Legislator Case Law & Legislation
W20031057025 DK

Klage over mangelfuld behandling af delvis overrevet achillessene

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10570 Valid

Klage over mangelfuld behandling af delvis overrevet achillessene

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere den praktiserende læge. Nævnet lagde til grund, at den praktiserende læge vurderede, at der var tale om en delvis overrivning af achillessenen, og han anbefalede aflastning af benet. Nævnet oplyste hertil, at såfremt senen er revet helt over, syes den sammen ved en operation, og benet lægges i gips, hvorimod en delvis overrivning af achillessenen oftest behandles med en bandage (som om det var en total læsion) i 6-8 uger, men det er acceptabelt at behandle uden bandage med aflastning og støtte på hælen, såfremt man har en sikker information om, at der er tale om en delvis læsion. Nævnet fandt herefter, at lægen burde have henvist patienten til nærmere undersøgelse for at vurdere gra-den af overrivning samt behandlingsmulighederne.

Endelig adm. afgørelse 2003 10570 Valid

Resumé

En 54-årig mand konsulterede sin praktiserende læge, idet han under sportsudøvelse pådrog sig en delvis overrivning af achillessenen på venstre ben. Lægen anbefalede aflastning af foden, og ved fornyet konsulta-tion henholdsvis 1 og 2 uger senere anbefalede lægen, at benet blev holdt i ro, idet der fortsat var smerter og blodansamling. Da det ved konsultation en måned efter den første henvendelse blev oplyst, at det ikke gik fremad, blev patienten henvist til et sygehus, hvor benet blev undersøgt, og foden blev lagt i gips.

Der blev klaget over, at lægen ikke undersøgte og behandlede mandens achillessene i venstre ben korrekt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →