Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-20

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-20

[K] har klaget til Pressenævnet over Berlingske Tidendes afslag på at bringe et genmæle i anledning af to artikler den 4. januar 2004.

Forsideartiklen bar overskriften ” Ulovlig aftale i Hørsholm ” og underrubrikken ”Næse Hørsholm indgik en ulovlig aftale med kommunens tidligere underholdningskonge, [K], da han blev fyret efter afsløringer om bl.a. rod i regnskaberne. Det fastslår Indenrigsministeriet”. I artiklen hed det blandt andet

”I strid med loven lukkede Hørsholm Kommune munden på alle sine lokalpolitikere og kommunalt ansatte, da byens tidligere underholdningskonge [K] i 2000 blev fyret fra sit job som direktør for kulturhuset Trommen.

Det skete, efter at Berlingske Tidende kunne afsløre, at [K] havde rod i Trommens momsregnskaber, hyrede artister via sit eget bookingbureau, misbrugte et kommunalt kreditkort til private udlæg og underbetalte ansatte. I forbindelse med fyringen fik [K] et gyldent håndtryk på ca. 800.000 kr. og et løfte om total tavshed om sagen.

[K] ønsker ikke at kommentere afgørelsen. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Hørsholms borgmester, Uffe Thorndahl (K).”

Bladet bragte samme dag en artikel med overskriften ” Krav om ny undersøgelse af Trommen ” og underrubrikken ”Misbrug Tidligere medlem af kommunalbestyrelsen i Hørsholm kræver en ny undersøgelse af forholdene i byens kulturhus, Trommen”, hvori det blandt andet hed

”

Men henover sommeren 2000 førte en stribe afsløringer i Berlingske Tidende til underholdningskongens fald.

I sin tid som kommunalt ansat chef drev [K] sideløbende det private bookingfirma Tuba, der i omkring 20 tilfælde hyrede kunstnere til at optræde på Trommen. En praksis, der tillod ham at tjene penge på at henvise folk til det kulturhus, han altså selv var kunstnerisk ansvarlig for.

Flere tidligere medarbejdere i kulturhuset har yderligere fortalt, at de udførte mere eller mindre faste arbejdsopgaver for direktørens private firma – uden at firmaet efterfølgende afregnede med kommunen.

En praksis med, at man ikke brugte kasseapparat til koncerter og arrangementer i kulturhuset, men blot slog det samlede beløb ind som ”varm mad” førte til et syndigt rod i kulturhusets regnskaber gennem flere år. Det medførte bl.a., at kommunen fik en ekstra momsregning fra Told & Skat på godt en halv mio. kr.

[K] er yderligere blevet anklaget for at have betalt vagtpersonale til arrangementer i kulturhuset sort og for at have brugt sit kommunale kreditkort til private formål.

Gyldent håndtryk

Underholdningschefen blev efter afsløringerne frataget ansvaret for den administrative og økonomiske ledelse af kulturhuset, men fortsatte som kunstnerisk leder. Det blev der dog også sat en stopper for i efteråret 2000, da Kommunernes Landsforening offentliggjorde en rapport, hvor man bekræftede Berlingske Tidendes afsløringer og slog fast, at [K] groft havde misligholdt sin stilling.

[K] er også yderst fåmælt om afgørelsen. Det er derfor uvist, om han vil gøre et erstatningskrav gældende over for kommunen, når detaljer fra fratrædelsesordningen nu er kommet frem.

”Jeg har ingen kommentarer, før jeg har læst afgørelsen,” siger [K].

”

Ved brev af 6. januar 2004 anmodede [K] Berlingske Tidende om at bringe følgende genmæle

”Berlingske Tidende har i en artikel søndag den 4. januar under overskriften ”Ulovlig aftale i Hørsholm” på forsiden af 1. sektion og under overskriften ”Krav om ny undersøgelse af Trommen” på side 5 i samme sektion fremkommet med en række urigtige oplysninger. Der skal derfor meddeles,

at Berlingske Tidende ikke har afsløret rod i Trommens regnskaber,

at Hørsholm Kommune og Trommen ikke har fået en ekstra momsregning i forbindelse med manglende kasseapparater til koncerter og arrangementer,

at samarbejdet mellem Trommen og [K]s booking-bureau var indeholdt i [K]s ansættelsesaftale og ikke medvirkende årsag til afskedigelsen af [K],

at Trommen fik betaling for udført arbejde for [K]s private firmas aktiviteter,

at der ikke er udbetalt sorte vederlag fra Trommen,

at Kommunernes Landsforening ikke har bekræftet Berlingske Tidendes oplysninger og

at [K] ikke blev frataget den administrative og økonomiske ledelse af Trommen forud for afskedigelsen.”

Ved brev af 12. januar 2004 afviste Berlingske Tidende at bringe genmælet.

[K] har indledningsvis anført, at klagefristen i medieansvarslovens § 36, stk. 3, må regnes fra det tidspunkt, hvor oplysningerne er bragt, uanset om de i øvrigt tidligere måtte være bragt i mediet. Han har herudover anført følgende i forhold til en række urigtige oplysninger, der er egnet til at påføre ham skade

1. Det fremgår af et revisionsnotat fra den 23. november 1999, at Hørsholm Kommunes revision allerede på det tidspunkt var opmærksom på konteringsfejlene i Trommens regnskab. Ved en nærmere gennemgang den 16. februar 2000 kunne den manglende momsafregning op gøres til 339.657 kr. Dette beløb blev afregnet over for Told & Skat. Momssagen blev omtalt i Ugebladet i Hørsholm og i Frederiksborg Amts Avis i marts 2000 og i Berlingske Tidende den 9. april 2000. Berlingske Tidende har således ikke afsløret rod i Trommens momsregnskaber.

2. Der har ikke været fremsat noget krav fra Told & Skat om betaling af ekstra moms på godt en halv mio. kr. som følge af manglende kasseapparater ved koncerter og arrangementer. [K] har henvist til erklæring af 3. marts 2004 fra Told & Skat.

3. Det fremgår af hans ansættelseskontrakt med Hørsholm Kommune, at samarbejdet mellem Trommen og hans eget firma/booking-bureau var forhåndsaftalt. Det forhold, at han ”hyrede artister via sit eget booking-bureau”, var således ikke medvirkende til opsigelsen af ham og har heller ikke på noget tidspunkt været nævnt som begrundelse for opsigelsen. Artiklen sammenkæder forholdet om booking af artister med opsigelsen af klager, idet man forud for omtalen af forholdet nævner opsigelsen af ham.

4. Det fremgår dels af Trommens regnskaber, dels af den rapport som er udfærdiget af Kommunernes Landsforening, at der er sket afregning for de opgaver, som Trommen løste for ham i forbindelse med de turneer, som hans firma/bookingbureau arrangerede i samarbejde med Trommen. Det har ingen betydning for kravet om genmæle, at de urigtige oplysninger i artiklen den 4. januar er bragt som et referat af, hvad andre har udtalt. Det kan ej heller ikke afskære klager fra at kræve genmæle i lovens forstand, at han ikke har accepteret bladets tilbud om en præcisering på dette punkt. De bragte oplysninger blev i øvrigt allerede tilbagevist af klager i artiklen i bladet den 9. april 2000

5. Det er på intet tidspunkt konstateret, at der skulle være betalt vagtpersonalet ”sorte penge”, og han har heller ikke noget kendskab til, at det skulle være sket. Også denne oplysning har klager tilbagevist i artiklen den 9. april 2000.

6. Det er ikke korrekt, at Kommunernes Landsforening i deres rapport bekræftede de oplysninger, som Berlingske Tidende bragte i 2000. Når bladet i artiklen refererer til bladets ”afsløringer”, er det op til bladet at redegøre for og dokumentere, hvor i rapporten disse ”afsløringer” bekræftes. Hvis bladet ikke gør det, er der grundlag for et genmæle som krævet.

7. Klager blev ikke frataget den administrative og økonomiske ledelse af Trommen forud for sin faktiske fratræden den 21. september 2000. Hans ansættelsesvilkår blev ikke ændret forud for fratrædelsen. Han havde indtil dette tidspunkt eneprokura og tegnede således Trommen i samme omfang som under hele ansættelsen. Indholdet af pressemeddelelsen fra Hørsholm Kommune, som bladet har henvist til over for nævnet, blev aldrig effektueret.

[K] har endelig oplyst, at journalisten forud for offentliggørelsen den 4. januar 2004 alene spurgte til Indenrigsministeriets afgørelse og ikke til andre emner, der ville indgå i artiklen. På det tidspunkt var han ikke bekendt med ministeriets afgørelse, som han først modtog den 6. januar 2004. Han kunne derfor ikke udtale sig om afgørelsen og ej heller kommentere andre emner, da han ikke fik forelagt sådanne til udtalelse. Det forhold, at han har afvist at udtale sig, kan ikke afskære ham fra efterfølgende at kræve genmæle.

Berlingske Tidende har indledningsvis anført, at [K] ikke har krav på genmæle i forhold til artiklerne den 4. januar 2004, idet han ikke benyttede muligheden for at kommentere oplysningerne. Medierne ville have uacceptable arbejdsvilkår, hvis genmæle frit kunne anvendes som et alternativ til at besvare forudgående spørgsmål fra medierne.

Berlingske Tidende har i øvrigt anført følgende til de enkelte genmælepunkter

Ad1. Berlingske Tidende har som landsdækkende medie gjort offentligheden bekendt med fejlene i Trommens momsregnskaber. Det er derfor berettiget at anføre, at bladet har ”afsløret” disse forhold, uanset om forholdet forinden var omtalt i lokalpressen. Udsagnet ”afsløring” er i øvrigt af vurderende karakter og kan ikke anses at have skadevirkning for [K].

Ad 2. Oplysningerne om, at den manglende anvendelse af kasseapparater førte til rod i Trommens regnskaber, og om, at der blev fremsat krav om ekstra moms over for Trommen, er ikke bestridt af [K]. Det forhold, at det muligvis ikke var netop manglende kasseappater, der i sig selv medførte et krav om betaling af ekstra moms, kan ikke antages at have skadevirkning i forhold til ham. I øvrigt fremgår det ikke af artiklen, at netop [K] var ansvarlig for, at der ikke blev anvendt kasseapparater. Den mulige forskel på det anførte beløb på en halv mio. kr. og det oplyste beløb på ca. 340.000 kr. fra Told & Skat kan ikke give grundlag for genmæle, idet oplysningen ikke er væsentlig og ikke har skadevirkning for [K].

Ad 3. Det fremgår ikke af artiklen, at samarbejdet mellem Trommen og [K]s booking-bureau skulle være i strid med ansættelsesaftalen mellem ham og Hørsholm Kommune, eller at opsigelsen af [K] skyldtes forholdet til booking-bureauet. Allerede af den grund er der ikke grundlag for genmæle.

Ad 4. Det fremgår ej heller af artiklen, at der rent faktisk blev udført opgaver af Trommen for [K]s private firma, uden at der skete betaling herfor. Det er alene oplyst, at ”flere tidligere medarbejdere i kulturhuset har fortalt” dette. Artiklen indeholder således alene et referat af, hvad tidligere medarbejdere har sagt, og oplysningerne kan ikke danne grundlag for et genmæle. Dette gælder særligt i en situation, hvor oplysningerne tidligere har været bragt, og hvor [K] har afslået at udtale sig til bladet om sagen.

Berlingske Tidende har oplyst, at man ved brev af 12. januar 2004 på dette punkt tilbød [K] at bringe et genmæle, som var fuldt dækkende i forhold til hans krav om genmæle. Han svarede imidlertid ikke på forslaget til genmæle, og der foreligger derfor ikke på dette punkt et afslag, som kan indbringes for nævnet.

Ad 5. [K] har ikke bestridt, at der blev fremsat anklager om, at han skulle have betalt vagtpersonalet sorte penge. Der er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Ad 6. [K] har ikke i sin anmodning om genmæle angivet, hvilke oplysninger gengivet i bladet, der ikke blev bekræftet af rapporten udarbejdet af Kommunernes Landsforening i efteråret 2000. Allerede af den grund er det udelukket, at han har krav på genmæle, da bladet ikke kan vurdere den fremsatte indsigelse. Det er bladets opfattelse, at rapporten i det hele bekræfter oplysningerne om de kritisable forhold i Trommen, og at rigtigheden af oplysningerne dermed er utvivlsom, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 1.

Ad 7. Oplysningen om, at [K] efter afsløringerne blev frataget ansvaret for den administrative og økonomiske ledelse af kulturhuset, er utvivlsom rigtig, og han har derfor ikke krav på genmæle. Bladet har henvist til en pressemeddelelse fra Hørsholm Kommune, som blandt andet blev bragt i Ugebladet den 21. juni 2000. Heraf fremgår, at kommunen i den foregående uge havde besluttet ”at flytte det økonomiske ansvar for Trommen midlertidigt til kommunaldirektør Hugo Pedersen, mens direktør [K] fortsat skal stå for den kunstneriske og arrangementsmæssige ledelse”.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at [K] er berettiget til at anmode om genmæle i forhold til faktiske oplysninger i artiklen den 4. januar 2004 i Berlingske Tidende, uanset at han ikke inden offentliggørelsen ønskede at udtale sig til bladet.

Nævnet finder, at udsagnet om, at Berlingske Tidende afslørede, at [K] havde rod i Trommens momsregnskaber, alene er bladets udtryk for, at man i artiklen den 9. april 2000 offentliggjorde oplysninger om fejl i Trommens momsregnskaber. Der er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Nævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at Trommen gennem flere år afregnede for lidt i moms over for Told & Skat, hvilket medførte en ekstra momsregning på et større beløb. Berlingske Tidende har ikke godtgjort, at den ekstra momsafregning skyldtes manglende kasseapparater ved koncerter og arrangementer. Nævnet finder imidlertid ikke, at denne oplysning i sig selv er egnet til at påføre [K] skade af betydning. Der er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

I artiklerne er anført, at [K] hyrede artister til Trommen via sit eget booking-bureau, Tuba. Nævnet finder, at denne oplysning er korrekt. Nævnet finder samtidig, at det ikke af artiklerne fremgår, at samarbejdet mellem Trommen og [K]s booking-bureau var medvirkende årsag til afskedigelsen af ham. Der er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Berlingske Tidende har i artiklen oplyst, at en række medarbejdere i Trommen tidligere har udtalt, at de udførte arbejdsopgaver for [K]s private firma, uden at firmaet afregnede med kommunen. Nævnet finder ikke, at bladets gengivelse af medarbejdernes tidligere udtalelser kan berettige til et genmæle.

Nævnet finder videre, at bladets oplysning om, at [K] tidligere er blevet anklaget for at have betalt løn til vagtpersonale til arrangementer i kulturhuset uden at opgive det til skattevæsenet, er korrekt. Der er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Således som sagen foreligger oplyst har nævnet ikke mulighed for at efterprøve og vurdere, om de oplysninger, der var indeholdt i Berlingske Tidendes artikel den 9. april 2000, efterfølgende blev bekræftet i rapporten fra Kommunernes Landsforening i efteråret 2000. Nævnet har ej heller mulighed for at vurdere, om [K] forud for sin fratræden den 21. september 2000 blev frataget ansvaret for den administrative og økonomiske ledelse af Trommen. Nævnet har derfor ikke grundlag for at afgøre, om [K] er berettiget til genmæle over for disse oplysninger.

Afgjort den 21. juni 2004.

Resumé

Klager klagede over, at bladet havde afvist at bringe et genmæle i anledning af en omtale af klagers tidligere ledelse af et kommunalt kulturhus.

Nævnet fandt ikke grundlag for at give klager genmæle. Nævnet lagde vægt på, at visse oplysninger var korrekte, at visse ukorrekte oplysninger ikke var egnet til at påføre klager skade af betydning, og at nævnet i forhold til visse oplysninger ikke havde mulighed for at vurdere rigtigheden af disse.