Nyt fra Ankestyrelsen - Ankestyrelsens afgørelser i børnesager i 2003 - af specialkonsulent Birgitte Randbøll

Nyt fra Ankestyrelsen - Ankestyrelsens afgørelser i børnesager i 2003 - af specialkonsulent Birgitte Randbøll

Ankestyrelsens børnekontor har foretaget en gennemgang af de afgørelser, der er truffet i 2003.

Gennemgangen viser, at Ankestyrelsen i 2003 i 1 tilfælde traf afgørelse om at hjemgive et barn, fordi Ankestyrelsen ikke fandt grundlag for anbringelsen.

Gennemgangen viser også, at Ankestyrelsen i 12 tilfælde ophævede Børn og unge-udvalgets afgørelse på grund af formelle fejl, men samtidig – efter at den formelle fejl var afhjulpet – traf ny afgørelse om anbringelse.

Herudover var det navnlig i sager om overvåget samvær, at Ankestyrelsen i 2003 fandt grundlag for at ophæve afgørelser truffet af Børn og unge-udvalg.

Desuden blev der i 114 sager truffet en afgørel-se, der indebar en delvis ændring af Børn og unge-udvalgenes afgørelser. I artiklen redegøres nærmere for de oplysninger, der er udledt af Ankestyrelsens gennemgang af sagerne.

Ankestyrelsen er ankeinstans for tvangsmæssige afgørelser vedrørende børn og unge truffet af kommunernes børn og unge-udvalg.

Herudover kan Ankestyrelsen tage sager op af egen drift eller på baggrund af en underretning og træffe en afgørelse, som en kommune/Børn og unge-udvalget undlader at træffe, og hvor barnets forhold tilsiger, at en foranstaltning er nødvendig.

Ankestyrelsen kan stadfæste, ophæve eller delvis ændre en afgørelse.

Ved delvis ændring tilslutter Ankestyrelsen sig afgørelsen om den tvangsmæssige foranstaltning, men ændrer f.eks. genbehandlingsfristen eller perioden for et overvåget samvær eller afbrydelse af samvær.

Hvis børn og unge-udvalgets afgørelse er behæftet med formelle fejl af en sådan karakter, at afgørelsen ophæves som ugyldig, men Ankestyrelsen finder, at der er grundlag for en tvangsmæssig foranstaltning, ophæves børn og unge-udvalgets afgørelse og Ankestyrelsen træffer en ny afgørelse.

Ankestyrelsens nye afgørelse træffes efter servicelovens § 47, hvis den formelle fejl er afhjulpet inden Ankestyrelsen træffer afgørelse.

Hvis fejlen ikke er afhjulpet, inden Ankestyrelsen træffer afgørelse, træffes der en ny foreløbig afgørelse (formandsafgørelse) med 1 måneds gyldighed efter servicelovens § 45.

Som eksempel på formelle fejl, der kan medføre ugyldighed kan nævnes manglende samtale med barnet eller den unge, eller manglende eller utilstrækkelig handleplan.

I 2003 blev 397 børnesager behandlet på møde i Ankestyrelsens børnekontor. Herudover blev 6 sager afgjort som formandsafgørelser efter servicelovens § 45, stk. 5.

I 5 sager har en afgørelse været så behæftet med formelle fejl, at Ankestyrelsen har ophævet den og truffet en formandsafgørelse efter servicelovens § 45, stk. 5. Her har der været tale om væsentlige mangler f.eks. i handleplan eller manglende samtale med et barn under 15 år.

I 1 sag har ankechefen efter bemyndigelse fra styrelseschefen truffet afgørelse om anbringelse af et 5-årigt barn. Forinden var sagen »faldet« i Børn og ungeudvalget og barnet hjemgivet.

Moderen havde efterfølgende givet samtykke til at barnet forblev på institutionen indtil der var en børnehaveplads til det, men ønskede efter 1 uge barnet hjem. Ankestyrelsen var orienteret om sagen via en underretning fra institutionen.

