Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-102

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-102

[En advokat – K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Jyllands-Posten den 6. oktober 2003, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat. Han har endvidere klaget over, at Jyllands-Posten har afvist at bringe et genmæle.

I artiklen, der bar overskriften ” EDB-direktør gik i Aros Consult-fælden ”, hed det i en underrubrik ”[K], der behandler konkursboer, overvejer at indgive flere politianmeldelser mod århusiansk konsulent, der lever i luksus med ubetalte regninger”. I artiklen hed det blandt andet

»

Overvejer anmeldelse

Udover de fire-fem politianmeldelser, som politiet i øjeblikket, overvejer flere advokater, som behandler konkursboer, hvor Jørgen Steen Hansen inden konkursen tappede de sidste penge, også at indgive politianmeldelse. Det selskab, som navnet Rådgivningskontoret er knyttet til, blev erklæret konkurs i begyndelsen af 2003.

Jørgen Steen Hansen opererer nu under navnet Aros Consult , og ifølge Selskabsregistret stiftede han i august endnu et selskab, TLH2003, der ifølge oplysningerne til registret skal handle med pantebreve og investere i fast ejendom.

JP Århus har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Jørgen Steen Hansen, men han vil ikke tale om sine forretninger på grund af tidligere omtale.

Skylder advokat penge

Direktøren bor stadig i den kæmpevilla på Marselisvej i Århus, men den blev i marts overtaget af [K], som han arbejder tæt sammen med.

[K] havde tinglyst et såkaldt skadesløsbrev på en halv million i villaen.

”Jeg overtog villaen, fordi jeg havde penge til gode. Nu må jeg så se, om huset kan indbringe så meget, som det er belånt for,” siger [K], der ikke ønsker at oplyse hvor meget, Jørgen Steen Hansen skyldte ham. Direktørens nye selskab, TLH2003, har i øvrigt adresse hos [K].

Det var også [K], der sidste år overtalte en revisor til at lave Jørgen Steen Hansens regnskaber, da hans selskaber var truet af tvangsopløsning fordi der ikke var indsendt regnskaber til selskabsregistret. Revisoren sprang fra igen, da han ikke fik honorar for sit arbejde.

«

Ved brev af 6. oktober 2003 anmodede [K] Jyllands-Posten om et genmæle.

Ved brev af 8. oktober 2003 afviste Jyllands-Posten at bringe et genmæle.

[K] anført, at det er forkert, når det i artiklen oplyses, at han arbejder tæt sammen med Jørgen Steen Hansen, at Jørgen Steen Hansen har etableret et nyt selskab på hans adresse, og at han sidste år overtalte en revisor til at lave Jørgen Steen Hansens regnskaber, da hans selskaber var truet af tvangsopløsning.

[K] har nærmere anført, at bladet ved at hævde ”et tæt samarbejde” mellem ham og Jørgen Steen Hansen sammenkæder ham med Jørgen Steen Hansens påståede kriminelle aktiviteter, uden at det præciseres, at [K] ikke er mistænkt for noget i forbindelse med disse aktiviteter. Han har ikke beskæftiget sig med sager for klienter henvist fra Jørgen Steen Hansen, uden at de pågældende er blevet instrueret om, at alle pengetransaktioner skal foregå over hans klientkonto, ligesom han har afvist at beskæftige sig med sager, hvor Jørgen Steen Hansens kunder har oplyst at have et uafklaret økonomisk mellemværende med ham. Han har derfor krav på genmæle, hvor han får lejlighed til at præcisere, dels hvilken bistand han har ydet Jørgen Steen Hansen og hans selskaber, og dels hvilken form for juridisk assistance han har ydet klienter henvist af Jørgen Steen Hansen . Jyllands-Posten har ved omtalen samtidig handlet i strid med god presseskik.

Til bladets anførsel om annonceindrykningen medio 2002 har [K]oplyst, at Jørgen Steen Hansen bad ham om at indrykke annoncer i Jyllands-Posten, da han skyldte bladet penge fra tidligere annonceindrykninger og derfor ikke selv kunne få optaget flere annoncer. Han betragter det som en normal advokatopgave at sikre leverancer også til klienter med betalingsproblemer.

[K] har videre anført, at det var Transland Spedition A/S, der ejede TLH2003 ApS, som ønskede Jørgen Steen Hansen indsat som direktør. Dette havde at gøre med selskabets overtagelse af en ejendom på tvangsauktion. Selvom Jyllands-Posten efter de registrerede oplysninger vedrørende selskabet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke kunne vide, at det forholdt sig således, har han krav på genmæle. Læserne må nemlig tro, at det er Jyllands-Postens opfattelse, at Jørgen Steen Hansen nu har stiftet et nyt selskab på [K’s] adresse i den hensigt at fortsætte de tvivlsomme forretninger, som bladet tidligere har beskrevet. Han havde i øvrigt oplyst over for journalisten, at TLH2003 ApS ikke reelt var ejet af Jørgen Steen Hansen, men at han ikke kunne oplyse nærmere vedrørende en anden klients forhold. Han har ikke drøftet direktørspørgsmålet med ejeren af TLH2003 ApS, Erik Berg Andersen, og beslutningen om, at Jørgen Steen Hansen skulle registreres som direktør for selskabet, var således truffet, inden K blev involveret.

[K] har yderligere anført, at han allerede inden artiklens tilblivelse meddelte journalisten, at han ikke havde overtalt nogen revisor til noget som helst, men at han for mere end 1½ år siden havde anbefalet Jørgen Steen Hansen en bestemt revisor, da han havde brug for en. Det var Jørgen Steen Hansen, der rettede henvendelse til revisoren. Han har krav på genmæle, ligesom han finder, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at bringe udsagnet.

Jyllands-Posten har anført, at oplysningerne om selskabsetableringen er ubestridte. Da Jørgen Steen Hansen stod opført i Selskabsregisteret som stifter af og direktør i TLH2003 ApS med adresse hos [K’s] advokatkontor, spurgte Jyllands-Posten forgæves Jørgen Steen Hansen, hvad selskabet skulle bruges til. Bladet nævnte også denne sammenhæng mellem navn og adresse for [K], uden han fandt anledning til kommentarer. Erik Berg Andersen har overfor bladet oplyst, at han ved selskabets oprettelse intet kendte til Jørgen Steen Hansen. Det var alene [K’s] valg at lade Jørgen Steen Hansen registrere som direktør for TLH2003 ApS. Først gennem omtalen i Jyllands-Posten blev Erik Berg Andersen opmærksom på forholdet. Tre dage senere blev Jørgen Steen Hansen udskiftet og Lise Berg Andersen indsat som direktør.

Bladet har videre anført, at man hverken har påstået eller antydet, at [K] selv skulle have aktiv del i Jørgen Steen Hansens tvivlsomme engagementer. Der er belæg for udtrykket ”arbejder tæt sammen med”, idet [K] fik klienter, der var henvist fra Jørgen Steen Hansen . Han oplyste imidlertid ikke klienterne om Jørgen Steen Hansens forretningsmetoder, der har ført til en række klager og politianmeldelser. Jørgen Steen Hansen har stribevis af inkassosager og flere end 10 konkurser og tvangslukkede selskaber bag sig, og han stod i en næsten håbløs økonomisk situation. Dette vidste [K], idet han var ude af stand til at få de penge, som Jørgen Steen Hansen skyldte ham, og han fik derfor tinglyst et skadesløsbrev på 500.000 kr. i villaen på Marselisvej . He Herudover har [K’s] advokatkontor forsøgt at indrykke 38 annoncer for Jørgen Steen Hansen trods viden om, at sidstnævnte havde fået besked om, at han ikke kunne annoncere. Betalingen skulle ske fra advokatkontoret. Endelig beskriver [K] i sin anmodning om genmæle, hvorfor han og Jørgen Steen Hansen samarbejdede om at sløre gennemsigtigheden i Selskabsregistret ved at bruge advokatens adresse og Jørgen Steen Hansens navn til det nystiftede selskab TLH2003 ApS. Det skete for at sikre den egentlige ejers anonymitet.

