Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 3 fra ÅB 2003 I

Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 3 fra ÅB 2003 I

Resumé

Fra ÅB 2002

Den danske stat betaler i medfør af offererstatningslovens § 1 erstatning i anledning af voldshandlinger, der er begået i Danmark.

Det er uden betydning, om skadevolderen og skadelidte er dansker eller udlænding.

Endvidere kan nævnet i medfør af offererstatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., i særlige tilfælde betale erstatning for handlinger uden for Danmark, hvis skadelidte har bopæl i Danmark, har dansk indfødsret eller på gerningstidspunktet gjorde tjeneste for udsendt dansk udenrigsrepræsentation.

Erstatning kan ligeledes betales, når handlingerne er begået mod skadelidte med bopæl i Danmark under dennes erhvervsudøvelse uden for den danske stat, jf. bestemmelsen i § 1, stk. 3, 2. pkt.

Der er i sådanne tilfælde tale om en såkaldt “billighedserstatning”, og bestemmelsen anvendes årligt i relativt få tilfælde.

Fra ÅB 2003

Er der tale om tilskadekomst i forbindelse med almindelige turistrejser i udlandet giver offererstatningslovens § 1, stk. 1, ikke mulighed for at betale erstatning.

I dette tilfælde må man sikre sig ved tegning af rejseforsikring.

Er nævnet bekendt med, at der eksisterer en ordning svarende til den danske offererstatningsordning i det land, hvor skaden er sket, oplyser nævnet tillige ansøgeren om navn og adresse på den kompetente myndighed i det pågældende land.

Sker tilskadekomsten ved en straffelovsovertrædelse i et lukket dansk miljø, f.eks. i forbindelse med et lejrskoleophold, har nævnet dog i visse tilfælde anset tilskadekomsten for omfattet af offererstatningsloven.

I sagen (N.j.nr. 2265/2002) blev ansøger, som var 14 år, voldtaget af en ukendt gerningsmand i Mozambique.

Ansøgers mor var udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke, og ansøger boede derfor også i Mozambique på skadestidspunktet.

Det blev lagt til grund, at forholdet var blevet anmeldt til politiet i Mozambique.

Nævnet anså forholdet for omfattet af offererstatningsloven.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger var mindreårig og derfor ikke selv kunne bestemme, hvor hun ville bo.

Hun opholdt sig i Mozambique på grund af moderens udstationering, og var derfor omfattet af den persongruppe, der er nævnt i offererstatningslovens § 1, stk. 3, sidste punktum.