Legislator Case Law & Legislation
W20032023325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse I-1-03 om flytning - overtagelse af introduktionsprogram - særligt personligt forhold - ægtefælles arbejdsmuligheder

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2003 20233 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse I-1-03 om flytning - overtagelse af introduktionsprogram - særligt personligt forhold - ægtefælles arbejdsmuligheder

KEN#LOKDOK23 2003 20233 Historic

Resume

Tilflytningskommunen var forpligtet til at godkende overtagelsen af ansvaret for introduktionsprogrammet, da udlændingens ægtefælle boede og arbejdede som selvstændig erhvervsdrivende i kommunen, der lå i stor afstand fra udlændingens visitationskommune.

Særlige personlige forhold talte således for overtagelse af introduktionsansvaret.

KEN#LOKDOK23 2003 20233 Historic

Love

Lov om integration af udlændinge i Danmark - lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002 - § 18, stk. 2

Sagsfremstilling

En udlænding, der var defacto-flygtning, og som fik opholdstilladelse i november 2001, blev fra januar 2002 boligplaceret af Udlændingestyrelsen i A Kommune.

I april 2002 blev udlændingen gift med en kvinde, der var bosiddende og selvstændig erhvervsdrivende i B Kommune, ca. 90 km fra A Kommune.

Kort efter ansøgte ægtefællen B Kommune om at få sin mand til kommunen.

Kommunen afviste ansøgningen om overtagelses af ansvaret for introduktionsprogrammet.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse, således at B Kommune var forpligtet til at overtage ansvaret.

Nævnet fandt, at særlige personlige forhold talte for, at udlændingen flyttede til B Kommune.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om en udlændings ægtefælles erhvervsmæssige tilknytning til en anden kommune end udlændingens bopælskommune kan betragtes som et særligt personligt forhold, der har betydning for kommunens pligt til at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet efter integrationslovens § 18, stk. 2

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at tilflytningskommunen (B Kommune) skulle overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

Begrundelsen for afgørelsen var, at særlige personlige forhold talte for, at kommunen skulle overtage dette ansvar.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at udlændingens ægtefælle på tidspunktet for ansøgningen om overtagelse af introduktionsprogrammet boede og arbejdede som selvstændig erhvervsdrivende i tilflytningskommunen.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på afstanden mellem de to kommuner.

Ankestyrelsen bemærkede i afgørelsen, at det af bemærkningerne til integrationsloven fremgår, at en eventuel ægtefælles integrations-, arbejds- og uddannelsesmuligheder vil være at anse som personlige forhold, der kan tale for, at der efter en konkret vurdering skal meddeles godkendelse af, at introduktionsprogrammet fortsættes i en anden kommune.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →