Nyt fra Ankestyrelsen - praksisundersøgelse om hjælpeordning, jf. § 77 i lov om social service - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen og fuldmægtig Britta Maar

Nyt fra Ankestyrelsen - praksisundersøgelse om hjælpeordning, jf. § 77 i lov om social service - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen og fuldmægtig Britta Maar

Formålet med undersøgelsen var blandt andet at undersøge og belyse visitationskriterierne for tildeling af hjælp efter servicelovens § 77 i en række udvalgte kommuner og nævn samt belyse omfanget af den tildelte hjælp.

Formålet var ligeledes at belyse tendenser i kommunernes praksis i 2000 sammenholdt med 2003.

I undersøgelsen er indgået i alt 140 sager om bevilling eller afslag på hjælpeordning efter § 77 i serviceloven. Heraf er 119 afgørelser truffet af 26 kommuner, dertil kommer 21 ankesager fra 5 sociale nævn.

Akterne i de enkelte sager er gennemgået af Ankestyrelsen med henblik på at vurdere, om de trufne afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis – den materielle vurdering.

Ankestyrelsen har alene erklæret sig uenig i afgørelser, der er truffet af de lokale myndigheder, hvis afgørelserne efter Ankestyrelsens vurdering er i klar modstrid med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.

Ankestyrelsen har herudover foretaget en formalitetsvurdering af sagerne, herunder en vurdering af de særlige krav til skriftlighed, borgerens inddragelse mv., som de konkrete typer af sager giver anledning til. I formalitetsvurderingen indgår ligeledes en vurdering af, om de forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige regler overholdes.

Resultatet af undersøgelsen

Kommunesagerne

Undersøgelsen viser for de kommunale sagers vedkommende, at kommunerne i 64 pct. af sagerne (76 sager) har truffet afgørelser, der er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.

I 6 pct. af de kommunale sager (7 sager) har Ankestyrelsen erklæret sig uenig i afgørelsen.

I de resterende 30 pct. (36 sager) har Ankestyrelsen været i tvivl om afgørelsens rigtighed på grundlag af de foreliggende oplysninger.

Ankestyrelsen har som anført i en del af de modtagne sager haft vanskeligt ved at vurdere afgørelsernes overensstemmelse med lovgivningen og praksis, og har derfor udtrykt tvivl om afgørelsens materielle rigtighed. Den primære årsag hertil har været, at der i mange sager har været for få oplysninger om, hvorvidt betingelserne for hjælp efter servicelovens § 77 har været opfyldt.

I en del af de sager, hvor Ankestyrelsen har været i tvivl om, hvorvidt sagen var tilstrækkeligt oplyst, og/eller har været i tvivl om afgørelsens lovmedholdelighed, har tvivlen videre været understøttet af, at det bevilgede antal hjælpetimer har været af forholdsvis begrænset omfang.

Ankestyrelsen har herudover i flere sager konstateret, at der enten ikke var foretaget fradrag eller ikke forelå oplysninger om, hvorvidt der, i forbindelse med bevilling af en hjælpeordning, var foretaget fradrag for bistands- og/eller plejetillæg.

I forhold til formalitetsvurderingen konstaterede Ankestyrelsen, at lidt over halvdelen af de målte afgørelser var opfølgninger på en allerede bevilget hjælpeordning. I en del af disse opfølgningssager forelå der ikke dokumentation for, at kommunen foretog opfølgning mindst 1 gang årligt.

Den overvejende del af afgørelserne vedrørende hjælpeordning var skriftlige, hvorimod en del af afgørelserne om fradrag for bistands- og plejetillæg i forbindelse med bevilling af hjælpeordning ikke var meddelt skriftligt til borgeren. Oplysning om fradrag var ofte alene noteret i kommunens journal.

Undersøgelsens resultater giver ikke noget entydigt billede af tendenserne i den kommunale sagsbehandling i perioden fra 2000 til 2003.

Der ses dog en tendens til, at antallet af bevillinger er dalende i perioden, og at afslag og delvise afslag er stigende. Tilsvarende ses et fald i dokumentationen for de fire væsentligste betingelser for at få bevilget en hjælpeordning. Der ses desuden en stigende tendens til, at hjælpeordningen kombineres med hjælp efter servicelovens § 71.

Det bemærkes dog, at der er tale om et relativt lille talmateriale, hvorfor resultaterne, for så vidt angår tendenser i kommunernes sagsbehandling i perioden, skal tages med et vist forbehold.

Nævnssagerne

For de sociale nævnssagers vedkommende har nævnene i 81 pct. af sagerne truffet afgørelser, der er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.

I 19 pct. af nævnssagerne har Ankestyrelsen været i tvivl om afgørelsernes rigtighed på grundlag af de foreliggende oplysninger. Ankestyrelsen har ikke erklæret sig uenig i nogle af nævnssagerne.

Nævnet har i 38 pct. af sagerne stadfæstet kommunens afslag på en hjælpeordning, og i 19 pct. af sagerne har nævnet stadfæstet kommunens afslag på at yde flere ugentlige hjælpetimer.

I 10 pct. af sagerne har nævnet ændret kommunens afslag til en bevilling af hjælpeordning.

I 29 pct. af sagerne har nævnet været nødsaget til at hjemvise kommunens afgørelse til fornyet behandling i kommunen.

I 10 pct. af sagerne fandt Ankestyrelsen anledning til at knytte nogle bemærkninger til nævnets sagsbehandling for så vidt angik begrundelse, partshøring, helhedsvurdering og borgerinddragelse.

Ankestyrelsens anbefalinger

På baggrund af undersøgelsen har Ankestyrelsen anbefalet, at kommunerne særligt må have øget opmærksomhed på følgende forhold

Oplysningsgrundlag

Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning til at gøre opmærksom på nødvendigheden af et fyldestgørende oplysningsgrundlag, herunder anvendelse af bestemmelsen i offentlighedslovens § 6 om notatpligt.

Specifikation af hjælpeordningens omfang

Ankestyrelsen finder, at det af hensyn til såvel borgeren som til dokumentation i forbindelse med senere opfølgning af bevillingen vil være hensigtsmæssigt, at kommunerne i videst muligt omfang redegør for sammenhængen mellem borgerens behov for hjælp og omfanget af den bevilgede hjælp.

Antallet af udmålte hjælpetimer

Ankestyrelsen vurderer, at undersøgelsens resultat giver anledning til at fremhæve, at kommunerne bør være særligt opmærksomme på om betingelserne i servicelovens § 77 er opfyldt i tilfælde, hvor det overvejes at udmåle et forholdsvis begrænset antal hjælpetimer.

Ledsagebehov/aktivitetsniveau

Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning til at gøre opmærksom på, at der alene kan bevilges en hjælpeordning hvis borgeren har et pleje- og ledsagebehov af et sådant omfang, at det ikke kan dækkes efter andre bestemmelser.

Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, at der i de tilfælde, hvor der ikke er dokumenteret et aktivitetsniveau af et vist omfang, eventuelt alternativt kan være grundlag for at yde hjælp efter servicelovens § 76 kombineret med hjælp efter servicelovens § 78.

Bistands- og plejetillæg

Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning til at gøre opmærksom på, at kommunerne i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret individuel vurdering af, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang der er grundlag for at foretage fradrag på grund af et bistands- og/eller plejetillæg i forbindelse med bevilling af hjælpeordning.

Opfølgning

Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning til at understrege kommunernes forpligtelse til løbende at sikre sig, at bevillingerne er i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne foretager opfølgning mindst 1 gang årligt.

Borgerinddragelse

Ankestyrelsen finder, at kommunerne skal være opmærksomme på om borgeren i tilstrækkelig grad er inddraget i sagsbehandlingen.

Skriftlighed

Ankestyrelsen anbefaler, at alle afgørelser meddeles borgeren i en skriftlig afgørelse.

Partshøring, begrundelse og klagevejledning

Kommunerne bør i højere grad være opmærksom på disse regler, herunder hvorvidt afgørelsen er udtryk for et delvist afslag, hvor der skal gives klagevejledning.

Nævnenes afgørelser gav ikke anledning til særlige anbefalinger.

Rapporten om praksisundersøgelsen er offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk under nyheder.

Resumé

Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse om hjælpeordning, jf. § 77 i lov om social service (serviceloven). Ankestyrelsen har vurderet legaliteten af kommunernes og nævnenes afgørelser om hjælpeordning.