Bladet har videre anført, at der er belæg for udtrykket ” overtalte en revisor ”, idet [k] kontaktede revisor Gert Baastrup Mikkelsen, Revi-Merco , for at få revideret nogle af Jørgen Steen Hansens selskabers regnskaber. Revi-Merco reviderede kun et enkelt regnskab, da man ikke kunne få sin betaling.

Bladet har endelig anført, at man står inde for de anvendte udtryk, idet disse er udtryk for bladets vurdering med baggrund i ovenstående. Der er derfor ikke grundlag for genmæle. Bladet har ej heller handlet i strid med god presseskik ved at afvise genmælet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Lotte Mejlhede, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard .

Pressenævnet udtaler

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at udsagnet ” arbejder tæt sammen med ” er udtryk for Jyllands-Postens vurdering af de forretningsmæssige relationer mellem [K] og Jørgen Steen Hansen. Der er efter nævnets opfattelse ikke herved fra bladets side tilkendegivet, at [K] skulle have taget del i de aktiviteter, som Jørgen Steen Hansen i artiklen beskyldes at have foretaget. Nævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for genmæle eller for at udtale kritik af Jyllands-Posten.

Nævnet konstaterer, at der mellem parterne er enighed om, at Jørgen Steen Hansen oprindeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er registreret som stifter og direktør af selskabet TLH2003 ApS. Der er imidlertid uenighed om, hvem der traf beslutning om registreringen og om, hvorvidt [K] over for journalisten havde oplyst, at Jørgen Steen Hansen ikke var den reelle ejer af selskabet. Nævnet finder ud fra de foreliggende oplysninger, at Jyllands-Posten ikke har bragt en forkert oplysning, og der er derfor ikke grundlag for genmæle.

Nævnet finder det ikke godtgjort, at [K] skulle have overtalt en revisor til at revidere Jørgen Steen Hansens regnskaber. Da oplysningen imidlertid efter nævnets opfattelse ikke er egnet til at påføre ham økonomisk skade eller anden skade af betydning, finder nævnet, at der ikke er grundlag for et genmæle. Nævnet finder ej heller, at oplysningen er af en sådan karakter, at der er grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten på dette punkt.

Afgjort den 19. februar 2004

Resumé

Klager klagede over bladets artikel indeholdende oplysninger om regnskabsforhold. Klager ønskede endvidere genmæle.

Pressenævnet fandt, at udsagnet ” arbejder tæt sammen med ” var udtryk for bladets vurdering af de forretningsmæssige relationer mellem klager og B. Der var efter nævnets opfattelse ikke herved fra bladets side tilkendegivet, at klager skulle have taget del i de aktiviteter, som B i artiklen blev beskyldt at have foretaget. Nævnet fandt herefter, at der ikke var grundlag for genmæle eller for at udtale kritik af bladet.

Nævnet konstaterede, at der mellem parterne var enighed om, at B oprindeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var registreret som stifter og direktør af et anpartsselskab. Der var imidlertid uenighed om, hvem der traf beslutning om registreringen og om, hvorvidt klager over for journalisten havde oplyst, at B ikke var den reelle ejer af selskabet. Nævnet fandt ud fra de foreliggende oplysninger, at bladet ikke havde bragt en forkert oplysning, og der var derfor ikke grundlag for genmæle.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klager skulle have overtalt en revisor til at revidere B’s regnskaber. Da oplysningen imidlertid efter nævnets opfattelse ikke var egnet til at påføre ham økonomisk skade eller anden skade af betydning, fandt nævnet, at der ikke var grundlag for et genmæle. Nævnet fandt ej heller, at oplysningen var af en sådan karakter, at der var grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt.