Legislator Case Law & Legislation
W20040909425 DK

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2004-6-010

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 9094 Valid

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2004-6-010

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel og et indlæg i beboerbladet Langebjergparken nr. 4, 2003, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen, der bar overskriften ”Der kostes rundt med formanden”, hed det i en underrubrik ”Der er stadig ballade i Langebjergparkens afdelingsbestyrelse. Den koncentrerer sig omkring et enkelt bestyrelsesmedlem, der med svingende opbakning går helt målrettet efter formandens hoved”. I tilknytning til artiklen hed det i en sideoverskrift ”Splittelsen i afdelingsbestyrelsen – et resumé og meget få gode nyheder. Af Sten Utke ”. I artiklen hed det blandt andet

»”

Det startede med at tidligere ledende ejendomsfunktionær Ossi Leinonen fratrådte sin stilling. Det skete i maj måned 2003. Kort tid efter opsøgte gårdmand [K] afdelingsbestyrelsesformanden for at få en personlig samtale. Han ville have Ossi Leinonens job. Formanden har senere kaldt samtalen meget ubehagelig.

Gennem sit mangeårige hverv har han modtaget flere klager fra lejere over gårdmand [K] adfærd. Ingen af klagerne har nogensinde været fremlagt skriftligt eller forelagt bestyrelsen og kan naturligvis derfor ikke bruges til noget som helst.

Hans viden om klagernes indhold og deres karakter kan derfor heller ikke komme til andres kendskab (tavshedspligten) og slet ikke nu, hvor samme gårdmand forlanger at få en overordnet stilling i bebyggelsen. Det kan skabe helt unødig uro. Formanden siger til [K]under samtalen, at han vil lade DB afgøre, hvem der skal være Langebjergparkens nye ledende ejendomsfunktionær, men at han personligt næppe kan forestille sig et ordentligt samarbejde med ham.

Stillingen slås op

Iflg. vedtægterne skal Langebjergparkens bestyrelse høres inden man i DB ansætter nyt personale. Formanden kontaktes først og han siger i den forbindelse til DB´s driftschef, at han helt vil overlade det til DB, men at han principielt foretrækker, at stillingen opslås ledig, som man plejer at gøre det.

Dette kom nu for [K] til at betyde, at han – ligesom da han blev ansat som gårdmand – skulle søge den overordnede stilling på lige fod med andre ansøgere.

Gårdmanden får hjælp

Allerede på et tidligt tidspunkt må [K] have kontaktet afdelingsbestyrelsesmedlemmerne Arne Lund, Karsten Boldt og Gitte Ørgård Jensen for at få jobbet uden at søge om det.

De tre forlanger nemlig at få ansættelsessagen bragt op på et afdelingsbestyrelsesmøde. Formanden nægter, fordi man helt klart ikke har beføjelser til at drøfte Dansk Boligselskab´s personalesager.

«

I et indlæg med overskriften ”Åbent brev til Jens Nyvang” hed det blandt andet

»”

For mig er det ikke udtryk for en menneskelig kvalitet eller e genskab, når gårdmand [K] i forbindelse med modtagelsen af den nye ledende ejendomsfunktionær udtaler omkring eventuelle klager fra beboere, at ”nu er der jo ikke bopælspligt i Langebjergparken ”.

Mage til manglende respekt for os beboere tror man ikke mulig. Vi er ca. 300 voksne personer, der hver måned betaler dyrt for administrationen af vores bebyggelse.

Vi har derfor i den grad ret til at give udtryk for, hvis der er et eller andet, vi er utilfredse med.

Vi har også krav på at blive behandlet med respekt af de til enhver tid ansatte ejendomsfunktionærer.

Jeg kan i øvrigt oplyse dig om, at mit sidste indlæg i bladet var min mening som beboer om [K] manglende menneskelige kvalifikationer/egenskaber i forhold til stillingen som ledende ejendomsfunktionær. En mening som, jeg kender som beboer – der ganske vist ikke har bopælspligt – forbeholder mig ret til at offentliggøre i vores beboerblad. Du må ikke glemme, Jens, at hele den her ulykkelige situation for Langebjergparken er startet af én person, nemlig [K], der ikke ville finde sig i, at stillingen som ledende ejendomsfunktionær skulle slås op.

Med [K] sidste udtalelse tror jeg faktisk, at jeg har størstedelen af samtlige beboere i Langebjergparken bag mig, når jeg siger, at vi kan være dybt taknemmelige for, at Dansk Boligselskab valgte ikke at ansætte ham som ledende ejendomsfunktionær.

Med venlig hilsen

Inge Hinsby

308A

PS. Fortæl [K], som du så gerne ville have ansat som ledende ejendomsfunktionær, at jeg ikke lader mig true til at tie med sandheden, selvom den skulle være ilde hørt. «

[K] har anført, at det i artiklen med overskriften ”Der kostes rundt med formanden” oplyses, at en samtale mellem ham og formanden ”var meget ubehagelig”. Det bliver fremstillet, som om at det er [K], der var årsag til, at samtalen var ubehagelig, hvilket ikke var tilfældet. Han måtte derimod flere gange bede en meget ophidset formand om ikke at råbe ad ham.

