Medicinsk behandling ikke tvangsmæssig

Medicinsk behandling ikke tvangsmæssig

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var tale om tvangsbehandling. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det af journalen fremgik, at patienten ikke satte spørgsmål ved den aktuelle medicinering, selv om hun anførte at Serenase var noget gift, samt at det af journalen fremgik, at hun var indstillet på for nuværende at få medicin. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det af et senere journalnotat fremgik, at patienten klagede over vældig meget, herunder at hun endnu ikke havde fået sin medicin og igen senere, at hun ønskede nogle medicinændringer, som blev imødekommet, men intet for så vidt angår medicineringen med Serenase. Endelig lagde nævnet vægt på, at hun senere anførte at være tilfreds med den aktuelle medicinering, bortset fra morgen Serenasen, der herefter blev seponeret, således at der alene blev givet Serenase om natten.

Resumé

En 56-årig kvinde blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Hun blev ved indlæggelsen vurderet psykotisk præget af vrangforestillinger, hurtigkørende tankegang og megalomane forestillinger. Hun var uden sygdomserkendelse. En allerede igangværende behandling med Litarex blev fortsat, og der blev herudover, ifølge journalen med patientens accept, påbegyndt behandling med det antipsykotiske præparat Serenase.

Patienten klagede efterfølgende over medicineringen, som hun mente var foregået ved tvang, til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn. Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn fandt det usikkert, om der var tale om tvangsbehandling i psykiatrilovens forstand og fandt således ikke grundlag for at kritisere hospitalets vurdering. Patienten ankede herefter afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.