Klage over mangelfuld behandling af mavesmerter

Klage over mangelfuld behandling af mavesmerter

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægens behandling af patienten og lagde herved vægt på, at patienten først i marts 2001 henvendte sig med egentlige mavesmerter, hvor hun blev henvist til rektoskopi og røntgenundersøgelse af tyktarmen. Da der i ventetiden blev påvist tegn på infektionsforhold og en lav blodprocent, foranledigede lægen hasteindlæggelse på medicinsk afdeling. Nævnet lagde endvidere vægt på, at operationen med fjernelse af svulsten i tyktarmen blev anset for helbredende, og efterbehandling ikke var nødvendig. Herudover lagde nævnet vægt på, at lægen i oktober 2001 foretog en undersøgelse af mave og flanker, som intet abnormt viste og intensiverede smertebehandlingen.

Patientklagenævnet fandt endvidere ikke grundlag for kritik af lægens journalføring. Nævnet lagde vægt på, at lægen havde foretaget sådanne notater og anmærkninger til journalen, at denne indeholdt ordnede optegnelser over behandlingen og over, hvad der i øvrigt blev iagttaget vedrørende patientens sygeforløb.

For så vidt angår uoverensstemmelserne mellem patientens udsagn og oplysningerne i lægens journal vedrørende sygeforløbet, fandt nævnet, at der var tale om subjektive skøn og vurderinger, som lægen har foretaget. Disse vurderinger var vigtige elementer i behandlingen af en person med en lang række divergerende symptomer, idet der indgår en vurdering af patientens fysiske og psykiske tilstand, som var nødvendig for behandlingen.

Resumé

En 52-årig kvinde henvendte sig i oktober 2000 til den praktiserende læge, da hun havde en fornemmelse af uro og køren i maven, som lægen vurderede som en irriteret tarm og iværksatte behandling af. Patienten blev opfordret til på ny at henvende sig, hvis generne fortsatte. I marts 2001 henvendte patienten sig med egentlige mavesmerter og blev henvist til kikkert- og røntgenundersøgelse af tyktarmen. I ventetiden på undersøgelserne viste blodprøvekontrol i maj 2001 tegn på infektionsforhold og en lav blodprocent, hvorfor lægen udfærdigede en hasteindlæggelsesseddel til medicinsk afdeling.

Under indlæggelse i maj 2001 fandt man en svulst svarende til højre del af tyktarmen, som blev bortopereret. Operationen blev anset for at være helbredende, og efterbehandling var ikke nødvendig. I august 2001 blev patienten på grund af smerter i højre skulderblad henvist til røntgenundersøgelse, som viste normale forhold, hvorfor fysioteraterapi blev anbefalet. Blodprøvekontrol viste normale forhold. I september 2001 havde patienten fortsatte smertegener på trods af kiropraktisk behandling, og en mere intensiv smertebehandling blev påbegyndt.

I september 2001 blev iværksat kontrolprogram, herunder kontrolkikkertundersøgelse af mave-tarmsystemet, på medicinsk afdeling, hvor man tillige behandlede tynde afføringer. I oktober 2001 blev patientens mave og flanker undersøgt, uden at der blev fundet noget abnormt, specielt ingen udfyldninger. Der blev endvidere forsøgt yderligere smertebehandling. I november 2001 blev patienten henvist til psykolog, og der blev ordineret røntgenundersøgelse af brystkasse og ryg, og en fremskyndet ultralydundersøgelse af bugen, som viste forandringer som tydede på kræftspredning til leveren.

Den 7. december 2001 bekræftede en CT-scanning svulstforekomster i leveren, som ikke var tilgængelig for operativt indgreb.

Der blev klaget over, at den praktiserende læge ikke foranledigede, at patienten blev undersøgt og behandlet korrekt for mavesmerter, og at han ikke førte tilstrækkelig journal.