Klage over at egen læge og vagtlæge ikke opdagede menigitis hos 57-årig patient.
Statutory Text (2 Articles)
Klage over at egen læge og vagtlæge ikke opdagede menigitis
hos 57-årig patient.
Nævnet fandt ikke anledning til at kritisere hverken den praktiserende læge eller vagtlægen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de symptomer, som den praktiserende læge fik oplyst, tydede på en virusinfektion af influenzalignende type, og at der ikke var antydning af anden og værre sygdom. For så vidt angår vagtlægen, lagde nævnet blandt andet vægt på, at der ikke var noget i det oplyste, der kunne give mistanke om alvorlig tilgrundliggende sygdom.
Nævnet oplyste, at bakteriel meningitis er en sygdom, der udvikles så hurtigt fra helt ukarakteristiske symptomer til livstruende tilstand. Diagnostik og effektiv behandling kommer derfor ofte for sent.
Resumé
En 57 årig mand ringede til sin egen praktiserende læge, da han det seneste døgn havde haft høj feber, samt smerter i alle muskler, hvilket lægen tolkede som influenza. Dagen efter ringede patienten til vagtlægen, som skønnede, at det drejede sig om en muskel-/skeletlidelse med smerter som følge af en virus. Dagen efter igen blev patienten indlagt på intensivafdeling på et sygehus efter et ildebefindende. Ved undersøgelse af rygmarvsvæsken fandt man bakterier, og diagnosen blev herefter bakteriel meningitis.
På trods af intensiv behandling med antibiotika, blev tilstanden ikke bedre, og patienten afgik ved døden samme dag.
Der blev klaget over at hverken egen læge eller vagtlægen foretog en korrekt behandling af patienten.