Legislator Case Law & Legislation
W20031054025 DK

Klage over behandling af 7-årig dreng, der havde slået venstre albue

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10540 Valid

Klage over behandling af 7-årig dreng, der havde slået venstre albue

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de involverede læger. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlægen ved kontrollen 5 dage efter uheldet havde foranlediget yderligere undersøgelser under hensyntagen til, at de kliniske fund ikke svarede til røntgenbeskrivelsen. Nævnet oplyste, at diagnosen ledskred af ledhovedet på spolebenet selv for erfarne specialister kan være vanskelig at stille, og at det er et almindeligt forekommende fænomen, at der efter gipsbandagering forekommer strække- og bøje indskrænkning i leddet uanset årsagen til dette, og at dette behandles med iværksættelse af bevægetræning.

Endelig adm. afgørelse 2003 10540 Valid

Resumé

En 7-årig dreng faldt under fodboldspil og slog venstre albue. Han blev på skadestuen undersøgt af en reservelæge, som konstaterede, at der ikke var ømhed over kravebenet eller den kropsnære del af overarmsknoglen (humerus), men udtalt ømhed omkring albueleddet samt nedover underarmen. Drengen var forpint og bange, og lægen kunne ikke få ham til at medvirke til bevægeundersøgelse af albuen, ligesom røntgenundersøgelse af venstre albue og hele underarmen ikke kunne blive taget i en ordentlig vinkel (projektion) på grund af smerter. De billeder, der blev taget, gav anledning til mistanke om, at spolebenet i den kropsnære ende (proximalt i radius) var gået af led (luksation). Der var ingen brud at se i hele underarmsknoglens længde (ulna). Da det ikke var muligt at få en bedre røntgenoptagelse på henvendelsestidspunktet i skadestuen, blev der anlagt en høj vinklet skinne, og det blev aftalt, at patienten skulle møde dagen efter for at få taget en ny røntgenoptagelse, når bandagen var taget af.

Dagen efter mødte patienten til fornyet røntgenoptagelse, som tillige blev set af en røntgenoverlæge. Optagelsen viste ikke noget knoglebrud, og man mente at kunne udelukke, at spolebenet var gået af led, ligesom man ikke fandt ansamling i leddet.

Fire dage senere mødte patienten til afbandagering og klinisk kontrol. Der blev taget et nyt røntgenbillede, som fortsat ikke gav lægerne anledning til mistanke om noget abnormt. Der blev på ny anlagt høj vinklet gipsskinne.

10 dage senere fik patienten fjernet gipsen i ortopædkirurgisk ambulatorium. En ambulant kontrol 13 dage derefter gav mistanke om, at albuen kunne være gået af led, og en røntgenundersøgelse bekræftede at spolebensknoglens hoved var gået af led, hvorefter han blev opereret i fuld bedøvelse.

Der blev klaget over, at lægerne indledningsvist valgte ikke at operere spolebenet i albuen, og at albuen efterfølgende ikke blev undersøgt, men at gipsbehandlingen fortsatte, samt at en bagvagt ved kontrollen 16 dage efter uheldet meddelte den undersøgende reservelæge, at patientens albue ikke skulle røntgenfotograferes, og at behandlingen bestod i træning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →