Legislator Case Law & Legislation
W20031055125 DK

Klage over, at kiropraktisk behandling medførte diskusprolaps samt over manglende henvisning til læge.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10551 Valid

Klage over, at kiropraktisk behandling medførte diskusprolaps samt over manglende henvisning til læge.

Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af kirpraktorernes undersøgelser og behandling af patienten, idet nævnet fandt, at de burde have foretaget en neurologisk undersøgelse af reflekser, muskelstyrke og følesans samt relevante ortopædiske prøver af lænd, bækken og ben.

Endvidere fandt nævnet, at kiropraktorerne havde foretaget en utilstrækkelig journalføring i forbindelse med deres undersøgelser og behandling af patienten, idet der i udskriften af journalen fra kiropraktorerne ikke sås en beskrivelse eller andre optegnelser af den objektive undersøgelse, som kiropraktorerne i deres udtalelse til sagen anførte at have foretaget.

Endelig fandt nævnet ikke grundlag for kritik af, at kiropraktorerne ikke henviste patienten til hendes egen læge. Nævnet lagde herved vægt på, at idet nævnet allerede havde kritiseret den utilstrækkelige undersøgelse forud for patientens henvendelse til sin egen læge, kunne det ikke tillige kritiseres, at kiropraktorerne på baggrund af deres spinkle undersøgelsesfund ikke fandt grundlag for at henvise patienten til videre undersøgelser hos egen læge.

Endelig adm. afgørelse 2003 10551 Valid

Resumé

En 60-årig kvinde henvendte sig til en kiropraktisk klinik med lændesmerter udstrålende til venstre ben. Kiropraktoren vurderede, at smerterne stammede fra led- og muskelspændinger i området, hvorfor han og en kollega iværksatte kiropraktisk manipulationsbehandling. Få uger senere henvendte patienten sig til sin egen læge med stærke smerter i lænden med udstråling til venstre ben. Lægen kontaktede et sygehus, hvor en speciallæge i fysiurgi og reumatologi fandt tryk på venstre 4. lænderod fra en prolaps, som samme dag blev bekræftet ved en CT-scanning.

Der blev klaget over, at kiropraktorerne ikke foretog korrekte undersøgelser og behandling af patienten, idet behandlingerne forårsagede en diskusprolaps, som hverken blev konstateret eller behandlet. Endvidere blev der klaget over, at kiropraktorerne ikke fandt grundlag for at henvise patienten til behandling hos hendes egen læge.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →