jobønsker tilfældigt.

Direktoratet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig og skulle idømmes 3 ugers karantæne.

Direktoratet lagde efter en konkret vurdering til grund, at medlemmet modtog brevet for sent. Direktoratet lagde imidlertid vægt på, at medlemmet den 10.2.04 oplyste, at han ikke ville i jobtræningen. Han havde således handlet på en måde, der kunne sidestilles mes afslag på et tilbud efter en jobplan.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke skulle anses for selvforskyldt ledig i forbindelse med tilbud om jobtræning efter jobplan.

Medlemmet skulle således ikke pålægges en effektiv karantæne på 3 uger.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

– AF den 5. februar 2004 fremsendte indkaldelse til temadag den 9. februar,

– Arbejdsdirektoratet har lagt til grund, at medlemmet først modtog brevet fra AF den 9. februar 2004,

– AF har oplyst, at AF fremsendte jobplan til underskrift sammen med indkaldelsen til temadag,

– AF ved medlemmets henvendelse den 10. februar 2004 bemærkede, at sagen var sendt videre til kassen, da han var udeblevet fra temadagen,

– AF har oplyst, at medlemmet ved henvendelsen til AF den 10. februar 2004 oplyste, at han ikke ville i jobtræningen. AF havde tilbudt rengøringsjob og oplyst, at der ingen job var inden for hans område. Medlemmet oplyste, at han ikke ville ud i sådanne job. AF oplyste, at han selv havde valgt dette arbejdsområde som 1. prioritet, hvortil han oplyste, at han bare havde sat nogle prioriteter,

– Medlemmet havde oplyst, at det lå langt uden for hans personlige interesseområde at omgås børn og unge,

– Medlemmet havde oplyst, at han ikke klagede over jobplanen til Arbejdsmarkedsrådet, idet han ikke var utilfreds med tilbudet. Han fandt, at han ikke var kompetent til de jobs, som AF kunne tilbyde, men han var klar over, at dette var betingelserne og han ville aldrig afslå et tilbud, og

– Medlemmet havde oplyst, at hans udtalelser vedr. jobplanen alene blev fremsat, fordi han blev vred over, at han kunne risikere en karantæne, fordi han havde modtaget et brev for sent. AF afviste, at han kunne få en ny aftale eller andet og henviste bare til, at han var udeblevet og at AF havde oversendt sagen til a-kassen

Ankenævnet havde ved afgørelsen lagt vægt på, at Arbejdsdirektoratet har lagt til grund, at medlemmet først modtog brevet fra AF den 9. februar 2004.

Endvidere havde ankenævnet lagt vægt på, at medlemmet ikke mødte op til temadagen den 9. februar 2004, da han modtog brevet fra AF for sent. Det havde indgået i ankenævnets vurdering, at medlemmet umiddelbart efter modtagelsen af brevet henvendte sig til AF.

Endelig havde ankenævnet lagt vægt på, at det måtte antages, at medlemmets udtalelser vedrørende jobtilbudet blev fremsat efter, at AF havde afvist, at han kunne få en ny aftale eller lignende vedrørende jobtræningen.

På baggrund af ovenstående fandt ankenævnet, at medlemmet ikke kunne anses for at have handlet på en måde, som kunne sidestilles med afslag på et jobtilbud efter en jobplan. Han skulle derfor ikke anses for selvforskyldt ledig i forbindelse med, at han udeblev fra temadagen den 9. februar 2004.

Ankenævnet henviste til § 63 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og §§ 11-17, 19, 21-22, 33, 36-37 og 39 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse af 3. maj 2004 .