Konkrete afgørelser vedr. § 13 fra ÅB 2004 I

Konkrete afgørelser vedr. § 13 fra ÅB 2004 I

Resumé

Fra ÅB 2002

Ifølge offererstatningslovens § 13 kan nævnet ikke behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at lovovertrædelsen er begået, medmindre der foreligger særlige grunde.

I forarbejderne til lovbestemmelsen, betænkning nr. 751/1975, side 38, er anført, at det er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte en tidsfrist, inden for hvilken ansøgningen i almindelighed skal være indgivet, for at nævnet kan undgå at behandle alt for gamle krav, og en frist på 2 år er fundet rimelig.

Fristen kan fraviges, hvis der foreligger særlige grunde, og dette kan ifølge betænkningen f.eks. være tilfældet, hvis skadelidte først får kundskab om forbrydelsen længere tid efter, at forbrydelsen er begået.

Bl.a. fordi nævnet står uden vejledning i lovens forarbejder, er nævnet meget tilbageholdende med at afvise en ansøgning med henvisning til lovens § 13.

(N.j.nr. 3116/2003) Ansøgeren kom til skade den 20. oktober 2000.

Der blev afsagt dom i sagen, der blev behandlet som en tilståelsessag, den 7. februar 2001.

Den ene tiltalte blev dømt for at have skubbet ansøgeren ind i ruden til en café og den anden for herunder at have sparket ansøgeren, som på det tidspunkt lå ned, nogle gange på kroppen.

Ansøgerens advokat fremsendte sagen til politiet i november 2003.

Den blev modtaget i nævnet i december 2003.

Det fremgik af sagen, at advokaten allerede i marts 2001 rettede henvendelse til politiet med forespørgsel om, hvorfor ansøgeren ikke havde været indkaldt til retsmøde, idet hun allerede ved anmeldelsen af forholdet oplyste, at hun havde et erstatningskrav.

I april 2001 anmodede advokaten politiet om en kopi af dommen i straffe-sagen til fremsendelse til nævnet.

Sagen havde endvidere været anmeldt til ansøgerens forsikrings-selskab.

Anmeldelsestidspunktet fremgik ikke af sagen, men det var oplyst, at forsikringsselskabet i marts 2002 havde udbedt sig en speciallægeerklæring.

Nævnet afslog ansøgningen under henvisning til offererestatningslovens § 13.

Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at advokaten var indtrådt i sagen i god tid før toårs fristens udløb.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren længe inden fristens udløb havde været klar over, at hun muligvis ville få et erstatningskrav som følge af tilskadekomsten.