Klage over tvangsfiksering

Klage over tvangsfiksering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for at tvangsfiksere patienten var opfyldt. Nævnet lagde vægt på, at det i forløbet forud for fikseringen i journalen og sygeplejekardex gentagne gange var beskrevet, at hun råbte ukvemsord og var udskældende overfor medpatienter, og at hun var til stor gene for disse. Nævnet fandt det ud fra en konkret vurdering godtgjort, at patientens adfærd ikke blot var almindelig støjende eller urolig, men at hun groft forulempede medpatienter.

Resumé

En 47-årig kvinde, der var tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, var ved indlæggelsen psykotisk, præget af vrangforestillinger af legemlig karakter, og hun var højtråbende og udskældende. Hun var grov og udskældende overfor medpatienter i dagligstuen. På trods af, at hun blev forsøgt skærmet på stuen, kom hun gentagne gange ud på gangen, hvor hun råbte ukvemsord efter medpatienter og personale. Hun gik meget tæt på det personale, der skulle skærme hende på stuen, og personalet frygtede, at hun ville ramme medpatienter og personale med sine stokke, som hun fægtede vildt med. Hun blev herefter tvangsfikseret på grund af forulempelse.

Patienten klagede over beslutningen om tvangsfiksering til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, der underkendte beslutningen om tvangsfiksering med henvisning til, at den fare og gene, som patienten frembød overfor navnlig medpatienter ikke var tilstrækkelig konkret, påviselig og alvorlig til at begrunde en fiksering. Afgørelsen blev herefter anket til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.