Ankestyrelsen har i 12 afgørelser ophævet Børn og unge-udvalgets afgørelse på grund af væsentlige formelle fejl men i samme møde qua Ankestyrelsens beføjelse efter servicelovens § 47 truffet en »ny« afgørelse, hvilket indebærer at barnet forbliver anbragt.

Eksempelvis har der været tale om manglende samtale med 12-årig inden møde i Børn og unge-udvalg og manglende indkaldelse til mødet i udvalget, men hvor barnet har været indkaldt og mødt i Ankestyrelsen, hvorfor den væsentlige fejl kunne repareres på mødet ved at der blev truffet ny afgørelse efter § 42, jf. § 47.

Andre eksempler har været mangelfuld eller manglende handleplan.

I 2003 modtog Ankestyrelsen 26 underretninger. Af disse er 11 blevet mødebehandlet i 2003.

I 8 af sagerne fandt Ankestyrelsen anledning til at træffe afgørelse.

I 2 af sagerne skete der tvangsmæssig anbringelse af barnet.

I 1 sag fandtes det nødvendigt med en tvangs-mæssig undersøgelse for at afklare om der var åbenbar risiko for barnet.

I 4 sager blev der truffet afgørelse om frivillig undersøgelse af barnet og i 1 sag blev der truffet afgørelse om frivillig anbringelse af barnet.

I 3 sager fandt Ankestyrelsen efter mødebehandling ikke grundlag for at træffe afgørelse.

12 sager er blevet afsluttet uden møde, da det af sagen fremgik, at kommunen var opmærksom på sagen, og /eller andre foranstaltninger end tvangsmæssige fandtes tilstrækkelige for at sikre barnet/børnene.

3 sager er først blevet mødebehandlet i 2004 og indgår derfor ikke i opgørelsen for 2003.

Kontorets gennemgang viser, at Ankestyrelsen oftest stadfæstede Børn og unge-udvalgenes afgørelse.

Dernæst er der tale om 29 procent af afgørelserne, hvor der skete delvis ændring.

Ændringerne er her udtryk for Ankestyrelsens mulighed for at korrigere Børn og unge-udvalgenes afgørelser med hensyn til genbehandlingsfrister i anbringelsessager og fastsættelse af perioder i samvær og kontakt-sager, men hvor afgørelsen om barnets anbringelse, overvåget samvær eller afbrydelse af forbindelsen er indholdsmæssigt korrekt.

Endelig viser opgørelsen, at Ankestyrelsen ophæver Børn og unge-udvalgenes afgørelser, hvor der er tale om tilsidesættelse af væsentlige retsgarantier.

På den ene side skal Ankestyrelsen sikre barnets eller den unges sundhed og udvikling, på den anden side skal parternes retsgarantier opfyldes.

Kun i 1 tilfælde i 2003 har Ankestyrelsen ophævet Børn og unge-udvalgets afgørelse og hjem-givet et barn, fordi der ikke fandtes grundlag for anbringelse.

Ved at ophæve en afgørelse som ugyldig og samtidig træffe en ny afgørelse synes Ankestyrelsen at varetage denne dobbeltrolle.

At Ankestyrelsen ophæver en afgørelse på grund af så alvorlige fejl, at den er ugyldig, bør være et meget tydeligt signal til vedkommende Børn og unge-udvalg/ kommune om, at tilsvarende fejl ikke senere bør forekomme. Samtidig betyder denne korrektion, at barnet ikke kommer hjem til forældre, der ikke er i stand til at tage vare på det.

Resumé

Ankestyrelsens nøgletal viser en ændringsprocent på 43 for Ankestyrelsens børnesager.

Ofte bliver Ankestyrelsen spurgt, hvad der ligger bag disse tal og navnlig spørges, i hvor man-ge tilfælde Ankestyrelsen træffer beslutning om at hjemgive et barn, som er blevet anbragt uden samtykke efter beslutning i et Børn og unge-udvalg.