Klage over behandling af brud på underarm
Statutory Text (2 Articles)
Klage over behandling af brud på underarm
Nævnet fandt ikke anledning til kritik af lægen, men fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, om der var aftalt en tid til kontrol 2 - 5 dage efter anlæggelse af gipsen. Nævnet lagde vægt på, at sygehuset var et kystsygehus uden radiologisk eller ortopædkirurgisk speciallæge. Nævnet fandt, at brud som det foreliggende almindeligvis altid bør opereres med påpladssætning, men under hensyn til forholdene fandt nævnet, at der i den givne situation var foretaget relevant behandling. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der var aftalt tid indenfor 5 dage efter gipsanlæggelsen til kontrol af den foretagne behandling.
Resumé
En 32-årig kvinde henvendte sig på et kystsygehus i Grønland efter at have fået talrige spark af sin eksven. Patientens højre arm var meget hævet, men umiddelbart blev der vurderet ikke at være brud. Ved patientens henvendelse en uge senere blev der konstateret brud på spolebenet i underarmen. Der blev anlagt gips. Kontrolrøntgenundersøgelse viste en måned senere manglende heling af bruddet.
Der blev blandt andet klaget over, at lægen ikke var tilstrækkelig omhyggelig ved anlæggelsen af gipsen.