Legislator Case Law & Legislation
W20031058125 DK

Klage over manglende tandreguleringsbehandling

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10581 Valid

Klage over manglende tandreguleringsbehandling

Patientklagenævnet fandt ikke anledning til kritik af specialtandlægen. Afgørelsen af, om der foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, beror på et skøn.

Patienten blev visiteret flere gange i sit skoleforløb af specialtandlægen på grund af sin afvigende tandstilling. Tilstanden blev observeret, da det blev vurderet, at afvigelsen var basal og derfor ikke kunne behandles ved almindelig tandregulering alene. Der blev flere gange optaget røntgenbilleder samt til sidst gipsmodeller og ansigtsfotos. Konklusionen var, at patientens tandstillingsproblem skulle løses ved både tandregulering og operation.

Det var nævnets opfattelse, at dette var en korrekt vurdering, idet tilstanden ikke kun skyldtes afvigelser i tændernes stilling, men at der var afvigelser i selve kæberne. En sådan tilstand kan kun korrigeres stabilt ved hjælp af samtidig operation.

Patienten blev i februar 1996 henvist til sygehus, efter at det var konstateret, at hans vækst næsten var afsluttet. Årsagen til tandstillingsfejlen var vækstbetinget, og en sådan tilstand korrigeres først, når væksten i kroppen af afsluttet.

Der blev afgivet dissens i sagen.

Endelig adm. afgørelse 2003 10581 Valid

Resumé

En 13-årig dreng blev i december 1987 set af en specialtandlæge i den kommunale tandpleje, med henblik på, om der forelå indikation for tandreguleringsbehandling. I april 1992 fandt specialtandlægen, at der var åbent bid for fortænderne.

I maj 1993 blev det journalført, at patienten ikke var så interesseret i behandling med fast apparatur. Det blev påpeget, at mundhygiejnen skulle være bedre, hvis der skulle laves tandreguleringsbehandling. I oktober 1994 konstaterede specialtandlægen, at der var sandsynlighed for, at tilstanden skulle behandles med tandregulering og operation.

I februar 1996 blev der henvist til kæbekirurgisk afdeling på et sygehus. I marts 2001 var patienten i ambulatoriet på kæbekirurgisk afdeling, hvor der blev aftalt tid til konference

Ved kæbekirurgisk konference i maj 2001 blev det vurderet, at patienten sandsynligvis kunne behandles med tandregulering uden operation.

I maj 2001 forespurgte patienten den kommunale tandpleje om mulighed for behandling, selv om han nu var tyve år, da han ikke havde økonomi til behandling hos privat tandlæge.

Der blev klaget over, at specialtandlægen henviste til behandling på sygehus og vurderede, at patienten ikke skulle have foretaget tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →