Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-13

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-13

[K] har klaget til Pressenævnet over, at Nordjyske Stiftstidende har afvist at bringe et genmæle i anledning af en omtale i bladet den 21. december 2003. Han har endvidere klaget over, at bladet på et nærmere angivet punkt har handlet i strid med god presseskik.

I en artikel med overskriften ” Savføreren ” hed det i en underrubrik ”STRIDBAR: Retslige opgør klæber til den forstuddannede godsejer [K]. Selv mener han ikke, at han fører unødvendige retssager”.

I artiklen hed det blandt andet

”

Der gik ikke lang tid, inden [K] røg ind i sin første nordjyske konflikt. Han kom op at skændes med forpagteren af restauranten på Kokkedal Slot, Hans Boldt, der ikke ville acceptere en pludselig stigning i huslejen. Striden stod på i tre år, og det kom til to voldgifter, inden Hans Boldt valgte at trække sig og forlod Kokkedal Slot. Siden har [K] og Ann Vibeke Lokdam selv stået for restauranten på Kokkedal og på de fire herregårde og slotte, der er kommet til efterfølgende.

Ekstremt sølle

Men ifølge Restaurationsbranchens Forbund taber [K] de fleste af sine sager i det såkaldte Tvistighedsnævn, som behandler klager i forbindelse med uoverensstemmelser mellem en praktikvirksomhed og en elev. Her har gruppeformand Niels Lønstrup fra RBF flere gange været modpart, når [K], der ikke er medlem af arbejdsgiverorganisationen Horesta, ikke vil følge fagets hovedoverenskomst og for eksempel ikke har villet give sine elever betaling for overtid. Det er ikke noget, som gør [K] populær i branchen.

Til de koncerter, som Brovst MusikforsyningsVenner har holdt på Kokkedal Slot, har [K] vist sig som meget interesseret i musikken og musikerne. Han har blandt andet stillet op til fotografering med Lars Lilholt og en af de frivillige i musikforeningen, Karsten Højen, der også er socialdemokratisk amtsrådsmedlem.

Karsten Højen har svært ved at forene sit eget indtryk med mediernes billede af [K] som den stridbare godsejer, der smed en fodboldklub og en økologisk bonde ud, da han overtog Kokkedal Slot.

”

I en anden artikel samme dag med overskriften ” For fattig til at betale retssag selv ” og underrubrikken ”ØKONOMI: Slotsejer og forretningsmand fik fri proces til retssag på grund af lav personlig indkomst” hed det blandt andet

”

Landbrugs-underskud

I det omfang, der er offentlige tilgængelige oplysninger, er det faktisk kun muligt at spore en enkelt indtægt på 80.000 kroner for sidste år. Det drejer sig om et aktieudbytte i selskabet Sophiendal A/S, hvor parret selv er hovedaktionærer. Resten af selskabets samlede årsresultat på godt 1,1 million kroner, blev lagt i selskabets reservefond.

Tallene viser i øvrigt, at der ikke blev tjent penge på den landbrugsmæssige drift på Sophiendal Gods ved Skanderborg. Faktisk gav den del et underskud på godt 90.000 kroner. Det blev dog opvejet af et overskud på godt 360.000 kroner i datterselskabet Sautehus Slotshotel ApS og ikke mindst et overskud på godt 1,1 millioner kroner i Driftsselskabet Restrup ApS, som omfatter betydelige dele af driften på alle parrets fem slotte og herregårde.

Set i lyset af den uheldige udvikling i parrets vin-investringer i Rumænien, som er omtalt andetsteds, er der dog et usikkerhedsmoment omkring Sophiendal A/S’ soliditet. Selskabet har bundet næsten 16 millioner kroner i vinlager i [K]s vinforretninger i Rumænien, og usikkerheden omkring denne betydelige aktivpost i Sophiendal-regnskabet stiger i takt med usikkerheden i [K]s rumænske vinproduktion.”

Samme dag bragte Nordjyske Stiftstidende endnu en artikel med overskriften ” DEN RUMÆNSKE OVERDRIVELSE ” og underrubrikken ”VIN: Ifølge hjemmeside er produktion gigantisk, men vinfirmaet har længe skrantet”.

I artiklen hed det blandt andet

”Ifølge Ann Vibeke og [K]s hjemmeside www.royal - classic.dk er parret involveret i en årlig produktion af 50 millioner flasker vin i Rumænien, men realiteten er, at parrets hovedfirma i Rumænien længe har skrantet alvorligt.

NORDJYSKE har forelagt den påståede årsproduktion for kilder i vinbranchen i Rumænien, som afviser, at tallet kan være rigtigt. Regnskaberne for [K]s store vinproduktionsfirma Vinvico SA, som NORDJYSKE har indhentet fra aktiebørsen i Rumænien, tyder også på noget andet, og [K] erkender da også, at den øjeblikkelige produktion er mindre på grund af dårlig høst.

- 50 millioner flasker er Vinvicos kapacitet og er produceret i de år, hvor druerne har udviklet sig optimalt, siger [K].

Vinvico SA, der består af omkring 12 vingårde og to spiritus-destillerier, har ifølge regnskaberne skrantet i flere år. Siden 1998 har det kørt med underskud hvert år, undtagen i år 2000, hvor der var et lille plus på 160.000 kroner (beregnet efter nuværende valutakurs). Helt skævt gik det i 2001 med et underskud på cirka 4,8 millioner kroner, ligesom de senest offentliggjorte tal viser et minus på op mod 6,7 millioner kroner.

Tilbage i 1998 var [K] ellers meget optimistisk med hensyn til de rumænske fremtidsudsigter. I et interview i Børsen i november 1998 udtrykte han forventning om, at Vinvicos medarbejderstab på 300 ville vokse i takt med udvidede aktiviteter. Sådan gik det ikke.

Siden er medarbejderstaben nemlig reduceret fra 290 til 111, formentlig i et forsøg på at begrænse omkostningerne. Sidste år var det endvidere nødvendigt at skyde mere aktiekapital i selskabet. Aktiekapitalen blev næsten fordoblet til godt 16 millioner kroner. I det seneste regnskab havde selskabet en egenkapital på ca. 3,7 millioner kroner. Uden udvidelsen af aktiekapitalen havde selskabet i dag haft en stor negativ egenkapital og dermed reelt været insolvent.

”

[K] er fremkommet med følgende kommentar

1. I 1990 førtes en voldgiftssag mellem ham og Vibeke Andersen, som havde lejekontrakt, bevilling og momsregistrering. Konflikten opstod, da han klagede over, at hun ikke opfyldte sine forpligtelser i henhold til kontrakten. Hun opsagde lejemålet og flyttede af egen vilje. Der har aldrig været fremsat krav om lejeforhøjelse. I lejekontrakten, der oprindeligt blev indgået med Hans Boldt, var der en klausul om, at aftalen ophørte ved lejers konkurs. Vibeke Andersen overtog lejemålet, inden Hans Boldt gik konkurs.

2. Det er ikke korrekt, at han har tabt de fleste af sine sager i Tvistighedsnævnet. I to kendelser er resultatet endt ”lige”, og sagerne kan derfor betegnes som vundet. I april 2003 tabte Restaurationsbranchens Forbund, RBF, derimod en sag i Arbejdsretten. Han mener ikke at have talt med Niels Lønstrup fra RBF. Da han ikke har været arbejdsgiver siden 2001, kan han ikke tabe sager i Tvistighedsnævnet.

3. Oplysningerne om, at han ikke vil følge fagets hovedoverenskomst, og at han ikke har villet give sine elever betaling for overtid, er forkerte. Der er enighed mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at Horestas elevoverenskomst er gældende, og enhver elev afregnes løbende efter gældende overenskomst, herunder for overarbejde.

4. Oplysningen om, at han smed en fodboldklub og en økologisk bonde ud, da han overtog Kokkedal Slot, er forkert. Forholdet er det, at der opstod to tvister ved købet af Store Restrup Herregård. Fodboldklubben og forpagteren tabte sagerne i Landsretten. Da sagerne har været udførligt omtalt, får læserne det forkerte indtryk, at der også opstod tvister ved købet af Kokkedal Slot.

5. Det er ikke korrekt, at der er et underskud på godt 90.000 kr. på landbrugsdriften på Sophiendal Gods. Bruttofortjenesten på 2,5 mio. kr. er reduceret med renter og afskrivninger, så årets resultat før skat er et underskud på 93.000 kr. Renterne og afskrivningerne har imidlertid intet med landbrugets drift at gøre. Som det fremgår af beretningen, er den egentlige drift overdraget ved en forpagtningsaftale. Det kan umuligt udledes af regnskabet, at landbruget har et underskud på godt 93.000 kr.

6. Bladet har helt ubegrundet sået tvivl om regnskabets ansættelse af aktivernes værdi ved omtalen af de 16 mio. kr., der er investeret i hans vinforretninger. Der er ikke grundlag for at så tvivl om et selskabs soliditet, når selskabet har en soliditet på 46 % og for at betvivle aktivernes bonitet.

7. Udsagnet ”Savføreren” er en ringeagtsytring og en tilsidesættelse af god presseskik.

8. Det er ikke korrekt, at vinfirmaet Vinvico SA i Rumænien længe har skrantet. Firmaets økonomi har inden for de seneste fem år ikke været bedre.

9. Da Vinvico SA ikke er børsnoteret i Rumænien, findes regnskabet ikke på rumænske børs. Oplysningen om, at regnskaberne for firmaet er indhentet fra aktiebørsen i Rumænien, er derfor forkert. Rasdaq, som bladet har henvist til, svarer nærmest til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bladet bedes rette oplysningen og oplyse, hvilken kilde den har anvendt.

10. Udsagnet ” [K] erkender da også ” er forkert, idet han har oplyst, at virksomheden i gode år fremstiller 50 mio. flasker á 75 cl. Oplysningerne på hjemmesiden er ikke urigtige, blot fordi dette års produktion er mindre.

11. Oplysningerne om, at Vinvico SA skulle have haft underskud i 2001 og 2002, er forkerte, idet driften har balanceret. Der har ikke været underskud, men der er foretaget en ekstraordinær nedskrivning af aktivernes værdi som følge af en ny rumænsk regnskabslov. Der er stort set ingen gæld ud over til koncernforbundne selskaber, hvorfor en normal soliditetsbetragtning viser en soliditetsgrad på 99 %.

12. Det er ikke korrekt, at Vinvico SA uden udvidelsen af aktiekapitalen i dag havde haft en stor negativ egenkapital og dermed reelt ville være insolvent. Det burde være bladet bekendt, at den rumænske valuta har været gennem hyperinflation. Aktiverne, der består af fast ejendom, inventar og varelager, er bogført til den oprindelige anskaffelsesværdi siden 1949, hvilket reelt er nær nul. Vingårdene består af 65.000 kvadratmeter fuldt udstyrede fabrikker og tilhørende jord. Det reelle billede er en virksomhed med betydelige værdier og nær 100 % soliditetsgrad.

13. I udsagnet ”Sidste år var det endvidere nødvendigt at skyde mere aktiekapital i selskabet” er ordet ”nødvendigt” forkert. Det var en del af købekontrakten med staten i 1998, at der skulle investeres i virksomheden, hvilket er sket med aktieudvidelsen.

Nordjyske Stiftstidende har til de enkelte punkter fremført følgende

Ad 1: Restauratør Hans Boldt var som udgangspunkt forpagter af Kokkedal Slot. Det er korrekt, at forpagtningen senere overgik til hans hustru, Vibeke Andersen, men det ændrede ikke ved, at det stadig var Hans Boldt, der stod for restauranten. I hvert fald havde ændringen på papiret ingen betydning for tvisten mellem [K] og Hans Boldt, og derfor fandt bladet ikke grund til at ulejlige læserne med den. Hans Boldt har over for bladet fastholdt, at stridens kerne var huslejestigningen.

Ad 2 og 3: Niels Lønstrup, RBF, har over for bladet fastholdt, at [K] har tabt de fleste af sine sager i Tvistighedsnævnet. RBF betragter det som en vunden sag, hvis en elev får 30.000 kr. i en sag, uanset at man har krævet 60.000 kr. [K] har i en række tilfælde ikke ville følge overenskomsten og er derfor havnet i Tvistighedsnævnet, hvor sagerne blandt andet har handlet om manglende betaling for overarbejde.

Ad 4: Bladet stiller sig uforstående overfor, hvordan sagerne kan ende i landsretten, hvis der – som [K] anfører – ikke var en strid.

Ad 5: Det er bladets opfattelse, at man ikke uden videre kan se helt bort fra regnskabsposterne renter og afskrivninger. Der er lånt penge til at finansiere Sophiendal Gods og driften, hvilket koster rente, som udgiftføres i regnskabet. Der er erhvervet ejendomme, inventar, maskiner mm., som er nødvendige for at drive godset. Disse erhvervelser afskrives i regnskabet, hvilket i et vist omfang afspejler en værdiforringelse.

Ad 6: Bladet har ikke anført, at aktivposten på godt 16 mio. kr. er værdiansat forkert. Afsnittet refererer alene til den almengyldige regnskabsmæssige betragtning, at et firmas tilgodehavender er mere sikre/usikre, jo bedre/dårligere det går hos skyldnerne. Bladet har alene anført, at usikkerheden om aktivposten stiger i takt med usikkerheden i den rumænske vinproduktion. Da Vinvico SA er kommet ud med underskud i flere af de seneste år, og da firmaet i dag ville have haft en negativ egenkapital, hvis ikke aktiekapitalen var blevet fordoblet, er den fremførte betragtning relevant.

Ad 7: Der er ikke tale om en ringeagtsytring, men om et ordspil, som refererer til [K]s uddannelse inden for skovbrug, hans opvækst i en rendyrket advokatfamilie samt det meget store antal retssager og tvister, som han har været involveret i og selv ført.

Ad 8: Vinvico SA har i perioden 1998-2002 haft negative årsregnskaber med undtagelse af år 2000. Tallene i regnskaberne er angivet i rumænske lei, der er omregnet til dollars og herefter til danske kroner. Herefter og med aktieudvidelsens betydning for egenkapitalen taget i betragtning er det rimeligt at anvende ordet ”skrante” om firmaet.

Ad 9: Oplysningerne om regnskaberne for Vinvico SA ligger på en hjemmeside hos Rasdaq, der er en elektronisk børs i Rumænien.

Ad 10: [K] har til bladet oplyst, at 50 mio. flasker ikke er den årlige produktion, men Vinvicos samlede kapacitet. Han har i svar pr. e-mail til bladet erkendt, at den øjeblikkelige produktion er mindre, og at forholdene i rumænsk vinproduktion generelt ikke er tilfredsstillende.

Ad 11: Bladet har refereret til årenes nettoresultater efter renter, afskrivninger m.v. [K] har ikke bestridt regnskabstallene, og er alene utilfreds med, at bladet refererer de absolutte nettotal i regnskaberne. Uanset om der er tale om ordinære eller ekstraordinære indtægter/udgifter, udgør de en del af regnskabet, og man kan derfor ikke se bort fra dem.

12. Bladet fastholder, at selskabet i det seneste regnskab ville have haft en negativ egenkapital i størrelsesordenen 3,7-3,8 mio. kr., hvis der ikke var sket en forhøjelse af aktiekapitalen. Det er meget muligt som hævdet af [K], at selskabet har nogle skjulte værdier på grund af de bogføringsprincipper, der er anvendt, men bladet kan ikke lastes for loyalt at have refereret, hvad regnskaberne viser – uanset hvilket bogføringsprincip, der er valgt.

Ad 13: Ordet ”nødvendigt” er brugt i den forstand, at Vinvicos egenkapital ville have været negativ, hvis der ikke var blevet skudt mere aktiekapital ind i selskabet i løbet af 2002. Brugen af ordet ”nødvendigt” har også været korrekt i den forstand, at det – som anført af [K] – var et krav i købekontrakten.

Nordjyske Stiftstidende har oplyst, at bladet forsøgte at få [K] til at deltage i et interview, hvilket han afviste. Da han fik at vide, at artiklerne ville blive bragt, uanset om han ville medvirke i et interview, gik han med til at besvare enkelte spørgsmål via e-mail.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Uanset om Nordjyske Stiftstidende måtte have bragt en forkert om, at genstanden for tvisten mellem [K] og Vibeke Andersen var et krav om huslejestigning, finder Pressenævnet, at oplysningen ikke er egnet til at påføre [K] skade af betydning, og der er derfor ikke grundlag for genmæle.

Det må ud fra de foreliggende oplysninger lægges til grund, at [K] har været involveret i sager ved Tvistighedsnævnet, og at sagerne har angået overholdelse af fagets hovedoverenskomst, herunder om betaling for overtid. Der er herefter ikke grundlag for genmæle. Nævnet finder videre, at udsagnet om, at [K] har tabt de fleste af sine sager ved Tvistighedsnævnet, er udtryk for bladets vurdering, og der derfor heller ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Nævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at det var i forbindelse med [K]s køb af Store Restrup Herregård og ikke Kokkedal Slot, at der opstod tvister med en forpagter og en fodboldklub. Nævnet finder imidlertid, at denne forkerte oplysning ikke i sig selv er egnet til at påføre [K] skade af betydning, og der er derfor ikke grundlag for genmæle.

Nævnet finder, at Nordjyske Stiftstidende ikke har bragt forkerte oplysninger ved at bringe udsagnene ”Landbrugs-underskud” og ”et underskud på godt 90.000 kr.”, idet udsagnene må anses at ligge inden for grænserne af bladets redaktionelle formuleringsfrihed.

Nævnet finder, at der ikke er grundlag for genmæle over for bladets vurdering af værdiansættelsen af aktivet ”debitorer” på godt 16 mio. kr. i regnskabet for Sophiendal A/S.

Nævnet finder, at udsagnet om, at [K]s firma, Vinvico SA, længe har skrantet, er udtryk for bladets vurdering af de økonomiske forhold i firmaet, og der er ikke grundlag for genmæle.

Uanset om bladet måtte have bragt en forkert oplysning om, at oplysningerne om Vinvico SA er hentet fra aktiebørsen i Rumænien, finder nævnet, at oplysningen ikke er egnet til at påføre [K] skade af betydning, og der er derfor ikke grundlag for genmæle.

I anmodningen om genmæle af 23. december 2003 til Nordjyske Stiftstidende har [K] erkendt, at vinproduktionen for 2003 er mindre end 50 mio. flasker. Henset hertil og sammenholdt med hans udtalelse i artiklen om vinproduktionen finder nævnet ikke grundlag for at konstatere, at oplysningen om, at han har erkendt, at den øjeblikkelige produktion er mindre end 50. mio. flasker på grund af dårlig høst, er forkert.

Nævnet finder, at bladets gengivelse af oplysningerne om, at Vinvico SA i 2001 og 2002 fik et underskud på ca. 4,8 og 6,7 mio. – uanset om resultaterne skyldes ekstraordinære nedskrivninger af aktivernes værdi som følge af en ny rumænsk regnskabslov – ikke giver grundlag for genmæle.

Udsagnet ”Uden udvidelsen af aktiekapitalen havde selskabet i dag haft en stor negativ egenkapital og dermed reelt været insolvent” indeholder en vurdering af, hvad der var sket, hvis aktiekapitalen ikke var blevet udvidet. Nævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for genmæle.

Bladets anvendelse af ordet ”nødvendigt” i udsagnet ”Sidste år var det nødvendigt at skyde mere aktiekapital i selskabet” er udtryk for bladets vurdering af forholdet. Nævnet finder derfor heller ikke på dette punkt grundlag for genmæle.

Nævnet finder, at udsagnet ”Savføreren” ikke er krænkende for [K]. Nævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af Nordjyske Stiftstidende.

Afgjort den 21. juni 2004.

Resumé

Klager klagede over, at bladet havde afvist at bringe et genmæle, i forhold til en lang række oplysninger, blandt andet om klagers vinproduktion.

Nævnet fandt, at udsagnet ”Savføreren” ikke var krænkende for klager, og der var derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at give klager genmæle. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne var udtryk for bladets vurderinger, at de ikke var egnet til at påføre klager skade af betydning, og at udsagnene måtte anses at ligge inden for grænserne af bladets redaktionelle formuleringsfrihed.