Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134

[K] har klaget til Pressenævnet over Danmarks Radios afslag på at bringe et genmæle i anledning af en udsendelse den 13. september 2003.

Udsendelsen var en quiz med titlen ”Det svageste led”. [K] var en af deltagerne i quizzen, hvor det gjaldt om for deltagerne på meget kort tid at svare korrekt på spørgsmål stillet af studieværten.

I udsendelsen hed det blandt andet

»

Studievært : [K]. Hvad kaldes i fodbold et angreb på en modstander uden anvendelse af arme eller hænder for at erobre bolden?

[K]: Angreb med skulder.

Studievært : Det hedder en tackling.

«

[K] har anført, at hans svar i udsendelsen er korrekt. Det er derfor en fejl, når hans svar i udsendelsen angives som forkert. Der er sket en fejlagtig information af offentligheden vedrørende et faktuelt forhold omkring fodboldloven og hans kendskab til denne. Der er således ikke tale om subjektive vurderinger eller meningstilkendegivelser, men alene et objektivt forhold. Det fremgår af fodboldlovens danske kommentarer, at ”Det er tilladt med sin skulder/side at angribe en modspiller på skulderen/siden Det er ikke tilladt med sin skulder at angribe en modspiller på en måde, som efter dommerens skøn er hasarderet, hensynsløs eller med unødig stor kraft. Sker det, dømmes direkte frispark for forseelsen ”angribe en modspiller med skulderen””. Der er således et begreb, der hedder ”angreb med skulderen”. At hans svar er korrekt, bestyrkes af, at Danmarks Radios foreslåede svar – tackling – er en handling, der både kan udføres lovligt og ulovligt. En tackling er blot et angreb på en modspiller og er altså et langt bredere begreb end som så. Der ligger i ordet ”tackling” ingen forudsætning om, at handlingen skal begås med en særlig eller bestemt del af kroppen. En tackling kan – f.eks. af en målmand – udføres med hænder og arme. Selv om at man måtte nå frem til, at svaret ”tackling” også kan være korrekt, så er det stadig fejlagtigt, at svaret ”angreb med skulderen” er forkert. Det er hans opfattelse, at der blev rettet henvendelse til en sagkyndig kilde for at få verificeret hans svar.

[K] har videre anført, at det ikke bør være muligt for Danmarks Radio at undvige de presseetiske regler ved blot – som anført i svaret til Pressenævnet – at henholde sig til, at der i det konkrete tilfælde er tale om en underholdningsudsendelse.

[K] har oplyst, at han har bibeskæftigelse som fodbolddommer, virker for Dansk Boldspil-Union op til og med 1. division for herrer og oppebærer skattepligtig indkomst for dette arbejde. Der er derfor tale om en betydelig skadevirkning for ham, der over for omverdenen må fremstå som ubekendt med fodboldreglerne.

[K] har endelig oplyst, at han på intet tidspunkt i forbindelse med optagelserne har accepteret sit svar som forkert, men accepterede under forudsætning af en berigtigelse, at optagelserne til programmet kørte uændret videre til en ny runde.

Danmarks Radio har indledningsvis anført, at der ikke er tale om redaktionelt stof, som er omfattet af de vejledende regler for god presseskik. På linie med sagerne 6/2001 og 65/2001 kan udsendelsen derfor ikke vurderes af Pressenævnet efter de presseetiske regler. Der er ikke forskel på ”Det svageste led”, der er et underholdningsprogram, og fiktionsprogrammer, som der var tale om i de nævnte sager.

Danmarks Radio har oplyst, at svaret på spørgsmålet til [K] var checket via tre af hinanden uafhængige kilder. Det kan ikke afvises, at det svar, som han gav under optagelserne, af visse personer med specialviden vil blive opfattet som det rigtige. Da han i forbindelse med optagelsen af udsendelsen gjorde indsigelse mod rigtigheden af svaret, fik han tilbud om, at hele runden skulle tages om. Alternativet ville have været at kontakte de tre uafhængige kilder. Det blev imidlertid ikke aktuelt, idet han accepterede at kategorisere svaret som forkert og var indforstået med, at runden skulle bringes. Der blev i den forbindelse ikke indgået nogen aftale mellem [K] og Danmarks Radio om, at der skulle bringes en berigtigelse om, at det afgivne svar faktisk var rigtigt. [K] er igennem sit kontraktsforhold med Danmarks Radio i forbindelse med deltagelse i programmet blevet gjort bekendt med reglen om, at beslutninger truffet af programmets producer er uomtvistelige.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Lotte Mejlhede , Ulrik Holmstrup og Kirsten Dyregaard .

Pressenævnet udtaler

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Der er i udsendelsen – i quizform – videregivet en oplysning om [K] viden om reglerne i fodbold. Nævnet finder, at denne oplysning kan vurderes af nævnet efter de presseetiske regler, i hvert fald i en situation som den foreliggende, hvor oplysningen kan have betydning for hans bierhverv som fodbolddommer.

Da der mellem parterne foreligger modstridende oplysninger om, hvorvidt [K] under optagelsen til udsendelsen accepterede, at hans svar blev angivet som forkert, finder nævnet, at der ikke er grundlag for genmæle.

Afgjort den 19. februar 2004

Resumé

Klager klagede over et tv-program, idet han ønskede genmæle overfor oplysning i quiz angående forkert svar.

Pressenævnet bemærkede, at der i udsendelsen – i quizform – var videregivet en oplysning om klagers viden om reglerne i fodbold. Nævnet fandt, at denne oplysning kunne vurderes af nævnet efter de presseetiske regler, i hvert fald i en situation som den foreliggende, hvor oplysningen kunne have betydning for klagers bierhverv som fodbolddommer.

Da der mellem parterne forelå modstridende oplysninger om, hvorvidt klager under optagelsen til udsendelsen accepterede, at hans svar blev angivet som forkert, fandt nævnet, at der ikke var grundlag for genmæle