Legislator Case Law & Legislation
W20031053725 DK

Klage over manglende CT-scanning ved hovedpine (aneurisme i hjernen)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10537 Valid

Klage over manglende CT-scanning ved hovedpine (aneurisme i hjernen)

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere vagtlæge A, idet vagtlægen foretog relevant undersøgelse, hvorunder det blandt andet blev konstateret, at der ikke var neurologisk abnorme fund, det vil sige ingen tegn på påvirkning af nervebaner og hjerne.

Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B, idet det af tidligere notater i lægevagten fremgik, at patienten havde haft hovedpine i kortere tidsperioder med undersøgelse blandt andet på hospital.

Nævnet fandt dernæst, at der ikke var grundlag for at kritisere den reservelæge der undersøgte patienten den 25. november 2001, idet reservelægen gennemførte en relevant undersøgelse, og idet der blev fundet normale forhold ved den neurologiske undersøgelse, og idet patienten ikke havde haft akut indsættende nakkehovedpine, som er et typisk symptom på blødning fra en udposning på en af hjernens pulsårer.

Nævnet fandt endelig, at der ikke var grundlag for at kritisere de læger, der behandlede patienten den 28. november 2001, idet akut opstået, vedvarende hovedpine ledsaget af kvalme, opkastninger og føleforstyrrelser hos en tidligere rask person korrekt førte til videregående neuromedicinsk undersøgelse. De pågældende læger handlede relevant ved deres registrering af patientens symptomer og efterfølgende henvisninger til neuromedicinsk vurdering, hvilket førte til den korrekte diagnose og efterfølgende neurokirurgisk indgreb.

Endelig adm. afgørelse 2003 10537 Valid

Resumé

En 30-årig mand fik omkring 1. oktober 2001 pludselig stærk hovedpine. Han havde aldrig tidligere haft hovedpine, og den 25. november 2001 blev han undersøgt af vagtlæge A, som behandlede med gigttabletter og instruerede i øvelser samt anbefalede kontrol hos egen læge. Senere samme dag blev han undersøgt af en reservelæge, som anbefalede rigelig væskeindtagelse, og at opsøge egen læge ved fortsatte gener. Den 27. november 2001 blev patienten undersøgt af vagtlæge B, som gav en smertestillende indsprøjtning.

Den 28. november 2001 blev han af egen læge indlagt på en akutmodtageafdeling på grund af hovedpine, hvor han blev undersøgt af en reservelæge fra kardiologisk afdeling, som ordinerede rutineblodprøver samt neurologisk tilsyn. Senere blev han undersøgt af en 1. reservelæge, der mente, at det drejede sig om en hårdnakket spændingshovedpine. Han blev herefter undersøgt af endnu en reservelæge på grund af kraftig hovedpine, kvalme og opkastninger. Reservelægen ordinerede supplerende smertestillende tabletter samt neuromedicinsk tilsyn. Den 29. november 2001 blev der udført neuromedicinsk tilsyn, hvis konklusion var, at det formentlig drejede sig om spændingshovedpine. Imidlertid var der en lille mistanke om epilepsi, hvorfor lægen efter konference med en overlæge fra neurologisk afdeling foreslog ambulant CT-scanning af hjernen.

Senere den 29. november 2001 havde patienten på ny kraftig hovedpine og kvalme, hvorfor en tredie reservelæge ordinerede en akut CT-scanning, der viste en udvidelse på en pulsåre i hjernen, men ingen tegn på blødning, hvorefter patienten blev overflyttet til neurokirurgisk afdeling. Ved operation den 30 november 2001 fandt man rester af en ældre blødning fra en udvidelse på hovedpulsåren til venstre hjernehalvdel.

Der blev klaget over, at de vagtlæger, der behandlede patienten i november 2001, ikke foretog korrekt behandling, herunder foranledigede, at patientens hjerne blev scannet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →