Klage over tvangsernæring

Klage over tvangsernæring

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn godkendte beslutningen om tvangsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at patienten havde en realitetsbrist i form af svært fordrejet kropsopfattelse med karakter af sindsygelige vrangforestillinger, og at hun ikke overholdt behandlingsforskrifterne. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt dog, at klagen burde have været tillagt opsættende virkning, da risikoen for akut helbredsforringelse ikke kunne antages at være nærliggende.

Resumé

En 17-årig pige, som fra ca. 12-års alderen havde lidt af nervøs spisevægring, blev tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling på behandlingsindikation. Hun målte på indlæggelsestidspunktet 163 cm og vejede 33 kg, og havde urealistiske forestillinger om sin egen formåen vedrørende spisning og kunne ikke bringes til at forstå sin egen situation. Det blev herefter besluttet, at patienten skulle tvangsernæres. Tvangsernæringen stod på i ca. 2 måneder, hvorefter patienten i ca. halvanden måned spiste frivilligt. Derefter blev tvangsbehandlingen genoptaget, idet hun de foregående 4-5 uger kun havde haft en vægtstigning på 2 kg. Undersøgelser viste, at hendes knoglemodning var gået i stå 4 år tidligere, og at hendes æggestokke var udviklet svarende til en 8-årig. Hun vejede på dette tidspunkt 48,8 kg, men målvægten var beregnet til 54 kg.

Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn godkendte tvangsbehandlingen af patienten, herunder overlægens beslutning om, at anken ikke skulle have opsættende virkning. Patienten ankede afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.