Legislator Case Law & Legislation
W20040014125 DK

Hvorvidt en borgmester, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 10. juni 2004 til en kommunalbestyrelse)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2004 141 Valid

Hvorvidt en borgmester, der har vedtaget et

bødeforelæg for overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1,

er valgbar

(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 10. juni 2004 til en kommunalbestyrelse)

Ved brev af 26. februar 2004 fra Rigsadvokaten og ved brev af 2. marts 2004 fra X Kommune har Valgbarhedsnævnet modtaget indberetning om, at borgmester NN har modtaget et bødeforelæg for overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1.

Det fremgår af sagen, at NN den 1. marts 2004 har vedtaget et bødeforelæg på 3.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1, ved den 17. januar 2004 fra kl. ca. 19.30 til kl. ca. 20.00 at have ført et familiemedlem i et førergreb imod dennes vilje fra adressen Y ud til sin bil, hvor NN tvang det pågældende familiemedlem til at lægge sig på maven på bilens bagsæde, hvorefter NN bagbandt det pågældende familiemedlem på hænder og fødder for derefter at køre ham til Z.

I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet det overvejende betænkeligt at fastslå, at den begåede handling uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd, i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →