Tvangsmedicinering af patient, der igennem én dag blev motiveret for frivillig behandling, underkendt

Tvangsmedicinering af patient, der igennem én dag blev motiveret for

frivillig behandling, underkendt

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at patienten var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet lagde vægt på, at han havde vrangforestillinger af forfølgelsesmæssig karakter, var tankeforstyrret og uden sygdomsindsigt. Nævnet fandt imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet lagde vægt på, at patienten kun gennem én dag blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutningen om tvangsmedicinering blev truffet. Den omstændighed, at han var uden sygdomsindsigt, og at der under tidligere indlæggelser havde måttet iværksættes tvangsbehandling, udgjorde efter nævnets opfattelse ikke et tilstrækkeligt grundlag til i det aktuelle tilfælde at iværksætte tvangsbehandling efter én dags motivationsforsøg.

Resumé

En 35-årig mand, der siden 1993 havde været indlagt på psykiatrisk afdeling i alt 12 gange på grund af skizofreni, blev af egen læge på behandlingsindikation tvangsindlagt efter medicinsvigt gennem to måneder. Ved indlæggelsen fandtes han hurtigt talende med egen uindfølelig logik, klassisk paranoid, ukorrigerbar og uden sygdomsindsigt eller forståelse for indlæggelsen. Dagen efter indlæggelsen blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med injektion Cisordinol Depot 200 mg ugentligt i tre uger og herefter hver 14. dag eller som alternativ tabletter Cisordinol 20 mg dagligt.

Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn godkendte indgiften af beroligende medicin, herunder i depotform.