Legislator Case Law & Legislation
W20031059225 DK

Klage over manglende sygebesøg ved øjeninfektion hos patient, som tidligere var opereret for grøn stær

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10592 Valid

Klage over manglende sygebesøg ved øjeninfektion hos patient, som

tidligere var opereret for grøn stær

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere vagtlæge A for at afvise sygebesøg og ordinere antibiotika-øjendråber, idet symptomerne tydede på infektion, og idet en tidligere opereret grå stær ville være uden betydning.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere vagtlæge B, idet han burde have sørget for, at patienten var blevet undersøgt af en læge efter den telefoniske konsultation den 13. januar 2002, idet vagtlægen havde kendskab til den tidligere grønne stær og de tiltagende symptomer med især smerter og hævelse.

Endelig adm. afgørelse 2003 10592 Valid

Resumé

En 56-årig kvinde kontaktede telefonisk lægevagten den 12. januar 2002, fordi hun havde et ømt og sviende højre øje. Hun oplyste til vagtlæge A, at øjet tidligere var opereret, og at hun derfor gerne ville have en læge til at kigge på øjet. Vagtlæge A ordinerede øjendråber. Den 13. januar 2002 ringede patienten igen til lægevagten, fordi smerterne i højre øje var blevet meget voldsomme og højre side af ansigtet stærkt opsvulmet. Hun oplyste til vagtlæge B, at øjendråberne havde gjort det meget værre, og vagtlæge B anbefalede ophør med øjendråberne og henvendelse til øjenlæge den følgende dag eller igen til lægevagten ved forværring. Den 14. januar 2002 blev der aflagt sygebesøg, og patienten blev indlagt akut på en øjenafdeling.

Der blev klaget over, at vagtlæge A den 12. januar 2002 ikke foranledigede sygebesøg, men i stedet alene ordinerede øjendråber, og at vagtlæge B den 13. januar 2001 afsluttede behandlingen med øjendråber, og ordinerede, at patienten skulle tage kontakt til egen læge den næste dag.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →