Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-140

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-140

DSB og DSB S-tog A/S har klaget til Pressenævnet over Berlingske Tidendes afslag på at bringe et genmæle i anledning af en artikel den 15. november 2003.

I artiklen, der bar overskriften ”Uegnede S-togførere får lov at køre”, hed det i en underrubrik ”Ukoncentreret. En S-togsulykke i Holte for godt et år siden får Jernbanetilsynet til at skærpe kravene til de mennesker, der kører S-tog i hovedstaden. DSB vil forbedre uddannelsen”. I artiklen hed det

”DSB har ikke styr på, om nyuddannede lokomotivførere på den københavnske S-togbane er kompetente nok til deres ansvarsfulde job. Derfor skal DSB S-tog forbedre uddannelsen og styrke overvågningen af aspiranterne, inden de erklæres egnet til kørsel med passagerer.

Det forlanger Jernbanetilsynet, der under opklaringen af en tragisk S-togsulykke ved Holte for et år siden har konstateret, at væsentlige indsigelser mod aspiranternes kvalifikationer under deres uddannelse ikke indgår i den samlede bedømmelse af deres evne til at klare jobbet som førere af S-tog.

Det gælder observationer af aspiranternes korttidshukommelse, stresstolerance, reaktionshastighed og koncentrationsevne.

Jernbanetilsynets direktør Flemming Lund siger, at det er problematisk, fordi eventuelt lave karakterer for menneskelige egenskaber skal indgå i vurderingen, når det afgøres om lokoførerne er egnede til at køre S-tog.

»Meget forenklet er der tale om, at informationer fra det ene skrivebord ikke bliver givet videre til det andet. Vi har derfor bedt DSB S-tog tænke over, hvordan de kan gøre det bedre. Det er DSBs ansvar, at lokomotivførerne er kompetente,” siger Flemming Lund .«

Ifølge DSBs egen statistik begår nyuddannede S-togsførere relativt mange fejl, der har betydning for sikkerheden. Blandt de groveste er kørsel forbi stopsignaler.

Adm. direktør i DSB S-tog Benny Würtz anerkender kritikken og er indstillet på at forbedre uddannelsen.

»Vi vil fremover koble en køreinstruktør på hver klasse som en slags mentor. Derudover skal kørelærernes observationer og bedømmelser samles et enkelt sted. Og så strammer vi minimumskravene til uddannelsen, « siger Benny Würtz , som dog afviser, at der i dag kører ukvalificerede S-«togførere rundt med passagerer.

Ulykken i Holte, hvor en ung kvinde mistede livet og fem andre passagerer blev kvæstet, skyldtes netop, at en nyuddannet lokomotivfører på grund af manglende koncentration glemte at bremse sit tomme tog under rangering. Denne fatale fejl førte til en lavine af hændelser, der endte med afsporing og kollision.

Jernbanetilsynet tvivler på, at lokoføreren overhovedet var egnet til sit job. Under uddannelsen havde han flere gange scoret lave karakterer for sin koncentrationsevne og evne til at bremse tog.

S-togsføreren har ikke kørt tog siden ulykken, men er fortsat ansat i DSB. Det er uafklaret, om han igen får lov at føre tog. Det vil i givet fald dog kræve en fornyet sikkerhedsgodkendelse af hans kvalifikationer.”

Ved e-mail af 18. november 2003 anmodede DSB Berlingske Tidende om et genmæle.

Ved e-mail samme dag afviste Berlingske Tidende at bringe et genmæle.

DSB S-Tog A/S har anført, at Berlingske Tidende med artiklens overskrift stempler samtlige 530 lokomotivførere i DSB S-tog som uegnede til deres arbejde uden på nogen måde at kunne dokumentere det. Overskriften er objektiv forkert i forhold til de faktiske forhold og til indholdet af Jernbanetilsynets rapport. Intet sted i rapporten er det anført, at flere af eller alle DSB S-togs 530 lokomotivførere er uegnede til deres arbejde. Der er i rapporten ingen vurdering – heller ikke i de citater, som bladet har henvist til over for Pressenævnet – der kan sammenfattes i overskriften. Af pressemeddelelse af 15. november 2003 fremgår, at også Jernbanetilsynets direktør, Flemming Lund , afviser, at rapporten skulle stemple S-toglokomotivførere som generelt ”uegnede”. Tværtimod karakteriserer Flemming Lund i DSB´s virksomhedsavis, ”DSB i dag”, lokomotivførerne som ”solide, ansvarsbevidste og veluddannede”. Med overskriften anklages samtidig DSB S-togs ledelse for ligegyldighed med passagernes og medarbejdernes sikkerhed. Hvis lokomotivførerne virkelig var uegnede til deres arbejde, burde ledelsen naturligvis straks skride ind. Overskriften fremstår som en faktisk oplysning og ikke et vurderende udsagn. Den kan kun læses som en oplysning om, at uegnede S-togsførere faktisk kører S-tog, og at det ikke blot er en teoretisk mulighed. Der er hverken i artiklens underrubrik eller brødtekst dækning for overskriften.

DSB S-tog A/S har videre anført, at det ikke giver Berlingske Tidende ret til at bringe en misvisende overskrift, blot fordi direktøren for DSB S-tog, Benny Würtz, er citeret i artiklen. Han blev i øvrigt ikke bedt om at kommentere overskriftens ordlyd/indhold.

DSB S-tog A/S har endelig anført, at det er stærkt skadelig for DSB´s image, at virksomheden hænges ud som en virksomhed, hvor ”uegnede” personer kører tog, og det kan medvirke til, at DSB fravælges som operatør af udbudsmyndigheder, og kunder fravælger toget, fordi de tror, at det er farligt. Artiklen kan således påføre DSB et økonomisk tab herhjemme som i udlandet.

Berlingske Tidende har anført, at DSB ikke i klagen til Pressenævnet har sået tvivl om rigtigheden af udsagnet i overskriften. DSB har alene anført, at Berlingske Tidende ”stempler samtlige 530 lokomotivførere i DSB S-tog som uegnede til deres arbejde”. Dette er ikke en nærliggende eller korrekt forståelse af artiklens overskrift. Den naturlige forståelse af overskriften – også set i sammenhæng med artiklens tekst – er , at i det omfang, der måtte findes uegnede S-togsførere, vil disse ikke være afskåret fra at føre S-tog. Overskriften eller artiklen siger intet om, hvorvidt der rent faktisk i DSB S-tog findes sådanne uegnede S-togsførere. Overskriften, der har fuld dækning i artiklens tekst, lægger sig dermed tæt op ad Jernbanetilsynets rapport, hvor det blev anført, at DSB ikke havde fastsat en procedure, der sikrede, at DSB ville få kendskab til, om lokomotivførere var uegnede til at føre S-tog. Berlingske Tidende har i artiklen og dens overskrift videregivet Jernbanetilsynets vurdering af DSB´s procedurer for efterprøvelse af S-togsføreres egnethed. Overskriften har derfor karakter af et vurderende – og ikke faktisk – udsagn. Vurderinger kan ikke give anledning til genmæle.

Bladet har videre anført, at direktøren for DSB S-tog i artiklen ”afviser, at der i dag kører ukvalificerede S-togsførere rundt med passagerer”. Der er ikke krav på genmæle over for oplysninger, der allerede er imødegået i bladet, og også af den grund har DSB S-tog ikke krav på genmæle. Det forhold, at direktørens opfattelse ikke kan ses af artiklens overskrift, kan ikke tillægges betydning, idet overskriften må ses i sammenhæng med resten af artiklen, hvori DSB S-tog er kommet til orde.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Lotte Mejlhede, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard .

Pressenævnet udtaler

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at overskriften ”Uegnede S-togsførere får lov at køre” alene er Berlingske Tidendes vurdering af konklusionerne i den rapport fra Jernbanetilsynet, som omtales i artiklen, og som blev udarbejdet i anledning af en S-togsulykke i Holte. Da overskriften således ikke fremstår som oplysninger af faktisk karakter, er bladet ikke forpligtet til at bringe DSB´s genmæle. Nævnet bemærker i øvrigt i den forbindelse, at direktøren for DSB S-tog i artiklen er kommet til orde i forhold til udsagnet i overskriften.

Afgjort den 19. februar 2004

Resumé

Klager ønskede genmæle over for overskrift i bladet.

Pressenævnet fandt, at overskriften ”Uegnede S-togsførere får lov at køre” alene var bladets vurdering af konklusionerne i den rapport fra Jernbanetilsynet, som omtaltes i artiklen, og som blev udarbejdet i anledning af en S-togsulykke i Holte. Da overskriften således ikke fremstod som oplysninger af faktisk karakter, var bladet ikke forpligtet til at bringe klagerens genmæle. Nævnet bemærket i øvrigt i den forbindelse, at direktøren for klager i artiklen var kommet til orde i forhold til udsagnet i overskriften.