Klage over tvangsfiksering

Klage over tvangsfiksering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for at tvangsfiksere patienten ikke var opfyldt, idet nævnet ikke fandt det godtgjort, at hun udsatte sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, eller at hun forfulgte eller på anden lignende måde groft forulempede medpatienter. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af journalen, at patienten med sin højtråbende adfærd var til gene for medpatienterne, men en nærmere beskrivelse af eventuel grov forulempelse af medpatienterne forelå ikke i de tilstedeværende sagsakter.

Resumé

En 47-årig kvinde, der var psykotisk med vrangforestillinger af forfølgelseskarakter og hypokondre vrangforestillinger, var indlagt på psykiatrisk afdeling. Hun var under indlæggelsen præget af sine vrangforestillinger og hun var vredladen, uskældende og råbende. På indlæggelsens 10. dag var hun usædvanlig vred og udskældende samt svært psykotisk, og hun råbte ukvemsord efter lægen, da denne kommer ind i afdelingen. Det blev vurderet, at hun var til gene for medpatienter og i øvrigt så urolig, at hun ved tvang blev indgivet beroligende medicin i form af Cisordinol acutard injektion100 mg i musklen kombineret med 10 mg Stesolid i musklen. Hun var på trods heraf efterfølgende fortsat svært opkørt, hvorfor hun blev søgt skærmet på stuen, hvilket ikke var muligt, hvorefter hun kl. 9.55 blev fikseret med mavebælte og én fodrem. Bæltefikseringen blev opretholdt til den efterfølgende dag kl. 7.15, hvor hun uændret blev beskrevet som psykotisk, vredladen og helt uden indsigt i egen sygdom.

Patienten klagede over beslutningen om tvangsfiksering til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, der underkendte tvangsfikseringen. Afgørelsen blev herefter anket til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.