[K] har videre anført, at hverken han, den tidligere varmemester, driftschefen eller andre bestyrelsesmedlemmer nogensinde har hørt om, at der skulle være klaget over [K] om anført i artiklen.

I forhold til udsagnet om, at [K] ”skulle søge den overordnede stilling på lige fod med andre ansøgere”, har [K] oplyst, at han på det omtalte tidspunkt var blevet opfordret af driftschefen til at søge stillingen, da han meget gerne så, at [K] fik stillingen. Det er ej heller korrekt, når det anføres, at han skulle have kontaktet bestyrelsesmedlemmer for at få jobbet uden at ansøge om det.

[K] har i forhold til indlægget fra Inge Hinsby anført, at det ikke er korrekt, at han skulle have udtalt ”nu er der jo ikke bopælspligt i Langebjergparken ”. Det er den tidligere varmemester, der har udtalt sig således. Det er heller ikke korrekt, når det anføres, ”at hele den her ulykkelige situation for Langebjergparken er startet af én person, nemlig [K]”. Han har endelig ikke udvist truende adfærd over for Inge Hinsby , således som det antydes i hendes indlæg.

[K] har sammenfattende anført, at artiklerne er meget krænkende. Oplysningerne er forkerte og i den grad farvet af personlige interesser. Artiklerne er agtelsesforringende for ham og egnet til at skade ham, da han er ansat i Langebjergparken som ejendomsfunktionær og dagligt har kontakt med beboerne. Han har ikke fået forelagt nogen af artiklerne før offentliggørelsen og har derfor ikke haft mulighed for at kommentere dem.

Beboerbladet Langebjergparken har afvist at have tilsidesat god presseskik. [K’s] klage har karakter af et partsindlæg i en personalesag i Dansk Boligselskab, som ikke kunne behandles lokalt i afdelingsbestyrelsen, og som for længst er afsluttet. Sagen har været dækket indgående i bladet, og alle synspunkter er kommet frem. Alle indlæg til beboerbladet fra beboere i form af brev, e-mails og artikler vedrørende den omtalte personalesag har været offentliggjort i bladet. Alle har haft mulighed for at udtrykke sig gennem beboerbladet eller ved at deltage i redaktionsmøderne.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Lotte Mejlhede, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard .

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet har ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af de udsagn om [K] der er bragt i den redaktionelle artikel med overskriften ”Der kostes rundt med formanden”. Det er imidlertid et medies pligt at efterprøve udsagn, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, ved at forelægge dem for pågældende. Selv om artiklen ikke indeholder konkrete udsagn, der umiddelbart virker agtelsesforringende, har hele artiklen efter Pressenævnets opfattelse en tone, som gør, at K burde have været hørt. Beboerbladet Langebjergparken har derved på dette punkt ikke handlet i overensstemmelse med god presseskik, hvorfor Pressenævnet udtaler sin kritik.

For så vidt angår artiklen med overskriften ”Åbent brev til Jens Nyvang” lægger nævnet vægt på, at der er tale om et læserindlæg. Da der må være vide rammer for den almindelige debat, finder Pressenævnet ikke, at den beskrivelse af [K], som fremgår af indlægget, hverken i dens enkelte udsagn eller samlet har en sådan karakter, at Beboerbladet Langebjergparken inden offentliggørelsen burde have efterprøvet udsagnene ved forelæggelse for ham. Der er derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Beboerbladet Langebjergparken at offentliggøre følgende

”Kendelse fra Pressenævnet

I Beboerbladet Langebjergparken , nr. 4, 2003, blev der ved omtalen af en tvist om ansættelsen af en ledende ejendomsfunktionær i Langebjergparken bragt en række udsagn om gårdmand [K].

[K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet udtaler

Pressenævnet har ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af de udsagn om [K], der er bragt i den redaktionelle artikel med overskriften ”Der kostes rundt med formanden”. Det er imidlertid et medies pligt at efterprøve udsagn, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, ved at forelægge dem for pågældende. Selv om artiklen ikke indeholder konkrete udsagn, der umiddelbart virker agtelsesforringende, har hele artiklen efter Pressenævnets opfattelse en tone, som gør, at [K] burde have været hørt. Beboerbladet Langebjergparken har derved på dette punkt ikke handlet i overensstemmelse med god presseskik, hvorfor Pressenævnet udtaler sin kritik.

København, den 19. februar 2004

Lene Pagter Kristensen, Lotte Mejlhede, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard .”

Endelig adm. afgørelse 2004 9094 Valid

Resumé

Klager klagede over et beboerblads artikel indeholdende krænkende oplysninger samt manglende forlæggelse.

Pressenævnet havde ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af de udsagn om klager, der var bragt i en redaktionel artikel. Det er imidlertid et medies pligt at efterprøve udsagn, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, ved at forelægge dem for pågældende. Selv om artiklen ikke indeholdte konkrete udsagn, der umiddelbart virkede agtelsesforringende, havde hele artiklen efter Pressenævnets opfattelse en tone, som gjorde, at klager burde have været hørt. Beboerbladet havde derved på dette punkt ikke handlet i overensstemmelse med god presseskik, hvorfor Pressenævnet udtalte sin kritik, nævnet fandt derudover ikke, at bladet havde tilsidesat god presseskik.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →