Klage over manglende opfølgning på højt blodtryk under graviditet

Klage over manglende opfølgning på højt blodtryk under graviditet

Nævnet fandt, at egen læge på relevant vis foretog en svangreundersøgelse og planlagde at følge op på det høje blodtryk, og at han derfor havde handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af patienten den 10. januar 2002 i sin konsultation.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere lægens behandling af patienten den 20. og 21. marts 2001 i sin konsultation, idet det var nævnets opfattelse, at lægen burde have foretaget måling af patientens blodtryk på trods af, at der ikke forelå klassiske tegn til svangerskabsforgiftning. Det var nævnets opfattelse, at lægen relevant undersøgte for unormale forhold vedrørende livmoderen og urinvejsinfektion. Det er imidlertid nævnets opfattelse, at han i sin vurdering også burde have inddraget overvejelser vedrørende svangerskabsforgiftning, specielt da der tidligere var konstateret unormale forhold med hensyn til blodtryk, og der var fundet æggehvidestof i urinen.

Resumé

En kvinde på 36 år, førstegangsgravid og gravid i uge 12, henvendte sig den 10. januar 2002 til første graviditetsundersøgelse hos egen læge. Hendes blodtryk blev målt til 170/110, og lægen planlagde døgnmonitorering af blodtrykket. Den 20. marts 2002 henvendte patienten sig hos egen læge med lændesmerter af nogle dages varighed. Lægen havde på dette tidspunkt ikke modtaget oplysninger fra sygehuset om tidligere foretagne undersøgelser. Patienten bekræftede, at hun havde fået foretaget døgnmonitorering, og at hun var blevet scannet. Lægen foretog en urinundersøgelse, der viste blod og protein i urinen. Urinprøven blev sendt til dyrkning, og lægen mente, at det drejede sig om en blødning fra moderkagen.

Ved konsultation den følgende dag blev det konstateret, at der ikke var vækst af bakterier i urinen. Lægen konfererede herefter med bagvagten på gynækologisk afdeling på sygehuset. Den 22. marts 2002 blev patienten af vagtlægen indlagt akut på gynækologisk afdeling, hvor hun blev sat i behandling for forhøjet blodtryk, der nu var 215/135. Tilstanden udviklede sig til en voldsom svangerskabsforgiftning med påvirkning af leverfunktion og nedsat koagulationsevne i blodet. Patienten blev overført til et andet sygehus, hvor der blev foretaget akut kejsersnit. Barnet døde få timer senere.

Der blev klaget over, at patienten den 10. januar og den 20. og 21. marts 2002 ikke modtog en korrekt behandling, herunder at egen læge ikke fulgte op på hendes forhøjede blodtryk.