Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-36

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-36

Læge [K] har klaget til Pressenævnet over et indslag i TV-Avisen den 2. februar 2004, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Indslaget omhandlede salget af de antidepressive lægemidler Cipralex og Cipramil, der begge produceres af medicinalvirksomheden Lundbeck. Indslaget skulle belyse, hvorfor salget af Cipralex er steget, selv om der ifølge Danmarks Radio ikke foreligger dokumentation for, at Cipralex har en væsentligt bedre effekt end det billigere Cipramil.

I forbindelse med indslaget blev der bragt et interview med [K], hvori det hed

”

Speak : Men Lundbecks undersøgelser har altså ikke kunnet overbevise lægemiddelstyrelserne i Danmark og Sverige om, at Cipralex er så meget bedre, at det er værd at betale 4 gange så meget for, og derfor råder begge styrelser lægerne til stadig at udskrive den billigste kopi af Cipramil. Til gengæld er en del læger blevet overbevist.

[K] : Til nye patienter med en kraftig, middelsvær til svær depression, der vil jeg bruge Cipralex.

Speak : [K] er praktiserende læge i Hørsholm, og TV-Avisen har talt med ham, fordi Lundbeck selv har henvist os til en læge, der mener, at Cipralex er bedre end Cipramil. Men [K] er ikke kun almindelig praktiserende læge – han er også fast skribent på Lundbecks internet-brevkasse.

Interviewer : Hvor meget får du så pr. svar, du giver på DepNet, af Lundbeck?

[K] : Jeg mener, det er omkring 400 kr.”

Her klippes der i interviewet, der i indslaget afsluttes på følgende vis

Interviewer : ”Men du modtager penge fra Lundbeck for at udføre et stykke arbejde for dem

[K] : Ja

Interviewer : Vil du kunne udelukke, at de bånd, du så har til Lundbeck, ikke spiller ind på dit valg af lægemiddel i din praksis?

[K] : Ja, ja, helt klart.”

”

[K] har anført, at Danmarks Radio ved henvendelsen til ham oplyste, at formålet med interviewet var at få hans professionelle vurdering af Cipralex og Cipramil, og Danmarks Radio har således angivet en urigtig begrundelse for interviewet. Danmarks Radios reelle formål med indslaget var bl.a. at understøtte en anklage mod praktiserende læger for grundløs udskrivning af Cipralex i stedet for det billigere Cipramil. Han havde ikke deltaget i interviewet, hvis Danmarks Radio havde oplyst, at dette var formålet med interviewet.

Han har videre anført, at Danmarks Radio har manipuleret med hans udtalelser ved klipningen af indslaget. Stort set alle hans faglige udredninger er klippet ud, ligesom man også har fjernet hans præcisering af, at det er Lundbeck-fonden og ikke medicinalvirksomheden Lundbeck, der driver DepNet, og som han arbejder for. Danmarks Radio har helt bevidst klippet hans udtalelse om Lundbeck-fonden ud for at understrege, at han som læge er købt og betalt af Lundbeck-koncernen, ydermere underforstået at han anbefaler Cipralex på internettet.

[K] har endelig anført, at interviewet med ham er blevet misbrugt i et forsøg på at dokumentere, at dele af lægestanden bliver betalt af lægemiddelindustrien for at fremme salget af deres produkter.

Danmarks Radio har anført, at [K] var fuldt ud informeret om indslagets indhold og vinkel på det tidspunkt, hvor interviewet blev gennemført. Journalisten oplyste over for ham, at emnet for interviewet var, hvorfor så mange læger udskriver Cipralex, når det ikke har en dokumenterbar bedre effekt end Cipramil, og hvorfor salget af Cipralex går frem, på trods af den manglende dokumentation for dets forbedrede effekt i forhold til Cipramil. Journalisten blev først i løbet af interviewet opmærksom på, at [K] arbejdede for en internetbrevkasse, som finansieres af Lundbeck-fonden.

Danmarks Radio har afvist, at der er manipuleret med [K]s udtalelser i interviewet. Det falder inden for rammerne af det redaktionelle skøn at anvende fællesbetegnelsen ”Lundbeck” om Lundbeck-fonden og Lundbeck-koncernen, uagtet der er tale om forskellige juridiske enheder. Lundbeck-fonden er i øvrigt ikke uafhængig af Lundbeck-koncernen, idet Lundbeck-fonden ejer aktiemajoriteten i Lundbeck-koncernen, og idet fondens hovedformål er at sikre og udbygge Lundbeck-koncernens virksomhed. [K] fik i indslaget endvidere lejlighed til at fremføre sin faglige bedømmelse af Cipralex, og det blev ikke på nogen måde antydet, at han anbefaler Cipralex i sit arbejde for DepNet.

Endelig har Danmarks Radio afvist at have misbrugt interviewet til at bevise, at visse læger skulle være betalt af medicinalindustrien. De oplysninger, som [K] – frivilligt og med viden om indslagets emne og indhold – fremkom med i interviewet, blev brugt journalistisk i indslaget, hvilket ikke strider mod god presseskik.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt [K] var korrekt informeret om indslagets indhold og vinkel på tidspunktet for gennemførelsen af interviewet. Nævnet kan således ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om Danmarks Radio ved henvendelsen til [K] har misinformeret ham om indslagets indhold og vinkel. Der er derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio på dette punkt.

Pressenævnet har ikke kompetence til at kræve råbånd udleveret af Danmarks Radio.

Nævnet finder ud fra de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at konstatere, at Danmarks Radio har manipuleret med [K]s udtalelser. Nævnet finder, at den redigering af indslaget, der er foretaget, falder inden for Danmarks Radios redigeringsfrihed, hvortil bemærkes, at [K]s faglige vurdering af Cipralex fremgår af indslaget. Når henses til den forbindelse, der ifølge Lundbeck-fondens hjemmeside er mellem fonden og Lundbeck-koncernen, finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere, at Danmarks Radio i indslaget anvendte fællesbetegnelsen ”Lundbeck” uden at præcisere, at det er Lundbeck-fonden og ikke Lundbeck-koncernen, der finansierer hjemmesiden DepNet.

Nævnet finder, at Danmarks Radio heller ikke i øvrigt har handlet i strid med god presseskik.

Afgjort den 21. juni 2004.

Resumé

Klager – en læge – klagede over et TV-indslag. Klager anførte, at TV-stationen ved henvendelse til ham oplyste, at formålet med interviewet var af få hans professionelle vurdering. Videre anførte klager, at TV-stationen havde manipuleret med hans udtalelser ved klipningen af indslaget. Klager anførte endelig, at interviewet med ham var blevet misbrugt i et forsøg på at dokumentere, at dele af lægestanden blev betalt af lægemiddelindustrien for at fremme salget af deres produkter.

Parterne havde over for Pressenævnet afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt klager var korrekt informeret om indslagets indhold og vinkel på tidspunktet for gennemførelsen af interviewet. Nævnet kunne således ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om TV-stationen ved henvendelsen til klager havde misinformeret ham om indslagets indhold og vinkel. Der var derfor ikke grundlag for at udtale kritik af TV-stationen på dette punkt.

Nævnet fandt ud fra de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at konstatere, at TV-stationen havde manipuleret med klagers udtalelser. Nævnet fandt, at den redigering af indslaget, der var foretaget, faldt inden for TV-stationens redigeringsfrihed, hvortil bemærkedes, at klagers vurdering fremgik af indslaget.