Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-118

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-118

Cryos International Sperm Bank har klaget til Pressenævnet over forsiden, lederen samt en artikel i B.T. den 24. oktober 2003, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.

På forsiden af B.T. den 24. oktober 2003 hed det i overskriften ”Afleverede flittigt sæd til dansk sædbank: Babymorder har børn over hele kloden”.

I lederen med overskriften ”Giftig sæd i banken” hed det blandt andet

»

Sjældent er det tydeligere end i den gruopvækkende historie, B .T i dag kan afsløre

En barnemorder med en grænsepsykotisk personlighed har i et stort om end ikke præcist kendt omfang leveret sæd til en sædbank, der har spredt hans gener over hele Jorden.

«

I en artikel med overskriften ”Babymorders gener spredt over hele verden” hed det i en underrubrik ”Babymorderen, [B], var nærmest på overarbejde i sædbank”. I artiklen hed det

»”Den dobbelte babymorder [B], som onsdag blev dømt til forvaring på ubestemt tid, har leveret gener til babyer i op til 40 lande verden over.

B.T. kan i dag afsløre, at [B] var sæddonor i den århusianske sædbank Cryos , der leverer sæd til alle verdenshjørner. I mere end to et halvt år leverede han op til to gange om ugen varen i den århusianske sædbank.

Et nært familiemedlem har forklaret over for B.T., at [B] første gang troppede op hos sædbanken i maj 2000. Det bekræfter den administrerende direktør hos Cryos International Sperm Bank Ole Schou. En bioanalytiker i sædbanken har nemlig godkendt [B] fra billederne i B.T., hvor han især har lagt mærke til babymorderens tatoveringer i nakken.

[B] røg altså direkte i gennem den test, som alle nye donorer bliver udsat for, inden de leverer den første portion sæd. Dermed var vejen banet for nogle let tjente penge. [B] beskrev nemlig sine besøg i sædbanken som en hurtig og nem måde at tjene penge på.«

Nemme penge

”250 kr. lige ned i lommen og det tager ikke mange minutter. Det plejede han at sige hver gang han havde været inde på klinikken,” forklarer en af B.T.s kilder om, hvorfor [B] var sæddonor.

Især i sommeren 2002 var babymorderen nærmest på overarbejde i sædbanken

»”[B] og [D] var ofte på røven økonomisk. Det handlede altid om at låne til busbilletten ind til Århus, så han kunne tjene de penge,” siger et familiemedlem.

Først umiddelbart inden den lille datter [C] blev født i december 2002, stoppede han som donor hos Cryos . For hele vejen gennem [ D´s ] graviditet havde parret brug for de ekstra penge.«

«Og [B’s] sæd var en efterspurgt vare hos Cryos . Donorer med brune øjne, sort hår og mørk hud er nemlig en mangelvare hos Cryos , fordi sædbanken eksporterer sæd til udlandet, hvor de ikke nødvendigvis er begejstret for gener fra danskere med blå øjne og bleg hud.

Sædbanken Cryos leverer til fyrre lande verden over. Men i stedet for at få en dejlig baby med brune øjne og mørkt hår, kan de vordende forældre nu se frem til en kopi af manden, som ifølge »flere mentalundersøgelser er »grænsepsykotisk.«

I mentalundersøgelsen, som blev læst op under retssagen, hedder det om [B]»

»Han er uden medfølelse. Han bliver let frustreret og voldelig og har ingen skyldfølelse”. Netop disse træk kan hundredvis af håbefulde forældre i Danmark og resten af verden se frem til, hvis de er så uheldige, at [B] er den biologiske far til netop deres barn.«

I en artikel samme dag med overskriften ” Sædbank kan ikke undgå psykopater ” hed et i en underrubrik »Sædbanken Cryos vil ikke have psykopater som donorer, men deres psykologiske tests kan ikke stoppe folk som den dobbelte barnemorder [B]«. I artiklen hed det

»Det var en chokeret administrerende direktør hos sædbanken Cryos , Ole Schou , der i går fik oplysningerne om, at den dobbelte babymorder, [B] i mere end to år har leveret sæd til hans sædbank.”

”Det er rystende at høre, og det bekymrer mig gevaldigt, at det kan ske,” siger Ole Schou.

Han understreger, at psykopater ikke er egnede og derfor ikke bør være donorer i sædbanken

”Hvis vi vidste det, ville vi have sorteret ham fra,” understreger direktøren, som dybt beklager, at« [B] har leveret sæd til Cryos .

Før sædbankens donorer bliver godkendt, gennemgår de nemlig en række tests, der skal sikre, at de værste bliver sorteret fra.

”Vores læger gennemgår donorerne i en timelang undersøgelse, hvor der bliver taget en lang række prøver,” forklarer Ole Schou .

Med hensyn til donorernes psykiske tilstand er det lægens subjektive vurdering, der afgør, om den enkelte donor kan bruges.

”Har han en underlig adfærd, kan han ikke bruges. Er det en med en masse sindssygdomme i familien, skal han ud. Peter Lundin ville nok blive diskvalificeret på den psykiske profil,” understreget Ole Schou, der dog ikke er sikker på, at sædbanken ville fange ham fra starten.

Genkendte [B]

”Vi kan ikke give nogen garanti, og der vil være mordere mellem donorerne – også i fremtiden,” siger direktøren.

Da B.T. talte med direktør Ole Schou første gang, forklarede direktøren, at det ville være umuligt at finde frem til [B]’s sæd, fordi alle sædbankens leverandører er anonyme.

Men efter nogle timer ringer direktør Ole Schou tilbage og bekræfter, at [B] har leveret sæd til Cryos . Han Han forklarer, at en af sædbankens bioanalytikere har genkendt [B] fra avisen.

Flittig leverandør af sæd

Direktør Ole Schou hævder samtidig, at [B] kun var sæddonor i en kort periode.

”Vores bioanalytiker siger, at han kun har leveret sæd i maj 2000. Det var kun nogle ganske få gange, og derfor er sæden aldrig blevet distribueret videre,” lyder forklaringen.

Men direktør Ole Schou kan ikke forklare, hvordan bioanalytikeren kan genkende og huske en sæddonor, som han kun så få gange i år 2000.

Og slet ikke hvordan bioanalytikeren kan genkende en lille tatovering, som [B] har i nakken. En tatovering bioanalytikeren ifølge direktøren har set enkelte gange for tre år siden.

Ifølge et nært familiemedlem til [B], er det dog heller ikke korrekt, at [B] kun leverede sæd få gange. [B] har derimod kontinuerligt leveret sæd til Cryos fra maj 2000 og helt frem til december 2002, hvor C blev født.

”Især i sommeren 2002 var [B] meget ofte i sædbanken i Århus,” forklarer familiemedlemmet.«

I en artikel den 25. oktober 2003 med overskriften ”Sædbank: Vi har kvajet os” hed det i underoverskriften ”Cheflægen beklager direktørens uheldige udtalelser som skabte tvivl om, hvorvidt babymorderen [B’s] sæd blev solgt videre”. I artiklen hed det

»Efter 24 timers hektisk aktivitet hos sædbanken Cryos i Århus, har cheflæge Erik Ernst undersøgt sagen om den dobbelte babymorder [B], som i foråret 2000 leverede sæd til sædbanken. Cheflægen beroliger de mange kvinder, som har fået sæd fra Cryos med, at [B] sæd aldrig er blevet solgt videre.

Erik Ernst forklarer, at han den 25. februar 2000 havde en samtale med [B] for at vurdere, om han kunne være sæddonor.

”Jeg interviewede ham og sagde til mine kolleger, at ham syntes jeg ikke, at vi skulle bruge som sæddonor. Så sagde jeg, at han måtte komme til samtale igen, men da dukkede han aldrig op,” forklarer cheflægen.

Sæd er destrueret

Cheflægen understreger, at [ B´s ] sæd aldrig er blevet udleveret, og at hans sæd er blevet destrueret.

Samtidig beklager cheflægen, at direktør Ole Schou formulerede sig uheldigt, da han forklarede sig over for B.T. torsdag.

”Jeg har lige talt med vores bioanalytiker , og han bekræfter, at han har været donor hos os,” lød direktør Ole Schous forklaring nemlig til B.T., da han blev interviewet torsdag.

Efter at have talt med B.T. ringede direktør Ole Schou til cheflægen, fordi han var bekymret, husker Erik Ernst.

”Han ringede til mig og sagde: Jeg tror, at jeg har dummet mig. Jeg tror, jeg har sagt til en journalist på B.T., at den pågældende har været sæddonor hos os,” forklarer cheflægen, som efterfølgende gav direktøren en skideballe.

Har [B’s] journal

”Så siger jeg til ham: Er du fuldstændig bims i hovedet.

Det har du ikke en skid forstand på, den slags lægelige spørgsmål skal henvises til mig”.

I løbet af fredag har cheflæge Erik Ernst undersøgt sagen. Han forklarer, at han har krydstjekket med laboranterne hos Cryos , for at være sikker på, at den mand, han interviewede 25. februar 2000 er identisk med [B].

Derfor føler han sig nu sikker på, at [B]’s sæd aldrig blev solgt videre . Erik Ernst ønsker ikke at forelægge sin dokumentation for B.T., men forklarer i telefonen, at han sidder med [B]’s journal foran sig.

Kan kende en psykopat

”Du må stole på mig, når jeg siger, at den person aldrig nogensinde har været donor,” forklarer Erik Ernst , som dermed beroliger mange danske og udenlandske kvinder.

Direktør for Cryos , Ole Schou, udtalte torsdag til B.T., at man aldrig kan sikre sig 100 procent imod, at psykopater bliver sæddonorer. Men cheflæge Erik Ernst mener godt, at han som gynækolog med ret stor sikkerhed kan fastslå, om en potentiel sæddonor er psykopat.

”Jeg skal ikke påstå, at jeg er verdens bedste til det. Men jeg har været læge i 20 år. Jeg påstår ikke, at alle læger er psykiatere, men vi har vel alle sammen en evne til, at opfatte nogle signaler fra mennesker om, om de er fuldstændig normalt psykisk sunde og raske,” forklarer gynækologen.«

Cryos International Sperm Bank har oplyst, at [B] ifølge deres journal leverede sæd nogle gange i foråret 2000 – første gang den 28. januar 2000 og sidste gang 3. maj 2000. Han kom til 1. lægeundersøgelse den 25. februar 2000. Efter den 3. maj 2000 så man ham ikke mere hos Cryos . Han kom aldrig til 2. eller 3. lægeundersøgelse, så der blev aldrig frigivet noget sæd. Når Cryos ikke har hørt fra en donorkandidat i 6 måneder, destrueres sæden. [B]’s sæd blev destrueret i overensstemmelse hermed.

Cryos har videre oplyst, at direktør Ole Schou den 23. oktober 2003 over for journalisten bekræftede, at [B] var godkendt til at levere sæd, men han understregede og gentog tydeligt mindst tre gange – i øvrigt i et vidnes påhør – at ” han kun havde doneret nogle få gange i løbet af foråret 2000, og at der aldrig var blevet frigivet eller udleveret noget fra ham”. Oplysningen blev givet, efter at firmaets bioanalytiker havde genkendt [B] og gennemgået hans journal. På trods af dette – og uanset at Ole Schou er citeret i B.T. for udtalelsen ”Det er kun nogle få gange, og derfor er sæden aldrig blevet distribueret videre” – så bragte bladet på forsiden, i lederen og som overskrift til artiklen følgende udsagn ”Babymorder har børn over hele kloden”, ” leveret sæd til en sædbank, der har spredt hans gener over hele Jorden” og ”Hans gener spredt over hele verden. Babymorderen, [B], var nærmest på overarbejde i sædbank”.

Cryos har anført, at udsagnene er usande og finder det betænkeligt, at B .T bringer sådanne udokumenterede påstande til skade for alle berørte, især patienterne. B.T. var orienteret om, at der ikke var distribueret noget af [B]’s sæd, og B.T. kunne let have undersøgt, om dette var korrekt. Det har man imidlertid ikke gjort. Det er familiens påstand mod Cryos ´ påstand, men Cryos har dokumentation i kraft af journalmaterialet, og det blev oplyst ved samtalen med journalisten den 23. oktober 2003.

Cryos har endelig anført, at artiklen den 25. oktober 2003 blot er et dårligt forsøg fra B.T.´s side for at undskylde, at man har kvajet sig. Hvis der skulle være tale om en rettelse, er denne meget dårligt formuleret.

B.T. har oplyst, at oplysningen om, at [B] var sæddoner hos Cryos International Sperm Bank er bekræftet af hans moder, hans tidligere samlever og en tredje meget nærtstående person til ham. Ifølge Cryos ´ hjemmeside var der ingen tvivl om, at en sådan aktivitet fra [B] ’ s side ville have udløst, at hans sæd var distribueret. Det er korrekt, at direktør Ole Schou dagen før offentliggørelsen oplyste over for journalisten, at en bioanalytiker i firmaet havde genkendt [B], og at [B] – ifølge bioanalytikeren – kun havde været nogle gange hos Cryos i maj 2000. Han mente derfor ikke, at [B]’s sæd nogensinde var blevet solgt videre. Dette er Ole Schou citeret for i artiklen.

