Legislator Case Law & Legislation
W20040983825 DK

Ophør, Selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, ægtefælleudtræden, bortfald arbejdsfunktion, Moster's Systue

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 9838 Valid

§ 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Endelig adm. afgørelse 2004 9838 Valid

§ 4. En person, der - uden at være medejer - er ansat i ægtefællens virksomhed, anses kun for selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 2 og 3, hvis

1) der er under 20 ansatte i virksomheden,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

Endelig adm. afgørelse 2004 9838 Valid

§ 8. Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt. Der kan ses bort fra resterende, underordnede funktioner af ringe omfang. Medlemmets udtræden skal ske samtidig med funktionernes bortfald.

Endelig adm. afgørelse 2004 9838 Valid

§§ 13 og 14 i ophørsbekendtgørelsen vedrører udtræden af mindre virksomheder, der videreføres af ægtefællen.

Efter § 13 i ophørsbekendtgørelsen kan et medlem, der sammen med ægtefællen driver en virksomhed, hvor den samlede lønudgift i hvert af de 2 seneste, hele regnskabsår har været på et beløb, der er mindre end 2 gange mindstesatsen på årsbasis på ophørstidspunktet, anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at det personlige arbejde fuldt ud er overtaget mere end midlertidigt af nyansat arbejdskraft bortset fra ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

De opfylder ikke betingelsen i § 13, idet det er Deres ægtefælle, der har overtaget Deres resterende arbejdsopgaver.

Efter § 14 kan et medlem, som udtræder af en virksomhed som nævnt i § 13, stk. 1, også anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer at have deltaget i driften af virksomheden som sin hovedbeskæftigelse i de 3 seneste, hele regnskabsår. De opfylder ikke betingelsen i § 14, idet De ikke har deltaget i driften af virksomheden som Deres hovedbeskæftigelse i de 3 seneste, hele regnskabsår.

Direktoratet finder ikke, at De opfylder én af de øvrige bestemmelser i ophørsbekendtgørelsen.

*

Efter ophørsbekendtgørelsens § 5 kan et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes påbegyndt lønarbejde på over 30 timer i gennemsnit pr. uge. Det er en betingelse, at lønarbejdet ikke på forhånd er bestemt til at være tidsbegrænset.

Ved eventuel ny ledighed fra Deres lønarbejde skal a-kassen som 1. instans træffe afgørelse om, hvorvidt Deres lønarbejde kan danne grundlag for ophør med selvstændig virksomhed, jf. § 5 i ophørsbekendtgørelsen.”

3. Klagen til ankenævnet

Ved indankningen den 27. september 2003 anførte De

”Jeg skal hermed klage, til arbejdsmarkedets ankenævn, jf. § 99, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring, over arbejdsdirektoratets kendelse vedrørende arbejdsdirektoratets afgørelse dateret den 1. september 2003, hvori arbejdsdirektoratet ikke mener at jeg opfylder betingelserne for at modtage dagpenge.

Da jeg ikke er jurist har jeg totalt opgivet at sætte mig ind i alle de paragraffer som der henvises til, hvis jeg skulle dette kunne jeg på samme tid heller ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Jeg vil blot bede ankenævnet se på sagen, og samtidig have in mind nogle ganske basale faktum

1. Jeg var ansat hos xxx. Tilfældigvis er jeg gift med ejeren, dette til trods havde jeg ansættelseskontrakt i firmaet, og løn blev ordnet over dataløn som enhver andet ansat får løn for sin indsats.

2. Jeg er ikke ansat mere, og udfører derfor ingen arbejde i firmaet.

3. Driftsmidler til brug i forbindelse med mit arbejde er solgt. Jeg kan oplyse at firmaet har tabt kr. 20.000,00 i et forceret salg, i et forsøg på at tilfredsstille a-kassen, som endda forslog at min mand skulle købe bilen privat for at få bilen til at ”forsvinde” ud af firmaet.

4. Jeg har ikke haft selvstændig virksomhed og kan derfor ikke ophører med samme som beskrevet i afgørelsen fa Arbejdsdirektoratet.

5. Mine arbejdsfunktioner er bortfaldet i firmaet, trods påstande om det modsatte, hvordan jeg skal kunne bevise dette har jeg meget svært ved at se, men faktum er at jeg ikke udfører noget arbejde i firmaet længere.

Jeg håber at ovenstående i sagen kan hjælpe til med at der ikke forskels behandles i det danske samfund, jeg har trods alt betalt for en forsikring som pludselig ikke mener at de skal være til hjælp i forbindelse med arbejdsløshed.

