Klage over vagtlægers utilstrækkelige undersøgelser af mavesmerter
Statutory Text (2 Articles)
Klage over vagtlægers utilstrækkelige undersøgelser af mavesmerter
Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere den vagtlæge, som udskrev recepten på Ketogan, idet nævnet fandt, at vagtlægen burde have tilbudt patienten en klinisk undersøgelse enten i lægevagtens konsultation eller i hjemmet for at afgøre, om der var grund til at indlægge hende eller at indlede anden behandling. Videre var det nævnets opfattelse, at idet vagtlægen fandt grundlag for at ordinere et morfinlignende præparat (Ketogan), måtte han have skønnet, at patienten havde betydelige mavesmerter.
Resumé
En 55-årig kvinde kontaktede 2 gange samme dag lægevagten på grund af hovedpine og ondt i maven. Ved den anden kontakt fik patienten uden forudgående undersøgelse udskrevet en recept på 10 Ketogan stikpiller med råd om at kontakte egen læge den følgende dag. Den næste dag blev patienten indlagt akut på sygehus med svær bughindebetændelse på grund af et hul i en udposning på tyktarmen.
Der blev klaget over, at vagtlægerne ikke fandt grundlag for at undersøge patienten eller indlægge hende til nærmere udredning af hendes symptomer, idet patientens sygehistorie og symptomer tydeligt pegede i retning af diagnosen divertikulitis.