Fratrædelsesgodtgørelse fradrag i efterløn

Fratrædelsesgodtgørelse – fradrag i efterløn

Ankenævnet fandt på denne baggrund ikke, at fratrædelsesgodtgørelsen kunne anses for løn eller rådighedsløn m.v. eller en ydelse, der træder i stedet herfor.

Ankenævnet meddelte Dem den 7. maj 2001, at Deres fratrædelsesgodtgørelse skulle medføre fradrag i Deres efterløn, hvorfor De tidligst havde ret til at få udbetalt efterløn fra den 1. september 2000.

Begrundelsen var, at De skulle have fradrag for fratrædelsesgodtgørelsen, som var givet, fordi De sagde Deres stilling op med 10 måneders varsel, som var et kortere varsel end den periode på 3 år, hvor Deres arbejdsgiver ville have haft pligt til at betale rådighedsløn efter tjenestemandslovens regler.

De kunne således først få udbetalt efterløn efter udløbet af den 6 måneders periode, som den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse lønmæssigt dækkede.

Deres opsigelse var betinget af, at De ville få 2 års ekstra pensionsår og få tildelt en fratrædelsesgodtgørelse.

Udbetalingen af godtgørelsen skete i henhold til den fratrædelsesordning, som ... i forbindelse med personaleindskrænkninger tilbød ansatte, som selv sagde deres stilling op.

Ankenævnet henviste til Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af 10 august 1998, som ændret ved bl.a. lov nr. 276 af 12. maj 1999, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 h, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om fleksibel efterløn § 27 samt Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 438 af 9. juni 1999 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge § 3.

Ankenævnet tiltrådte således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse af 14. november 2000, og Folketingets Ombudsmand meddelte den 17. september 2001, at han ikke mente, at der var udsigt til at kritisere ankenævnets afgørelse, idet han særligt hæftede sig ved, at De sagde op med kortere opsigelsesvarsel end den periode på 3 år, som Deres tidligere arbejdsgiver ville have haft pligt til at betale rådighedsløn for efter tjenestemandslovens regler.

De har med brev af 26. maj 2003 anmodet om at få genoptaget sagen, idet De henleder ankenævnets opmærksomhed på, at De er kommet i besiddelse af nye oplysninger i sagen. De henviser til, at nævnet efterfølgende har truffet en afgørelse med nøjagtig den samme problemstilling som i Deres sag, men bare med et andet og begunstigende udfald.

Da De således er utilfreds med den afgørelse, ankenævnet har truffet i Deres sag, og idet De henviser til en Rundskrivelse udsendt af Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse den 30. april 2003, anmoder De nævnet om at revurdere afgørelsen i Deres sag meddelt Dem den 7. maj 2001.

Som følge heraf har ankenævnet på sit møde den 22. april 2004 genoptaget Deres sag og har truffet følgende

A F G Ø R E L S E

De har ret til efterløn fra den 1. marts 2000 uden fradrag for fratrædelsesgodtgørelse.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at De den 26. april 1999 søgte Deres afsked som tjenestemand hos ..., og at Deres arbejdsgiver den 11. maj 1999 imødekom Deres ansøgning således, at De blev bevilget afsked ved udgangen af februar måned 2000 med forhøjelse af pensionsalderen og en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 6 måneders løn i henhold til en fratrædelsesordning som ... tilbød ansatte, der selv sagde deres stilling op i forbindelse med personaleindskrænkninger.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen vægt på Personalestyrelsens udtalelse af 6. januar 2004 om, at det hverken principielt eller i praksis generelt kan lægges til grund, at afsked med rådighedsløn vil være en umiddelbar konsekvens af, at der ikke i de konkrete tilfælde er blevet indgået en aftale om frivillig fratræden.

Personalestyrelsen begrundede denne opfattelse med, at formålet med Finansministeriets aftale med tjenestemændenes centralorganisationer om bl.a. frivillig fratræden er at skabe mulighed for en fleksibel personaletilpasning i tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige eller i de særlige tilfælde, hvor personaletilpasninger kan forudses at blive nødvendige for at rette op på en skæv aldersfordeling. Det er også et personalepolitisk sigte med reglerne om frivillig fratræden at give mulighed for, at en nødvendig personalereduktion i videst muligt omfang kan ske frivilligt.

Personalestyrelsen tilføjede, at det har formodningen imod sig, at der kan indgås aftale om frivillig fratræden med en medarbejder, hvis der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at den pågældende ellers ville blive afskediget med rådighedsløn og efterfølgende pension, idet de samlede økonomiske vilkår i sidstnævnte tilfælde er væsentligt gunstigere end i førstnævnte tilfælde.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at fratrædelsesgodtgørelsen kan anses for løn eller rådighedsløn m.v. eller en ydelse, der træder i stedet herfor.

Der er således ikke hjemmel til at foretage fradrag for fratrædelsesgodtgørelsen i Deres efterløn efter § 27, stk. 1, nr.1, i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Der er heller ikke grundlag for at udskyde efterlønnen efter de almindelige regler, hvorefter udskydelsen foretages for den periode en fratrædelsesgodtgørelse træder i stedet for løn i en evt. manglende opsigelsesperiode, jf. § 6, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 321 af 26. maj 1999 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie, da ... bevilgede Dem afsked med fratrædelsesgodtgørelse den 11. maj 1999, og De således har overholdt opsigelsesvarslet på 3 måneder, der er gældende for tjenestemænd.

Der henvises til

– Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af 10 august 1998, med de ændringer, der følger af bl.a. lov nr. 276 af 12. maj 1999, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 74 h,

– Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om fleksibel efterløn, § 27, samt

– Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 438 af 9. juni 1999 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, § 3.

Ankenævnet ændrer herefter sin tidligere afgørelse af 7. maj 2001.

På ankenævnets vegne

Kopi til

Resumé

Ankenævnet meddelte den 7. maj 2001, at medlemmets fratrædelsesgodtgørelse skulle medføre fradrag i efterlønnen, da medlemmet havde sagt sin stilling op med 10 måneders varsel, som var et kortere varsel end den periode på 3 år, hvor hans arbejdsgiver ville have haft pligt til at betale rådighedsløn efter tjenestemandslovens regler.

Medlemmet således først få udbetalt efterløn efter udløbet af den 6 måneders periode, som den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse lønmæssigt dækkede. Udbetalingen af godtgørelsen skete i henhold til den fratrædelsesordning, som Post Danmark i forbindelse med personaleindskrænkninger tilbød ansatte, som selv sagde deres stilling op.

Medlemmet anmodede om at få genoptaget sin sag, idet han henleder ankenævnets opmærksomhed på, at han var kommet i besiddelse af nye oplysninger i sagen, idet at nævnet efterfølgende havde truffet en afgørelse med nøjagtig den samme problemstilling som i hans sag, men bare med et andet og begunstigende udfald.

Ankenævnet indhentede udtalelse fra personalestyrelsen, der henviste til at det hverken principielt eller i praksis generelt kunne lægges til grund, at afsked med rådighedsløn ville være en umiddelbar konsekvens af, at der ikke i de konkrete tilfælde var blevet indgået en aftale om frivillig fratræden.

Personalestyrelsen begrundede denne opfattelse med, at formålet med Finansministeriets aftale med tjenestemændenes centralorganisationer om bl.a. frivillig fratræden er at skabe mulighed for en fleksibel personaletilpasning i tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden vurderer, at personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige eller i de særlige tilfælde, hvor personaletilpasninger kan forudses at blive nødvendige for at rette op på en skæv aldersfordeling. Det var også et personalepolitisk sigte med reglerne om frivillig fratræden at give mulighed for, at en nødvendig personalereduktion i videst muligt omfang kunne ske frivilligt.

Personalestyrelsen tilføjede, at det havde formodningen imod sig, at der kunne indgås aftale om frivillig fratræden med en medarbejder, hvis der var en til vished grænsende sandsynlighed for, at den pågældende ellers ville blive afskediget med rådighedsløn og efterfølgende pension, idet de samlede økonomiske vilkår i sidstnævnte tilfælde var væsentligt gunstigere end i førstnævnte tilfælde.