Desuden mangler der tilsyneladende en forbindelse fra Arbejdsdirektoratet til min a-kasse, idet der står i brevet fra Arbejdsdirektoratet at min a-kasse vil orientere mig om konsekvenserne ved afgørelsen, dette er ikke sket!. Igen hvad betaler jeg for.”

4. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 6. oktober 2003

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 1. september 2003.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Det forhold, at xxx i sin klage af 27. september 2003 har anført, at hun ikke er selvstændig erhvervsdrivende, finder direktoratet ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”

5. Nyt efter klagen

Intet

6. Regler

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Endelig adm. afgørelse 2004 9838 Valid

§ 13. Et medlem, der sammen med ægtefællen driver en virksomhed, hvor den samlede lønudgift i hvert af de 2 seneste, hele regnskabsår har været på et beløb, der er mindre end 2 gange mindstesatsen på årsbasis på ophørstidspunktet, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at det personlige arbejde fuldt ud er overtaget mere end midlertidigt af nyansat arbejdskraft, bortset fra ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

Endelig adm. afgørelse 2004 9838 Valid

§ 14. Et medlem, som udtræder af en virksomhed som nævnt i § 13, stk. 1, kan også anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer at have deltaget i driften af virksomheden som sin hovedbeskæftigelse i de 3 seneste, hele regnskabsår, og

1) at omsætningen er faldet i hvert af de 2 seneste, hele regnskabsår og med mindst 40 pct. i hele perioden, eller

2) at omsætningen er faldet i det seneste, hele regnskabsår med mindst 40 pct., og at der i forbindelse med medlemmets udtræden er sket en væsentlig omlægning af driften.

Endelig adm. afgørelse 2004 9838 Valid

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt,

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse

Endelig adm. afgørelse 2004 9838 Valid

Ophør, Selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, ægtefælleudtræden, bortfald arbejdsfunktion, Moster’s Systue

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 8. januar 2003.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

De anses i forbindelse med Deres ophør med at arbejde i Deres ægtefælles selvstændige virksomhed den 30. april 2003 for ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved udtræden af den virksomhed, der videreførtes af Deres ægtefælle – således at De opfyldte denne betingelse for dagpengeret.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af reglerne, at selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

En person, der uden at være medejer er ansat i ægtefællens virksomhed, anses kun for selvstændig erhvervsdrivende, hvis der er under 20 ansatte i virksomheden.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt. Der kan ses bort fra resterende, underordnede funktioner af ringe omfang. Medlemmets udtræden skal ske samtidig med funktionernes bortfald.

Ankenævnet finder, at De skal anses for at være selvstændig erhvervsdrivende i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven, da De arbejdede i Deres ægtefælles selvstændige virksomhed, hvor der efter det oplyste var under 20 ansatte.

Ankenævnet finder videre, at De skal anses for ophørt mere end midlertidigt med udøvelse af selvstændig virksomhed, da De udtrådte af den virksomhed, der fortsattes af Deres ægtefælle, da Deres udtræden skyldtes, at Deres hidtidige arbejdsfunktioner var bortfaldet mere end midlertidigt.

Ankenævnet lægger vægt på, at det er oplyst i sagen, at Deres arbejdsopgaver med opsøgende, personlig kontakt til kunderne med firmabilen samt telefonisk kontakt til kunderne var bortfaldet, idet virksomheden blev ændret til, at salget skulle ske via telefax og e-mail og senere hjemmeside på internettet, hvilke arbejdsopgaver Deres ægtefælle havde stået for og også fremover skulle stå for. Nævnet finder derfor, at Deres arbejde i virksomheden blev overflødigt, fordi der i virksomheden skete en driftsomlægning, der gjorde Deres arbejdskraft overflødig. Nævnet lægger i denne forbindelse vægt på det oplyste om, at arbejdsopgaver, således som De udførte dem, ikke længere udføres i virksomheden.

Ankenævnet henviser til

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 57, stk. 1 og stk. 3,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, nr. 1, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 8.

Ankenævnet ændrer derfor direktoratets afgørelse af 1. september 2003.

På ankenævnets vegne

xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Xxx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde

”Af ledighedserklæring for lønmodtagere, modtaget den 7. maj 2003 i xxx, fremgår det, at De den 1. maj 2003 er blevet tilmeldt arbejdsformidlingen, og at årsagen til Deres arbejdsophør skyldes svigtende ordretilgang. Vedlagt ledighedserklæringen var kopi af ansættelseskontrakt mellem Dem og xxx samt kopi af brev af 31. januar 2003, hvoraf fremgår, at De med virkning fra den 30. april 2003 er blevet opsagt fra Deres stilling i xxx.

I skema til brug for supplerende oplysninger, modtaget i xxx den 7. maj 2003, har De oplyst,

– at De og Deres ægtefælle i fællesskab har ejet virksomheden xxx,

– at De er ophørt med at arbejde i xxx den 30. august 2002,

– at Deres ægtefælle ejer virksomheden xxx, og

– at De har arbejdet som sælger i xxx.

Af telefonnotater af 21. maj 2003 fremgår det, at De til xxx har oplyst,

– at det er Deres ægtefælle, der ejer xxx,

– at De tidligere har ejet xxx, men at aktiviteterne er solgt, og selskabet likvideres,

– at der ikke har været andre ansatte i xxx end Dem og Deres ægtefælle,

– at Deres arbejdsopgaver har været at køre ud til kunder og ringe til kunder,

– at Deres ægtefælles arbejdsopgaver har været papirarbejde, idet han har fultidsarbejde, og

– at Deres ægtefælle eventuelt vil drive virksomheden over internettet som bibeskæftigelse.

Ved brev af 22. maj 2003 meddelte xxx Dem afslag på Deres ansøgning om dagpenge.

Ved brev af 25. maj 2003 har De klaget over xxx´s afgørelse af 22. maj 2003. De har i Deres klage anført,

– at De ikke har drevet virksomheden xxx sammen med Deres ægtefælle, idet det er Deres ægtefælle der alene ejer virksomheden,

– at De alene har været ansat i xxx, og at De er blevet opsagt fra Deres stilling,

– at Deres arbejdsopgaver er bortfaldet, og at firmabilen skal sælges,

– at xxx ikke har anmodet om dokumentation for omsætningsnedgang, omlægning i virksomheden etc.,

– at årsagen til, at De har været ansat som lønmodtager i virksomheden, ikke skyldes skattemæssige årsager, og

– at xxx først sendte ledighedserklæringen til brug for selvstændige erhvervsdrivende sammen med afslaget på Deres ansøgning om dagpenge.

Ved brev af 3. juni 2003 oplyste xxx, at grunden til, at xxx ikke havde anmodet Dem om dokumentation for bortfald af arbejdsopgaver eller driftsomlægning, skyldtes, at De til xxx havde oplyst, at De ringede og kørte ud til kunder i forbindelse med salg af tøj. xxx havde således antaget, at Deres arbejdsopgaver ikke er bortfaldet, idet det må formodes, at der hører salgsarbejde med til driften af en virksomhed med en produktion. xxx anførte, at de ville foretage en fornyet vurdering af sagen, såfremt De udfyldte ledighedserklæringen for selvstændige erhvervsdrivende. Endeligt anmodede xxx Dem om en udførlig redegørelse for driften af virksomheden samt dokumentation for en eventuel driftsomlægning, f.eks. dokumentation for salg af firmabilen.

Ved brev af 9. juni 2003 har Deres ægtefælle bekræftet, at De ikke længere arbejder for xxx, hvilket skyldes svigtende ordretilgang samt en omlægning af forretningskonceptet. Deres ægtefælle har hertil oplyst, at der ikke længere er grundlag for at beskæftige Dem, idet virksomheden var forsøgt baseret på personlige besøg hos kunderne, og at kunderne ofte vælger at købe deres arbejdstøj hos grossisten. Deres ægtefælle har videre oplyst, at han er i gang med at omdanne virksomheden, således at fremtidigt salg eventuelt vil foregå over internettet.

Ved brev af 9. juni 2003 til xxx har De oplyst,

– at der ikke er nogen produktion i xxx, men at alle varer er varer, der videresælges,

– at virksomhedens produktionsaktiviteter og materiale blev solgt i august 2002,

– at den generelle afmatning og de store ændringer i branchen med arbejdstøj har forårsaget, at Deres stilling er blevet nedlagt, hvorfor der ikke er andre personer – heller ikke Deres ægtefælle – der har overtaget Deres arbejdsopgaver,

– at virksomheden ikke længere beskæftiger sig med salg af arbejdstøj,

– at De ikke har deltaget i virksomhedens drift i tre hele regnskabsår, idet virksomheden ikke er tre år gammel, og

– at firmabilen endnu ikke var solgt.

Den 10. juni 2003 modtog xxx en ledighedserklæring for selvstændige erhvervsdrivende fra Dem, hvoraf fremgår,

– at De har drevet selvstændig virksomhed med firmaet , der beskæftiger sig med salg af tøj,

– at virksomheden er begyndt den 1. maj 2001,

– at De personligt er begyndt at arbejde i virksomheden den 1. september 2002,

– at Deres sidste arbejdsdag i virksomheden var den 30. april 2003,

– at Deres ophør med drift af selvstændig virksomhed er endeligt,

– at De i gennemsnit har arbejdet 37 timer pr. uge, og

– at virksomheden fortsættes af Deres ægtefælle.

Ved brev af 13. juni 2003 anmodede xxx Dem om at indsende dokumentation for, at Deres arbejdsopgaver i xxx var bortfaldet, samt dokumentation for, at produktionsaktiviteterne og produktionsmateriellet i virksomheden blev solgt i august 2002.

Ved brev af 15. juni 2003 har De til xxx oplyst, at De kunne fremvise en udskrift fra Den Blå Avis samt Bilbørsen Danmark, hvoraf fremgår, at firmabilen var sat til salg. De har tillige oplyst, at bilen var registreret til salg hos xxx. Vedlagt brevet var kopi af overdragelsesaftale af 1. august 2002 mellem xxx og xxx som dokumentation for, at alle produktionsaktiviteter fra xxx var solgt. De oplyste hertil, at produktionsmaskinerne først var blevet solgt i januar 2003.

Ved brev af 18. juni 2003 meddelte xxx Dem, at xxx havde overvejet sagen på ny, men at xxx fastholdt sit afslag af 22. maj 2003. xxx sendte samme dag Deres klage til direktoratet.

De har i brev af 3. juli 2003 til direktoratet anført,

– at De ikke kan anses for selvstændig erhvervsdrivende, og at dette skyldes en fejlfortolkning,

– at De har været lønmodtager i virksomheden og er blevet opsagt på lønmodtagervilkår,

– at der ikke har været nogle forhandlerkontrakter mellem xxx og arbejdstøjsfabrikanterne,

– at xxx ikke har meddelt kunderne, at virksomheden ikke længere kører ud til kunderne, idet der ikke var nogle kunder at meddele dette til, og

– at De er påbegyndt nyt lønarbejde.

Ved brev af 17. juli 2003 har De oplyst, at firmabilen per 17. juli 2003 er blevet solgt.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 1. september 2003 følgende afgørelse

”Den 23. juni 2003 har direktoratet modtaget Deres klage over en afgørelse, som xxx (a-kassen) har truffet den 22. maj 2003.

Direktoratet har nu behandlet Deres sag og har truffet følgende afgørelse

Afgørelse

De opfylder ikke betingelserne for at kunne anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed.

De har derfor ikke ret til dagpenge.

Begrundelse

En person, der er ansat i sin ægtefælles virksomhed, anses for selvstændig erhvervsdrivende, hvis der er under 20 ansatte i virksomheden. Dette fremgår af § 4, jf. § 2, i direktoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.

Direktoratet har lagt vægt på, at De har været ansat i Deres ægtefælles virksomhed, hvor der var under 20 ansatte. De anses derfor for at være selvstændig erhvervsdrivende i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Det står i § 57, stk. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

De nærmere regler om ophør med drift af selvstændig virksomhed findes i direktoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse (ophørsbekendtgørelsen).

Det følger af ophørsbekendtgørelsens § 2, at det personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, når en af betingelserne i §§ 3-16 er opfyldt.

Direktoratet har lagt til grund, at Deres arbejdsopgaver i virksomheden var salg og personlig opsøgende kontakt til kunderne, at virksomheden ikke længere beskæftiger sig med personlig opsøgende kontakt til kunderne, at dette skyldes svigtende ordretilgang, og at Deres ægtefælle skal fortsætte virksomheden med salg af tøj.

Ifølge § 8 kan et medlem, der udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet.

Det fremgår af vejledningen til ophørsbekendtgørelsen, at § 8 ikke kan anvendes, hvis medlemmet udtræder af virksomheden, fordi indtjeningen falder, og arbejdsfunktionen i øvrigt helt eller delvist består. Direktoratet finder, at det er godtgjort, at Deres arbejdsfunktion – for så vidt angår opsøgende personlig kontakt til kunderne – er bortfaldet. Uanset dette finder Direktoratet ikke, at De opfylder betingelsen i § 8 om varigt bortfald af arbejdsopgaver i virksomheden. Direktoratet har herved lagt vægt på, at det til sagen er oplyst, at Deres arbejdsopgaver i virksomheden blandt andet har været salg, at Deres ægtefælles arbejdsopgaver har været at tage sig af papirarbejdet, og at Deres ægtefælle skal fortsætte virksomheden med salg af tøj. Deres arbejdsfunktion med salg af tøj består således delvist, hvorfor De ikke opfylder betingelsen i § 8.

