Ankestyrelsens principafgørelse A-38-03 om kontanthjælp - separation - enlig - gensidig forsørgelse

Ankestyrelsens principafgørelse A-38-03 om kontanthjælp - separation - enlig - gensidig forsørgelse

Resume

En kommune var ikke berettiget til at se bort fra en bevilling til separation.

Ansøger skulle derfor have kontanthjælpen beregnet som til en enlig.

Begrundelsen var at statsamtet er kompetent myndighed, hvis en separationsbevilling skal ophæves.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

26-06-2009

Love

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 2 og § 26

Sagsfremstilling

En kvinde på 26 år, der var mor til 3 børn, blev ved bevilling separeret fra sin ægtefælle.

Fra den måned, hvor bevillingen var givet, fik hun beregnet hjælp som enlig forsørger.

3 måneder senere standsede kommunen for kontanthjælpen.

Den henviste til at separationen var proforma, og at ægtefællerne aldrig var flyttet fra hinanden.

Kommunen lagde vægt på oplysninger fra folkeregistret.

Ansøger klagede til det sociale nævn, som ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse separationen for bortfaldet.

Nævnet lagde desuden vægt på en erklæring, der blev indhentet fra statsamtets familieretskontor.

Af erklæringen fremgik det blandt andet, at der stilles strenge krav for at en separationsbevilling kan anses for at være bortfaldet.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen.

I klagen anførte kommunen blandt andet, at kommunen vurderede at ægtefællerne fortsat var samboende.

Kommunen frygtede at nævnets afgørelse kunne danne præcedens for at folk på kontanthjælp rent proforma lod sig skille eller separere for at opnå større økonomisk hjælp fra det offentlige.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om en kommune kan tilsidesætte en separationsbevilling og undlade at beregne kontanthjælp til en enlig forsørger, når der efter kommunens vurdering er tvivl om, at ægtefællerne er flyttet fra hinanden.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt at kommunen ikke var berettiget til at tilsidesætte separationsbevillingen.

Ansøger var derfor berettiget til kontanthjælp beregnet som til en enlig forsørger.

Ankestyrelsen lagde vægt på at bevilling til separation gives af statsamtet, som også er kompetent myndighed, hvis bevillingen skal ophæves eller anses for bortfaldet.

Indtil dette sker, står bevillingen ved magt.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.