B.T. har anført, at man af flere grunde valgte ikke at stoppe artiklen. For det første stod familiens meget præcise oplysninger over for en noget uklar påstand om, at en bioanalytiker hos Cryos kunne genkende [B], selvom han ifølge direktøren kun havde set ham få gange for tre år siden. Havde Ole Schou på dette tidspunkt henvist til en journal, så var artiklen ikke blevet bragt. Dette dokumenteres af, at B.T. dagen efter – da man hos Cryos henviste til journalen – trak historien tilbage. For det andet havde Ole Schou et klart motiv til at sige, at [B]’s sæd aldrig var blevet solgt videre. Endelig havde B.T. flere oplysninger om, at Cryos måtte kunne spore omfanget af [B]’s sæddonationer via regnskaber mv. Ole Schous påstand om, at man ikke kunne spore ham svækkede derfor hans udsagn, som alene var baseret på, hvad en bioanalytiker mente at kunne huske. B.T. valgte derfor at bringe artiklen, men refererede samtidig loyalt Ole Schous udsagn.

B.T. har sammenfattende anført, at man har overholdt de vejledende regler for god presseskik, uagtet at man bragte forkerte oplysninger. B.T. har kontrolleret sagen gennem research hos flere kilder samt ved forelæggelse for Cryos . Uheldigvis håndterede Cryos sagen på en måde, som er helt usædvanlig for en virksomhed, der har erfaring med omgang med pressen. Da Cryos ´ lægelige direktør, Erik Ernst, den 24. oktober 2003 kom med en sammenhængende og troværdig forklaring om [B]’s relation til Cryos , valgte B.T. at bringe en udførlig artikel om sagen, ligesom læserne fik forklaret hvorfra artiklens oplysninger stammede. B.T. har således handlet i overensstemmelse med punkt A.7. om berigtigelse i de vejledende presseetiske regler.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Lotte Mejlhede, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard .

Pressenævnet udtaler

B.T.´s oplysninger om distributionen af [B]’s sæd var ikke nærmere verificerede, men hidrørte fra kilder tæt på [B]. B.T. var samtidig bekendt med, at oplysningerne var bestridt af direktøren for Cryos , Ole Schou , som i en artikel inde i bladet under deloverskriften ”flittig leverandør af sæd” er citeret for at udtale, at [B] kun leverede sæd nogle ganske få gange, og at sæden aldrig blev distribueret videre. Selv om der således ikke var dækning herfor i de oplysninger, som bladet var i besiddelse af, slås det på forsiden, i lederen og i en artikeloverskrift inde i bladet fast som en kendsgerning, at sædbanken havde distribueret [B]’s sæd rundt om i verden. Pressenævnet finder, at B.T. herved har handlet i strid med god presseskik, og at dette gælder, selv om den sag, som B.T. behandler, har en klar samfundsmæssig interesse, hvor hensynet til ytringsfriheden har særlig stor vægt. Nævnet udtaler derfor sin kritik. Det må dog anses for en formildende omstændighed, at Ole Schou i den første telefonsamtale med bladet er kommet med udtalelser, som har kunnet bestyrke bladets gode tro.

Under hensyn hertil samt til det forhold, at B.T. den 25. oktober 2003 har oplyst, at [B]’s sæd ikke blev distribueret videre, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge B.T. at offentliggøre et resumé af nævnets kendelse.

Afgjort den 19. februar 2004

Resumé

Klager – en sædbank - klagede over bladets offentliggørelse af oplysninger, som der ikke var grundlag for.

Pressenævnet udtalte at bladets oplysninger om distributionen af doners sæd ikke var nærmere verificerede, men hidrørte fra kilder tæt på doner. Bladet var samtidig bekendt med, at oplysningerne var bestridt af direktøren for klager, som i en artikel inde i bladet. var citeret for at udtale, at doner kun leverede sæd nogle ganske få gange, og at sæden aldrig blev distribueret videre. Selv om der således ikke var dækning herfor i de oplysninger, som bladet var i besiddelse af, blev det på forsiden, i lederen og i en artikeloverskrift inde i bladet slået fast som en kendsgerning, at sædbanken havde distribueret doners sæd rundt om i verden. Pressenævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med god presseskik, og at dette gjaldt, selv om den sag, som bladet behandlede, havde en klar samfundsmæssig interesse, hvor hensynet til ytringsfriheden havde særlig stor vægt. Nævnet udtalte derfor sin kritik. Det måtte dog anses for en formildende omstændighed, at klager i den første telefonsamtale med bladet kom med udtalelser, som kunne bestyrke bladets gode tro.

Under hensyn hertil samt til det forhold, at bladet den 25. oktober 2003 havde oplyst, at doners sæd ikke blev distribueret videre, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge bladet at offentliggøre et resumé af nævnets kendelse.