Supplerende dagpenge frigørelsesattest opsigelsesvarsel

§ 1. Ved funktionærer forstås i denne lov følgende personer

a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller derned ligestillet lagerekspedition.

b) ..

c) ..

d)

Stk. 2. Det er en betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.

§ 1. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at fa dagpenge.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 4. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.

§ 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler. Det samme gælder ved ophør af tidsbegrænset arbejdstale før tidspunktet for arbejdsaftalens udløb.

Stk. 2. Opsigelses fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst

1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen

2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse

Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, førhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Stk. 4. Såfremt arbejdsgiver godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 1 måned, finder reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.

Stk. 5. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, skal opsigelsen fra arbejdsgiverens side ske med mindst 14 dages varsel.

Stk. 6. Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdsforholdet er af rent midlertidig karakter og ikke vedvarer ud over 1 måned, eller arbejdsforholdet er på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvarende.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

§ 5. Når et fuldtidsforsikret medlem, der har arbejde med et opsigelsesvarsel, har fået supplerende dagpenge i alt 52 uger inden for de sidste 70 uger, falder retten til supplerende dagpenge bort. Det gælder, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder. Tidsbegrænsningen gælder også medlemmer, der arbejder i turnus eller efter vagtplan. For disse medlemmer tæller alle uger med i perioden på 52 uger.

Stk.2 .

§ 15. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge;

1) hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andetarbejde, eller

2) hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk.3. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog erklæringen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1) er aktivt arbejdssøgende,

2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

3) kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

4) giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1) som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

4) som forsørges på institution, eller

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt

3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 371 af 28. maj 2003

Supplerende dagpenge – frigørelsesattest – opsigelsesvarsel

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan få udbetalt supplerende dagpenge fra den 1. december 2003 såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

– De pr. 1. september 2003 blev ansat som timelønnet vikar,

– den ugentlige arbejdstid gennemsnitlig var mere end 8 timer,

– ansættelsesforholdet ikke var omfattet af overenskomst,

– arbejdsopgaverne var telefonvagt, kundepleje, tilbudsgivning m.v.

– Deres arbejdsgiver i ansættelsesaftale dateret den 18. december 2003 har fraskrevet sig opsigelsesvarsel fra Deres side, og

– a-kassen modtog frigørelsesattest den 22. december 2003,

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge, hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten. Den nævnte erklæring skal være a-kassen i hænde senest 10 hverdage efter, at ansættelsen er begyndt. Ellers kan der først opnås ret til supplerende dagpenge, fra det tidspunkt, hvor erklæringen er modtaget i kassen.

Ankenævnet finder, at Deres ansættelse var omfattet af funktionærloven, og at De dermed som udgangspunkt var omfattet af et opsigelsesvarsel.

Ankenævnet har lagt vægt på, at ansættelsen gennemsnitligt var på mere end 8 timer ugentligt, jf. § 1, stk. 2 i funktionærloven.

Da arbejdsgiveren imidlertid i ansættelsesbrev af 18. december 2003 – vedrørende ansættelse påbegyndt den 1. september 2003 - har fraskrevet sig opsigelsesvarsel fra Deres side, er De ikke omfattet af et opsigelsesvarsel og har således ret til supplerende dagpenge uden forelæggelse af en frigørelsesattest.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 62, lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 371 af 28. maj 2003, §§ 1 og 2, Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed § 15 og Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge § 1.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af .

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E P U N K T E R

Med hensyn til det brev fra beskæftigelsesministeren til Deres nabo, som De sendte sammen med Deres klage, henvises til direktoratets svar i brev af 18. maj 2004, som De har modtaget kopi af.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

Xxx Arbejdsløshedskasse

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

” A-kassen har i brev af 11. november 2003 på baggrund af Deres telefonopkald i maj måned 2003 til a-kassen, skrevet til Dem om »Hvad gør du, hvis, De bliver ledig«. Af brevet fremgår det, at ved arbejde på nedsat tid skal a-kassen have modtaget en frigørelsesattest senest 10 hverdage fra første ansættelsesdag, for at De kan modtage supplerende dagenge fra første ansættelsesdag.

A-kassen modtog den 5. december 2003 Deres ledighedserklæring, blanket »Supplerende oplysninger om andet arbejde og indtægt fra pension« samt skema »Arbejde på nedsat tid. Det fremgik af Deres ledighedserklæring, at De var tilmeldt Arbejdsformidlingen den 1. december 2003. Af blanket »Supplerende oplysninger om andet arbejde og indtægt fra pension« fremgik det, at De var påbegyndt arbejde ved xxx den 3. december 2003 som vikar med et variabelt timeantal. Af blanket »Arbejde på nedsat tid« fremgik det, at De er påbegyndt ansættelse ved xxx den 1. september 2003, at arbejdet bestod i telefonvagt, kundepleje samt tilbudsgivning, og at arbejdstiden var efter behov.

A-kassen har i brev af 16. december 2003 i forbindelse med manglende oplysninger til dagpengeansøgning anmodet Dem om yderligere oplysninger, bl.a. en ansættelseskontrakt fra xxx, Deres ansættelsesdato ved xxx samt frigørelsesattest, hvis De var omfattet af et opsigelsesvarsel.

A-kassen modtog den 22. december 2003 frigørelsesattest samt ansættelsesbrev. Det fremgik af frigørelsesattesten, at De var ansat fra den 1. september 2003 som vikar ved xxx. Af Deres ansættelsesbrev af 18. december 2003 fremgik det, at De var ansat fra den 1. september 2003 som vikar og at ansættelsesforholdet var frit og uden opsigelsesvarsel både fra Deres og Deres arbejdsgivers side. Det fremgik også, at Deres arbejde primært ville bestå af salgsarbejde.

A-kassen traf den 23. december 2003 afgørelse. A-kassen fandt, at De ikke kunne modtage supplerende dagpenge før den 22. december 2003, hvor frigørelsesattesten var modtaget i a-kassen.

A-kassen modtog den 29. december 2003 Deres dagpengekort for perioden fra den 24. november 2003 til den 21. december 2003, hvor af det fremgik, at De i uge 50/2003 havde 35 arbejdstimer og i uge 51/2003 havde 21 arbejdstimer ved Xxx, samt Deres klage af 28. december 2003 over a-kassens afgørelse.

De har i Deres klage oplyst, at De den 3. december 2003 kontaktede xxx juridiske afdeling og oplyste, at De ikke havde nogen ansættelseskontrakt, men at De arbejdede efter behov, som blev aftalt løbende. De oplyste også, at Deres job består af salgsarbejde, opsøgende, telefonisk og personligt tilbudsgivning samt telefonvagt. De oplyste videre, at De og Deres arbejdsgiver frit kan afslutte ansættelsesforholdet fra dag til dag, og at Deres arbejdsgiver ikke er medlem af nogen arbejdsgiverforening og ingen overenskomst har. xxx juridiske afdeling oplyste Dem om, at da ansættelsesforholdet var fuldstændigt løst, skulle De ikke bruge en frigørelsesattest, men blot indsende Deres dagpengekort med angivelse af timer.

De har i klagen endvidere oplyst, at De den 17. december 2003 modtog brev fra a-kassen vedrørende manglende oplysninger til dagpengeansøgning. De kontaktede telefonisk a-kassen som oplyste, at De skulle indsende en frigørelsesattest og en ansættelseskontrakt. De gjorde opmærksom på, at De havde fået modsat at vide i den juridiske afdeling. A-kassen oplyste Dem om, at De skulle indsende en frigørelsesattest for en sikkerheds skyld, og at det var a-kassen, der skulle vurdere om en frigørelsesattest var nødvendig.

De har i klagens afslutning oplyst, at De er overbevist om, at Deres sag er vurderet på et forkert grundlag, da Deres vikararbejde er uden opsigelsesvarsel og ikke omfattet af funktionærloven, idet Deres arbejdsgiver ikke er medlem af nogen arbejdsgiverorganisation. De ser frem til et positivt svar og forventer supplerende dagpenge fra den 1. december 2003 samt at Deres vikararbejde kan forsætte uden frigørelsesattest og dermed tidsmæssigt ubegrænset, hvis det ikke lykkes Dem at finde et fuldtidsjob.

A-kassen har den 19. januar 2004 oversendt sagen til direktoratet. A-kassen har ved oversendelsen oplyst, at De blev ledig den 1. december 2003, men siden den 1. september 2003 har været beskæftiget som vikar ved xxx. A-kassen har videre oplyst, at De om ansættelsen har oplyst, at der er tale om vikararbejde efter behov, telefonvagt, kundepleje samt tilbudsgivning, og at ansættelsen ilske er tidsbegrænset.

A-kassen har videre oplyst, at De på Deres dagpengekort har oplyst, at De havde arbejdet 35 timer i uge 50/2003 samt 21 timer i uge 51/2003.

A-kassen har bemærket, at det er a-kassens vurdering, at De er omfattet af funktionærloven og dermed af et opsigelsesvarsel, henset til arbejdsopgaver og timeantal. De er dermed ligeledes omfattet af kravet om, at a-kassen skal have en frigørelsesattest eller anden dokumentation i hænde senest 10 hverdage efter anmodning om supplerende dagpenge. A-kassen modtog den 22. december 2003 frigørelsesattesten samt ansættelseskontrakt af 18. december 2003, hvor xxx bekræfter, at De er ansat som vikar med virkning fra den 1. september 2003, samt at ansættelsesforholdet er frit uden opsigelsesvarsel fra Deres side. Efter a-kassens vurdering kan ansættelsesbrevet fra arbejdsgiveren ikke ændre på a-kassens afgørelse, idet ansættelsesbrevet skulle have været a-kassen i hænde inden 10-dages-fristens udløb.

A-kassen beklager, hvis De ved telefonisk henvendelse er blevet vejledt i den faglige afdeling om, at en frigørelsesattest var unødvendig for det givne ansættelsesforhold. A-kassen bemærker, at en sådan vejledning dog afdeling ikke kali føre til en ændring af a-kassens afgørelse.

De kontaktede direktoratet den 30. januar 2004 og oplyste, at De selv mener, at De er løst ansat som vikar, hvor der i nogle uger kan være 35 timers arbejde, andre 20 og i nogle uger intet arbejde. De oplyste, at a-kassen i første omgang ikke mente, at De skulle bruge en frigørelsesattest, og på det tidspunkt hvor a-kassen mente, at De skulle indsende en frigørelsesattest, var 10-dages-fristen overskredet.

Direktoratet kontaktede den 23. februar 2003 telefonisk a-kassen og spurgte om den medarbejder der havde vejledt Dem, var ansat i a-kassen eller i faglig afdeling. A-kassen oplyste, at den medarbejder, som havde vejledt Dem var ansat i faglig afdeling.

Direktoratet kontaktede den 12. marts 2004 telefonisk a-kassen og spurgte på hvilken baggrund brev af 11. november 2003 var sendt til Dem samt hvorfor a-kassen først anmodede Dem om yderligere oplysninger den 16. december 2003. A-kassen oplyste, at brev af 11. november 2003 var fremsendt til Dem på baggrund af Deres telefonisk opkald til a-kassen i maj måned 2003, hvor De oplyser at De vil blive ledig i december måned 2003. A-kassen oplyste videre, at der desværre på grund af sagsafvikling ikke var skrevet efter yderligere oplysninger før den 16. december 2003 på baggrund af Deres ledighedserklæring modtaget i a-kassen den 6. december 2003”.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 16. marts 2004 denne afgørelse

” De kan ikke få udbetalt supplerende dagpenge fra den 1. december 2003 til og med den 21. december 2003.

De kan først få supplerende dagpenge fra den 22. december 2003. Dette forudsætter, at De øvrige betingelser er opfyldt.

Begrundelse

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge, hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Det fremgår af § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge og § 15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed.

Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring - det vil sige frigørelsesattesten eller ansættelseskontrakten med »frigørelsesattest« er a-kassen i hænde i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsen er begyndt. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt, jf. § 15, stk. 3, i nævnte bekendtgørelse om rådighed.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De er ansat ved xxx fra den 1. september 2003, og at Deres arbejde primært består af salgsarbejde og derudover telefonvagt, kundepleje samt tilbudsgivning. Deres arbejde er således funktionærarbejde, jf. § 1, stk. 1, i funktionærloven. De er derfor omfattet af funktionærlovens §1, stk. 2, og De har derfor et opsigelsesvarsel overfor arbejdsgiver fra ansættelsens første dag, ligesom De har krav på et varsel fra arbejdsgivers side, jf. § 2.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt til grund, at De har en gennemsnitlig arbejdstid på mere end 8 timer pr. uge hos arbejdsgiver.

Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at a-kassen i brev af 11. november 2003 i forbindelse med tilmelding til Arbejdsformidlingen, har vejledt Dem i reglerne om supplerende dagpenge, frigørelsesattest samt 10-dages-fristen for indsendelse af frigørelsesattest.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt til grund, at a-kassen først modtog Deres frigørelsesattest og Deres ansættelseskontrakt med »frigørelsesattest« den 22. december 2003, og at 10-dages-fristen derfor var overskredet.

De har herefter ikke ret til supplerende dagpenge fra den 1. december 2003 til og med den 21. december 2003. De har ret til supplerende dagpenge fra den 22. december 2003. De skal opfylde de øvrige betingelser for ret til at modtage dagpenge”.

3. Klagen til ankenævnet

I klagen har De bl.a. anført, at der i direktoratets afgørelse alene er taget stilling til Deres klage over ikke at have modtaget dagpenge i perioden 1. december 2003 til og med 21. december 2003. Der var ikke taget stilling til Deres anke over kravet om frigørelsesattest fra Deres arbejdsgiver.

De henviste til Deres brev af 28. december 2003, hvori De gjorde opmærksom på, at De havde indsendt AR 251 og AR 259 og den 3. december 2003 kontaktede De xxx juridiske afdeling for at få vejledning om, hvordan De skulle forholde Dem. De fortalte, at De den 1. september 2003 havde fået vikarjob hos xxx. De havde ingen kontrakt, da De havde meddelt xxx, der er indehaver af xxx, at De søgte fuldtidsjob og derfor måtte være fritstillet, så De kunne påbegynde et evt. job omgående.

Videre henviste De til, at xxx fra Juridisk afdeling meddelte Dem, at Deres vikarjob var uden opsigelsesvarsel og at De derfor ikke skulle bruge en ansættelseskontrakt og frigørelsesattest. De henviste endvidere til en side fra ”Supplerende dagpenge” arbejde uden opsigelsesvarsel, som De vedlagde i kopi.

Endvidere anførte De, at xxx var af en anden opfattelse og bad Dem telefonisk den18. december 2003 ”for god ordens skyld” få en kontrakt og frigørelsesattest. De talte med xxx, der sagde, at det ikke var sikkert frigørelsesattesten var nødvendig.

Endelig bemærkede De, at De følte Dem meget frustreret over a-kassens vurdering og adskillige forklaringer henvisende til funktionærloven osv.

Da De blev tilbudt vikarjobbet hos xxx var De utrolig glad for at komme i gang igen. De havde på dette tidspunkt gået hjemme i ca. 3 måneder – søgt 3 jobs med efterfølgende afslag. Deres indtryk var, at det set fra a-kassens og direktoratets side ville være meget bedre at være fuldtidsledig.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Medlemmet anfører i sin klage bl.a., at der ikke er taget stilling til hendes anke over kravet om frigørelsesattest.

Direktoratet skal hertil bemærke, at direktoratet netop har tiltrådt a-kassens afgørelse om, at medlemmet ikke har ret til supplerende dagpenge i en periode som følge af for sent indsendt frigørelsesattest. Havde direktoratet vurderet, at medlemmet ikke skulle aflevere en frigørelsesattest, havde direktoratet i stedet ændret a-kassens afgørelse.

Direktoratet skal i den forbindelse for god ordens skyld bemærke, at direktoratet ved afgørelsen har lagt til grund, at medlemmet er omfattet af funktionærloven, herunder dennes opsigelsesvarsler. Der henvises til direktoratets begrundelse. Det bemærkes, at det ikke har nogen betydning, at arbejdsgiver er medlem af en arbejdsgiverforening.

Vedrørende det i klagen anført om, at »xxx juridiske afdeling« har vejledt medlemmet om, at det ikke var nødvendigt med en frigørelsesattest, skal direktoratet bemærke, at medlemmet skulle have kontaktet a-kassen og ikke den faglige organisation/afdeling vedrørende vejledning om reglerne for at modtage supplerende dagpenge. Det forhold, at den faglige organisation ikke har vejledt medlemmet korrekt, kan ikke føre en anden vurdering, da denne ikke har en vejledningspligt over for medlemmet i a-kasse spørgsmål.

For så vidt angår det vedlagte brev fra Beskæftigelsesministeren til medlemmets nabo omhandler brevet tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge, og det fremgår af brevet, at denne kun gælder medlemmer, som er omfattet af et opsigelsesvarsel. Det fremgår også, at uger, hvor man har arbejde uden opsigelsesvarsel, ikke tæller med i perioden på 52 uger.

Direktoratet skal i forlængelse heraf bemærke, at medlemmets arbejde netop er omfattet af et opsigelsesvarsel, hvorfor hun skal aflevere en frigørelsesattest i a-kassen inden for 10-dages-fristen. Direktoratet skal videre bemærke, at en (anden) konsekvens heraf er, at hun er omfattet af tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge, hvilket da også fremgår af a-kassens afgørelse af 23. december 2003.

Direktoratet har ikke yderligere bemærkninger til medlemmets klage.

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Medlemmet påbegyndte arbejde den 1. september 2003 som vikar med variabelt timetal.

Medlemmet blev tilmeldt AF den 1. december 2003 og anmodede om dagpenge fra 1. december 2003.

Den 22. december 2003 modtog a-kassen frigørelsesattest og ansættelsesbrev. Af ansættelsesbrevet fremgik, at ansættelsesforholdet var frit og uden opsigelsesvarsel fra hendes og arbejdsgiverens side. Arbejdet bestod primært af salgsarbejde.

Arbejdsdirektoratet fandt, at medlemmet ikke kunne få supplerende dagpenge fra den 1. december 2003 til den 21. december 2003.

Arbejdsdirektoratet havde ved afgørelsen lagt vægt på, at medlemmet blev ansat fra den 1. september 2003, og at medlemmets arbejde primært bestod af salgsarbejde og derudover telefonvagt, kundepleje og tilbudsgivning. Arbejdet var således funktionærarbejde, jf. § 1 i funktionærloven. Medlemmet var derfor omfattet af funktionærlovens § 1, stk. 2, og medlemmet havde derfor et opsigelsesvarsel overfor arbejdsgiveren fra ansættelsens første dag, ligesom medlemmet havde krav på et varsel fra arbejdsgivers side.

Direktoratet havde lagt til grund, at medlemmet havde en gennemsnitlig arbejdstid på mere end 8 timer pr. uge hos arbejdsgiver.

Direktoratet lagde endvidere vægt på, at a-kassen i brev af 11. november 2003 i forbindelse med tilmelding til Arbejdsformidlingen, havde vejledt medlemmet i reglerne om supplerende dagpenge, frigørelsesattest samt 10-dages-fristen for indsendelse af frigørelsesattest.

Direktoratet havde ved afgørelsen lagt til grund, at a-kassen først modtog frigørelsesattest og ansættelseskontrakt med ”frigørelsesattest” den 22. december 2003, og at 10-dages-fristen derfor var overskredet.

Ankenævnet fandt, at medlemmet kunne få udbetalt supplerende dagpenge fra den 1. december 2003, såfremt de øvrige betingelser herfor var opfyldt.

Ankenævnet fandt, at ansættelsen var omfattet af funktionærloven, og at medlemmet derfor som udgangspunkt var omfattet af et opsigelsesvarsel.

Ankenævnet lagde vægt på, at ansættelsen gennemsnitlig var på mere end 8 timer ugentlig.

Da arbejdsgiveren imidlertid i ansættelsesbrev af 18. december 2003 – vedrørende ansættelse påbegyndt den 1. september 2003 – havde fraskrevet sig opsigelsesvarsel fra medlemmets side, var medlemmet ikke omfattet af et opsigelsesvarsel og havde således ret til supplerende dagpenge uden forelæggelse af en frigørelsesattest.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.