Klage over behandling for for lavt antal blodplader og over laboranters blodprøveanalyse

Klage over behandling for for lavt antal blodplader og over laboranters blodprøveanalyse

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægernes behandling eller bioanalytikernes analyse af blodprøverne.

Det fremgik af journalen, at patienten var henvist med nedsat blodpladetal. Der blev mistænkt systemisk bindevævslidelse med samtidig nedsat blodpladetal. Der blev ordineret knoglemarvsundersøgelse og behandling med højdosis binyrebarkhormon. Trombocyttallet blev derefter kontrolleret flere gange. Der var ikke megen effekt af binyrebarkhormonbehandling på trombocyttallet. Det fremgik af journalen, at trombocyttallet derefter var blevet talt i citratglas, hvor det var blevet målt normalt, og at diagnosen pseudotrombocytopeni derefter blev stillet.

For så vidt angik lægerne, var blodprøver til blodpladetælling taget som EDTA-stabiliseret veneblod.

Der var ifølge det oplyste sket en maskinel tælling på en blodprøve, som gav 21 x 109/L, og dette lave resultat blev bekræftet af en mikroskopisk tælling, som gav resultatet 31 x 109/L, hvorefter dette svar blev afleveret.

Herefter blev patienten betragtet som havende sandt, lavt blodpladetal, og alle efterfølgende tællinger var fra en maskinel tælling, indtil den 9. tælling på 15 x 109/L foranledigede ny tælling i tællekammer, hvor en bioanalytiker bemærkede blodpladesammenklumpning. En ny prøve, taget i citratglas, viste normalt antal blodplader. Bioanalytikerne havde fulgt afdelingens kontrolprocedurer og vejledning. Blodprøvens lave trombocyttal ved den første blodprøve var blevet kontrolleret og genfundet ved håndtælling i mikroskop.

Resumé

En 55-årig kvinde fik foretaget blodprøver, som viste trombocyttal på 31 og blev henvist en medicinsk afdeling, hvor en overlæge ordinerede jævnlig kontrol af trombocyttal.. Der blev ordineret behandling med høj dosis Prednisolon 60 mg daglig. Inden Prednisolonkuren blev påbegyndt, var trombocyttallene steget til 61 og var stationært i 1 måned. 2 uger efter var trombocyttallet 58. Patienten blev indlagt på medicinsk afdeling på grund af bivirkninger til binyrebarkhormon. Trombocyttallet var da 99. Dagen efter måltes det til 65. En erfaren bioanalytiker havde mikroskoperet og talt blodprøver taget i citratglas. Trombocyttallet var da 286.

Der blev klaget over, at patienten blev sat i behandling for essentiel trombocytopen, og at bioanalytikerne ikke i tide tog blodprøverne i citratglas.