Det forhold, at De og Deres ægtefælle per 17. juli 2003 har solgt firmabilen, finder direktoratet ikke, kan føre til en ændret vurdering af sagen, idet Deres arbejdsfunktion med salg af tøj er overdraget til Deres ægtefælle, selv om den opsøgende kontakt til kunderne er bortfaldet.

Endelig adm. afgørelse 2004 9838 Valid

Resumé

Der skal tages stilling til, om medlemmet i forbindelse med sit ophør med at arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed den 30. april 2003 kan anses for ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved udtræden af den virksomhed, der videreførtes af ægtefællen, således at hun opfyldte denne betingelse for dagpengeret.

Medlemmets ægtefælle påbegyndte den 1. maj 2001 selvstændig virksomhed med en systue, der solgte firmabeklædning.

Medlemmet begyndte den 1. september 2002 at arbejde i systuen.

Medlemmet fratrådte den 30. april 2003 i systuen efter at være opsagt på grund af svigtende ordretilgang.

Medlemmet tilmeldte sig arbejdsformidlingen den 1. maj 2003.

I forbindelse hermed blev det oplyst, at der ikke havde været andre beskæftiget i virksomheden end medlemmet og hendes ægtefælle. Medlemmet havde arbejdet 37 timer om ugen. Hun havde med firmabilen haft opsøgende, personlig kontakt til kunderne i forbindelse med salg. Hendes ægtefælle lavede papirarbejdet og havde fuldtidslønmodtagerarbejde ved siden af. Firmabilen skulle sælges.

Medlemmets ægtefælle udtalte den 9. juni 2003, at årsagen til medlemmets afskedigelse var svigtende ordretilgang og en omlægning af forretningskonceptet. Virksomheden havde været forsøgt baseret på personligt besøg og service, men mange af kunderne valgte at købe deres arbejdstøj hos grossisten, hvor de til daglig indkøbte varer til drift af Deres virksomhed. Sideløbende med medlemmets salg havde medlemmets ægtefælle solgt T-shirts, sweatshirts, tasker, caps, profiltøj m.v. gennem telefax- og e-mail-kampagner. Enkelte af hans kunder havde direkte forespurgt, om det ikke var muligt at få adgang til en personlig hjemmeside, hvor de kunne bestille de varer, som de plejede at bestille. Dette var nu under opbygning.

Medlemmet oplyste den 3. juli 2003, at hun var påbegyndt lønmodtagerarbejde.

Firmabilen blev solgt den 17. juli 2003.

Direktoratet traf den 1. september 2003 afgørelse om, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at kunne anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed, hvorfor hun ikke havde ret til dagpenge.

Direktoratet fandt, at medlemmets arbejdsfunktion vedrørende opsøgende, personlig kontakt til kunderne var bortfaldet, men direktoratet fandt ikke, at medlemmets arbejdsfunktion var varigt bortfaldet, idet hendes ægtefælle skulle fortsætte virksomheden med salg af tøj. Medlemmets arbejdsfunktion med salg af tøj bestod således delvis. Det forhold, at firmabilen var solgt pr. 17. juli 2003, kunne ikke medføre ændring heri, idet medlemmets arbejdsfunktion med salg af tøj var overdraget til hendes ægtefælle, selv om den opsøgende kontakt til kunderne var bortfaldet.

Direktoratet fandt ikke, at medlemmet opfyldte nogen af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Ankenævnet traf den 9. januar 2004 afgørelse om, at medlemmet i forbindelse med sit ophør med at arbejde i sin ægtefælles selvstændige virksomhed den 30. april 2002 ansås for ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved udtræden af den virksomhed, der videreførtes af hendes ægtefælle – således at hun opfyldte denne betingelse for dagpengeret.

Begrundelsen var, at medlemmets udtræden skyldtes, at hendes hidtidige arbejdsfunktioner var bortfaldet mere end midlertidigt. Nævnet lagde vægt på, at det var oplyst i sagen, at hendes arbejdsopgaver med opsøgende, personlig kontakt til kunderne med firmabilen samt telefonisk kontakt til kunderne var bortfaldet, idet virksomheden blev ændret til, at salget skulle ske via telefax og e-mail og senere hjemmeside på internettet, hvilke arbejdsopgaver hendes ægtefælle havde stået for og også fremover skulle stå for. Nævnet fandt derfor, at hendes arbejde i virksomheden blev overflødigt, fordi der i virksomheden skete en driftsomlægning, der gjorde hendes arbejdskraft overflødig. Nævnet lagde i denne forbindelse vægt på det oplyste om, at arbejdsopgaver, således som hun udførte dem, ikke længere udførtes i virksomheden.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse af 1. september 2003.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →